418 Henningsen — Henvisningsseddel den samme Evne til at gengive en Situation med Pointe for Dagen som i sine Malerier med genremæssige Motiver. Af hans Illustrationsarbejder skal fremhæves Boganis’ »Nye Jagtbreve« (1892), Johs. Paludan-Müllers Digtcyklus »Idyller fra det daglige Liv« (1892, i Samarbejde med L. Kabell), Vilh. Bergsøes Digtcyklus »Oktober-Natten 1884« (1892) samt samme Forfatters store Roman »Fra Piazza del Popolo« (1894). E. B. Henningsen, Frants (1850—1908), dansk Maler og Illustrator. I den sidstnævnte Egenskab har han tolket en Række af sin Samtids Digterværker med Smag og Indfølingsevne, men lidt traditionelt og uden synderligt Særpræg. Med egentlig Bogudstyr har han derimod ikke beskæftiget sig. Han var en flittig Bidragyder til Ugeblade og Tidsskrifter, særlig til F. Hendriksens »Ude og Hjemme« (1877 —84), og har illustreret adskillige Børnebøger, hvoraf J. Krohns »Børnerim« (1882 og 1884), som han forsynede med Farvelitografier, lykkedes bedst for ham. Af hans større Illustrationsarbejder skal fremhæves hans Pennetegninger og Billedinitialer, gengivet i Træsnit, til Johs. Helms: »Soldaterliv i Krig og Fred for en Menneskealder siden« (1883), Illustrationerne til Poul Martin Meøller: »En dansk Students Eventyr« (1896) og P. F. Rist: »En Rekrut fra fire og tres« (1897), hans Blyantstegninger til Karl Larsen: »I det gamle Voldkvarter« (1899) og Karl Gjellerup: »Romulus« (1903), samt de smukke Tegninger, hvormed han smykkede Fr. Paludan-Müllers Digt »Dandserinden« (1901). E.B. Henrik II, Konge af Frankrig (1519—59), Bogsamler. Kongen og hans Hof var toneangivende for Tidens Bogsamlere, og under hans Regeringsperiode oplevede fransk Bibliofili og Bogbinderkunst en rig Blomstring. Selv tilvejebragte han i Fontainebleau en pragtfuld Samling Bøger, indbundet af Landets bedste Bogbindere, hos hvilke han ligeledes lod udføre skønne og kunstfærdige Bind til sin Dronning Catherina af Medici's og sin Elskerinde Diana af Poitier’s Bøger. Mange af hans Bogbind er forsynet med et Super-Exlibris, bestaaende af et H sammenslynget med et C (Catherina) eller et D (Diana). E.D. Henrik VIII, Konge af England (1491— 1547), Bogsamler. Efter sin Fader, Henrik VII, der grundlagde Old Royal Library (indlemmet i British Museum 1757), overtog han en betydelig Bogsamling, som han forøgede, især med græske og latinske Klassikere. Ligesom sin Fader var han en stor Bogven, og gennem en særlig Lovgivning beskyttede han engelsk Bogproduktion, idet han begrænsede Indførslen af Bøger, der var trykt i Udlandet. Hans Hofbogbinder var Thomas Berthelet. F. D. Hentze, Gudmund (1875—1948), dansk Maler, Dekorationskunstner og Illustrator. Var Repræsentant for en dekadent, raffineret Illustrationskunst, som er udgaaet fra de engelske Prærafaeliter og navnlig fra disses Efterfølger Aubrey Beardsley. Han illustrerede og dekorerede et stort Antal Bøger, deriblandt Udgaver af J. P. Jacobsens »Fru Marie Grubbe« (1909) og »Pesten i Bergamo« (1921), vel hans bedste Arbejde, endvidere Niels Hoffmeyers Roman »Babylon« (2. Udg., 1914), Sophus Michaëlis’ Fortælling »Giovanna« (3. Udg., 1923), som han har smykket med Farvetavler med virtuost udførte Pasticher over middelalderlige Miniaturer, og en stor Udgave i seks Bind af »Tusind og én Nat« i Oversættelse ved J. Østrup (1927—28), som ligeledes er rigt forsynet med Farvetavler. Ogsaa store Opgaver af en helt anden Karakter har han paataget sig. For den bekendte Forlægger Eugen Diederichs i Jena har han illustreret tyske Oversættelser af H. C. Andersens »Eventyr og Historier« (1909), »Improvisatoren« (1909) og »Kun en Spillemand« (1911), og selv et Værk som Saxos Danmarkshistorie, hvis Indhold staar i vel den største tænkelige Modsætning til hans eksotisk forfinede Kunst, har han gennemillustreret i en folkelig Udgave, som udkom 1924. Som Exlibriskunstner var H. meget benyttet og har, ikke mindst i Udlandet, høstet megen Anerkendelse. S. Michaëlis: Gudmund Hentze (Skønvirke, V, 1919); O. Wang: Gudmund Hentzes Ex Libris, 1942. L.N. Henvisningsseddel. Til et + Kort- eller → Seddelkatalog vil det i talrige Tilfælde være nødvendigt foruden den egentlige → Hovedseddel at udfærdige en eller flere Henvisningssedler for en enkelt Bog eller — hvor der er Tale om et Emnekatalog — for et bestemt Emne. For saavel et Biblioteks Benyttere som for dets Personale betyder et passende Antal Henvisningssedler en stor Lettelse, men for at undgaa Uensartethed maa der dog for hvert Katalog opstilles saavidt muligt faste Regler for, i hvilke Tilfælde Henvisningssedler skrives. I et + alfabetisk Katalog skrives f. Eks. Henvisninger for Medforfattere, for Udgivere, hvor denne er forskellig fra Forfatteren, for