Haandpresse — Haandskrifter 389 forbedredes, trykke 200—250 Ark i Timen. Omkring 1800 konstruerede Englænderen Charles Stanhope en Haandpresse helt af Jern og Metal, der betød et meget stort teknisk Fremskrift; Spindelprincippet var dog stadig Løsenet, indtil Amerikaneren Georg Clymer i 1810 brød med dette Princip og byggede den saakaldte Columbiapresse, hvor han benyttede et System af Vægtstænger, der gav Haandpressen meget større Trykstyrke. Næsten helt op til Midten af det 19. Aarhundrede fremstilledes de fleste Tryksager ved Haandkraft; i den nyere Tid anvendes Haandpressen næsten udelukkende til Korrekturaftryk. P.D. Haandskrifter, Betegnelse (som direkte Oversættelse af lat. manuscripti) for haandskrevne Bøger. Som saadanne kan ogsaa betragtes de Tavler af brændt Ler med indtrykte Skrifttegn, som brugtes af Assyrer og Babyloniere, og som undertiden udgør omfangsrige Værker. Hos andre Folk kendes Haandskrifter skrevet paa Træ, Bast, Palmeblade, Linned o.a. I den klassiske Oldtid var Skrivematerialet → Papyrus, og Haandskrifterne havde da Rulleform, hvorfor en Bog af Romerne kaldtes Volumen (Volvo — ruller). I det 2. Aarhundrede begyndte man at anvende → Pergament, som ligeledes i Begyndelsen rulledes. Først fra det 3. Aarhundrede har man Spor af Haandskrifter i Bogform, som blev Middelalderens typiske Form indtil Bogtrykkerkunstens Opfindelse, og den, man nu i første Række tænker paa ved Betegnelsen Haandskrift (lat. → Codex). Materialet var i den ældste Tid endnu undertiden Papyrus, senere brugtes Pergament og i den nyere Tid Papir. Haandskrifterne blev i Oldtiden skrevet af professionelle Skrivere, medens Middelalderens mange Haandskrifter foruden af professionelle, profane Haandskriftmagere for en stor Dels Vedkommende udførtes af Personer knyttet til Kirker og Klostre; store Dele af Oldtidslitteraturen blev saaledes reddet fra Undergang ved at blive afskrevet i Klostrene. Ofte udsmykkedes Haandskrifterne meget smukt med malede → Initialer og → Miniaturer (»illuminerede« Haandskrifter). Efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse ved Midten af det 15. Aarhundrede ophørte efterhaanden den bogmæssige Haandskriftproduktion, selv om der naturligvis ogsaa for den følgende Tid findes Mængder af egentlige Haandskrifter, f. Eks. af utrykte Værker. Det ældste Haandskrift paa et germansk Sprog er den saakaldte → »Codex argenteus« i Uppsala. I Danmark gaar det ældste Haandskrift, + »Dalbybogen«, tilbage til Midten af det 11. Aarhundrede. Fra det 12. Aarhundrede er bevaret en Række Haandskrifter, som hører til de smukkeste, som er skrevet i Danmark; flere af disse har været knyttet til Lunds Domkirke og findes nu i Universitetsbiblioteket i Lund. I det 13. Aarhundrede begynder Fremstillingen af → Lovbøger, skrevet i det danske Sprog; som det ældste maa anses et Haandskrift af Skaanske Lov, som findes i det kgl. Bibliotek i Stockholm, noget yngre er sandsynligvis → »Codex runicus« af samme Lov. Fra ca. 1300 stammer en lille Række vigtige Haandskrifter med Tilknytning til Cistercienserklostret i Sorø, deriblandt → »Kong Valdemars Jordebog«. Fra Slutningen af Middelalderen er bevaret flere smukke, danske Haandskrifter, saaledes et nydeligt illumineret Lovhaandskrift, som stammer fra Skovklostret ved Næstved. I det 16. Aarhundrede blev der navnlig skrevet et stort Antal Lovhaandskrifter og Folkevisehaandskrifter. Hovedmassen af danske Haandskrifter er samlet i det kgl. Bibliotek og i den Arnamagnæanske Samling paa Universitetsbiblioteket i København; ikke faa findes dog i udenlandske, især i svenske Biblioteker. I Sverige er ligesom i Danmark Hovedmassen af bevarede middelalderlige Haandskrifter Lovhaandskrifter. Det ældste er et Brudstykke af den ældre Vestgötalagen fra Midten af det 13. Aarhundrede, medens det ældste fuldstændige Lovhaandskrift (af samme Lov) er fra Slutningen af Aarhundredet. Fra den senere Middelalder er tillige bevaret Bønnebøger, hvoraf en Mængde er skrevet i Vadstena, Legendarier og andre religiøse Bøger samt Underholdningsbøger. De vigtigste Haandskriftsamlinger i Sverige findes i det kgl. Bibliotek i Stockholm og i Universitetsbibliotekerne i Lund og Uppsala. Om finske Haandskrifter, se under Klosterbiblioteker. Af middelalderlige Haandskrifter fra Norge er bevaret forholdsvis faa. Nævnes kan et Haandskrift af »Kongespejlet«, enkelte Sagaer og Love. Fra Island er derimod bevaret en Mængde Haandskrifter. De ældste gaar tilbage til ca. 1200, men Flertallet er fra Tiden omkring 1300. Særlig bør fremhæves → »Codex Regius« af den ældre Edda og → »Flatøbogen«. Haandskrifterne er før ca. 1600 skrevet paa Pergament (»Skindbøger«). Hovedmassen af de islandske Haandskrifter findes i det kgl. Bibliotek og især i den + Arnamagnæanske Samling i København samt i det kgl. Bibliotek