Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Hedlund, S. A.
- Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Hedlund — Hegel
gen har H:s verksamhet varit av stor
betydelse, han verkade också oförtrutet för att i
hela landet befästa respekt för pressens arbete
och för att ge pressens män aktning och
anseende. H. visste att knyta många
utomordentliga medarbetare till sin tidning, bland vilka
främst bör nämnas skalden Viktor Rydberg.
H. Hedlund: S.A. Hedlund, hans liv och gärning,
I—II, 1929—30. F.D.
Hegel, dansk Boghandlerfamilie. Dens
Grundlægger Frederik Vilhelm Hegel (1817—
87), kom som tiaarig i Pleje hos
Kobberstikkeren Oluf Bagge, der gav ham en god
Opdragelse. Efter fem Aar i Borgerdydskolen
blev han 1832 sat i Bogtrykkerlære og Aaret
efter i Lære i Gyldendalske Boghandel. Hans
Dygtighed placerede ham hurtigt som Jacob
Deichmanns mest betroede Medhjælper, og
denne overdrog ham paa meget gunstige
Vilkaar i 1846 Gyldendals Sortiment og i 1850
hele det store Forlag. F. V.H. solgte 1853
Papirhandelen fra og drev Forlag og Sortiment
videre. I 1855 blev han
Universitetsboghandler, men overdrog i 1877 Sortimentet til sine
to Medarbejdere Lehmann og Stage. Hans
store Interesse var Forlagsvirksomhed, og
han blev allerede i 1854 Medstifter af →
Forlagsbureauet. I Modsætning til Deichmann
nøjedes han ikke med at udgive videnskabelig
Litteratur og Fagbøger, men oparbejdede
maalbevidst et stort skønlitterært Forlag.
Ganske vist udgav han mange store Værker, f.
Eks. Bricka: »Dansk biografisk Lexikon«,
ligesom han byggede videre paa det store
Skolebogsforlag, men det var
Skønlitteraturen, der havde hans største Interesse, og han
knyttede efterhaanden en lang Række af
Tidens betydeligste danske og norske Forfattere
til Gyldendal. Foruden Digtere som Kaalund,
Hostrup, Goldschmidt, Molbech, Chr.
Richardt, Bergsøe o.m.a. knyttede han til sig
Kredsen om Brødrene Brandes med
Drachmann, J.P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan
i Spidsen, og af norske Forfattere bl. a.
Bjørnson, Ibsen, Kielland og Lie. Hans
ualmindelige Evner som Forlægger, hans Klogskab og
Hjælpsomhed, bragte ham hurtigt i
Venskabsforhold til Forfatterne, der ofte søgte hans
Raad. Hans Hjem, Skovgaard i Ordrup, blev
Samlingssted for Datidens unge Litterater, og
han førte Gyldendal frem til en absolut
førende Stilling indenfor nordisk Boghandel.
H., der maaske er den største Forlægger, der
har virket i Norden, fik i Tidens Løb
forskellige Tillidshverv, og han blev i 1870 ved
Gyldendals 100 Aars Jubilæum udnævnt til Æres-
medlem af Boghandlerforeningen. I
Anledning af Jubilæet udgav han C.Nyrop:
»Bidrag til den danske Boghandels Historie«.
Hans Søn, Jacob H. (1851—1918), kom som
ganske ung ind i Faderens Firma, hvor han
virkede først som Lærling og derefter som
Medhjælper, til han i 1877 blev Associé og
derefter ved Faderens Død i 1887
Eneindehaver. Han havde ikke sin Faders Anlæg for
Forlagsvirksomhed, men med Støtte af
Faderens betroede Medarbejder, Fuldmægtig Aug.
Larsen, fortsatte han Forlagets Traditioner.
Imidlertid var Konkurrencen, især efter+
Nordisk Forlags Oprettelse, blevet overordentlig
stærk, og efter Bjørnsons Raad knyttede han
1896 Peter → Nansen til Forlaget som litterær
Leder. Kort efter købte han → Reitzels
Forlag, hvorved næsten hele den klassiske
danske Litteratur overgik til Gyldendal. Den
voldsomme Konkurrence mellem Gyldendal og
Nordisk Forlag førte i 1903 til
Sammenslutningen mellem de to Forlag i et Aktieselskab,
for hvilket J. H. blev Formand. Forlaget
udvidedes i de følgende Aar ved yderligere
Erhvervelser af andre Forlag. J. H. samlede
ligesom sin Fader mange Forfattere og Kunstnere
i sit Hjem, og han satte sin Fader et smukt
Minde ved Udgivelsen af L. C. Nielsens Værk
»Frederik V. Hegel« (1909).
Frederik H. (f. 1880), Søn af J. H., kom efter
nogle Aars Ophold i Udlandet, bl. a. Amerika,
og kort Tids diplomatisk Tjeneste i Bruxelles
og Haag, tilbage til Danmark og grundlagde
i 1908 »Maanedsmagasinet«, som han 1911
overdrog til Egmont H. Petersen, hvorefter
han 1912 indtraadte i Gyldendals Direktion
sammen med Ernst Bojesen og Peter Nansen
for i 1919 at blive Enedirektør. F. H. tog
Initiativet til en Udvidelse af Bogudsalgssteder
og fik gennemtvunget en Ordning med
Boghandlerforeningen, som dog kun varede fra
1914—17, da Gyldendal fra 1. Januar 1918
udmeldte sig af Foreningen og antog en
Række Bogforhandlere Landet over. F. H.
gennemførte en Del store Udgivelser bl. a. af det
nye Tidsskrift »Frem« og den store Bogserie
»Gyldendals Bibliotek«, ligesom hans
anglofile Interesser kom til at præge baade
Udgivelserne og Propagandaen. Fra 1920 ledede F. H.
med skiftende Meddirektører Forlaget, til han
i 1936 fratraadte som Direktør og indtraadte
i Selskabets Bestyrelse, hvis Næstformand han
nu er.
L. C. Nielsen: Frederik V. Hegel, et Mindeskrift,
I—II, 1909; L. Nielsen: Gyldendal gennem 175 Aar,
1945; F. H eg el: Erindringer, I—II, 1946; O. Tryde:
Danske Boghandlerbiografier, 1947, S. 51—60. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0426.html