Henckel — Henningsen 417 Brug, men ogsaa Portrætter og Kunstblade, de sidstnævnte dog uden egentlig kunstnerisk Værdi. L.N. Hendriksen, Rasmus Frederik (1847 —1938), dansk Xylograf. Stod i Lære i »Illustreret Tidende«s xylografiske Atelier og frekventerede Kunstakademiet 1863—66; 1868 rejste han til Udlandet og besøgte bl.a. Frankrig og England. Især Opholdet i London fik afgørende Betydning for hans Udvikling; gennem Aarene bevarede han en glødende Beundring for Thomas Bewicks Træsnitkunst, og som Xylograf staar han baade i teknisk og kunsterisk Henseende stærkt i Gæld til Bewick. Efter sin Hjemkomst til København 1870 aabnede H. eget xylografisk Værksted og udfoldede i de følgende 12—15 Aar en overordentlig produktiv Virksomhed som Xylograf, dels gennem Arbejder fra sit eget Atelier og dels i Forbindelse med Udgivelsen af Bladet »Ude og Hjemme«, som han startede 1877, og hvortil han leverede en lang Række fremragende xylografiske Reproduktioner efter danske Kunstneres Tegninger. Da de nye fotokemiske Metoder kom frem i Reproduktionsteknikken var H. blandt de første i Danmark, der tog disse i Brug, og hans Atelier blev hurtigt en Foregangsvirksomhed paa Omraadet. I størst Taknemmelighedsgæld staar dansk Bogvæsen dog til H. paa Grund af hans Indsats som Reformator af dansk Boghaandværk — vel den betydeligste, vort Land har haft. I 1884 offentliggjorde han i »Politiken« sin berømte Artikel »Vore Bøgers Udstyrelse«, hvori han voldsomt kritiserer Datidens typografiske Bogudstyr. (Artiklen blev 1943 udgivet i Bogform af Forening for Boghaandværk). 1888 stiftede han »Forening for Boghaandværk« og i sin 31-aarige Formandstid udførte han et maalbevidst og omfattende Arbejde for at hæve dansk Bogproduktions Standard; ikke mindre var hans Indflydelse gennem Fagskolen for Boghaandværk, som han oprettede 1893, og hvortil han som Lærerkræfter forstod at knytte en Række fremragende Fagfolk. I Skrift og Tale virkede H. utrætteligt for sine Ideer, der fremførtes i en for ham karakteristisk direkte Form, bag hvilken altid tydeligt mærkedes hans stærke Personlighed og ubetvingelige Tro paa sine Ideers Rigtighed. Hans Indsats fik skelsættende Betydning for Bogfremstillingen i Danmark. Han førte en Kamp mod Datidens Typografi, som han kaldte »mager og udvandet« og gjorde især Propaganda for Anvendelsen af kraftigere Skrifter 27. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I som »Plantin«, »Jenson« og »Fransk Antikva«. H. har skrevet en Række stærkt personligt prægede Bøger, af hvilke Selvbiografien »Mennesker og Oplevelser« (1910, 2. omarb. Udg. 1932) og »En dansk Kunstnerkreds fra sidste Halvdel af 19. Aarhundrede« (1928) er de betydeligste. G. Philipsen: Om og omkring F. Hendriksen som Bogkunstner (Aarbog for Bogvenner, I, 1917); Xylograf F. Hendriksens Bibliografi med en Indledning om F.H. som Skribent, 1944; Xylograf Hendriksen (De grafiske Fag, XL, 1944). E. D. Henneberg, C h r. (1826—93), dansk Xylograf. Var Elev af Andreas Flinch, hos hvem han arbejdede i fem Aar, samtidig med at han besøgte Kunstakademiet. 1846 rejste han med offentlig Understøttelse til Dresden, hvor han blev et Par Aar og arbejdede hos den kendte Træskærer Hugo Bürkner, der har uddannet flere af de dygtigste tyske Xylografer. Her skar H. bl.a. Træsnit til Schnorr v. Carolsfelds Billedbibel og til »Deutscher Jugend-Kalender« efter Tegninger af Frølich. Efter et Ophold i München vendte han i Slutningen af 1848 hjem og tog paany Arbejde hos Flinch, men Aaret efter fik han Ansættelse hos Kittendorff & Aagaard og kom her til at arbejde med paa flere af dette Firmas kendte illustrerede Forlagsartikler, bl.a. V. Holst: »Felttogene 1848, 49, 50« (1852) og A. Fabricius: »Illustreret Danmarkshistorie for Folket« (1854—55). Han betjente sig ligesom de fleste andre danske Træskærere paa den Tid af den gamle Facsimileteknik, som han havde lært til Fuldkommenhed under sit Ophold i Tyskland. 1858 etablerede han sig som selvstændig Xylograf sammen med J. F. Rosenstand, som efter et Uddannelsesophold i Udlandet ligeledes havde sluttet sig til den Kreds af Xylografer, der arbejdede for Kittendorff & Aagaard. De to Kompagnoner udvidede 1862 deres Virksomhed med Oprettelsen af et fotografisk Atelier, men allerede 1866 ophævedes Firmaet. H. fortsatte med Fotografien uden dog derfor helt at ophøre med Træskærervirksomheden; han kombinerede paa en Maade begge Fag, idet han opfandt en Metode, ved hvilken man ad fotografisk Vej kunde overføre Tegningen paa Træklodsen. Han var en af vore dygtigste Træskærere, og hans Virksomhed har sat sig Spor i en lang Række smukke Bøger. Nekrolog af F. Hendriksen (Bogvennen 1893). L.N. Henningsen, Erik (1855—1930), dansk Maler og Illustrator. Har illustreret flere af sin Samtids Digterværker og har derved lagt