Hersleb — Heyne 423 af Vigtighed for Studiet af dansk Kirkehistorie. Biblioteket blev efter H.s Død solgt ved Auktion i København (trykt Katalog ved Jon Erichsen 1758). Største Delen af Luther-Samlingen købtes her af Grev J. L. Holstein, og paa Auktionen efter ham 1812 erhvervede det kgl. Bibliotek denne kostbare Samling. H.s Bøger kan kendes paa hans Exlibris, hvorpaa med en heraldisk Komposition som Baggrund er afbildet en Amorin, der indhugger hans Navn i en Sten. P.G. Li A. 1939. Hertzberg, Hugo.Se Lilius & Hertzberg. Herzog August-Bibliothek, Wolfenbüttel, et af Verdens berømteste Biblioteker. Dets Grundlæggelse gaar tilbage til det 16. Aarhundrede, men det var først, da Fyrstendømmet Braunschweig-Wolfenbüttel 1634 ved Arv overgik til Hertug → August (den yngre), at dets Storhedstid begyndte. Han havde i sit tidligere Hjem, Slottet Hitzacker i Lüneburg, samlet et værdifuldt Bibliotek, som efter hans Regeringstiltrædelse overflyttedes til Wolfenbiüttel og her forøgedes efter en storartet Maalestok. Ved den sidste Tælling fem Aar før Hertugens Død (1666) indeholdt det over 116,000 selvstændige Skrifter, deraf over 2000 Haandskrifter; det var Datidens største Bogsamling, større end selv det kgl. Bibliotek i Paris. Blandt Hertug Augusts Efterfølgere tog navnlig Karl I, som 1735 blev Regent i Braunschweig, sig af Bibliotekets Forøgelse, og i hans Regeringstid strømmede Nyerhvervelserne ind som aldrig før. I Rækken af Bibliotekarer finder man Berømtheder som Leibnitz (1690—1716) og Lessing (1779—81), af hvilke den førstnævnte gjorde sig overordentlig fortjent ved sin dygtige Ledelse af Biblioteket, medens Lessing navnlig bidrog til dets Ry gennem litterære Arbejder vedrørende dets Samlinger. Biblioteket tæller nu opimod 400,000 Bind, deraf ca. 8000 Haandskrifter. Blandt disse sidste findes især mange berømte Klassikermanuskripter og en Rigdom af middelalderlige liturgiske Haandskrifter, tildels pragtfuldt udstyrede med Miniaturer; i det hele er Samlingen af illuminerede Haandskrifter en af de bedste, der eksisterer. Blandt de trykte Bøger findes storartede Samlinger af gammel Litteratur, Biblioteket ejer saaledes 12 Blokbøger og ca. 3000 Inkunabler, deriblandt flere vig- ndhardt: Peter Hersleb, I, 1689—1737, L. N. tige Unica. Mest imponerende er dog dets Samling af det 16. Aarhundredes Litteratur. Luthers Produktion og den øvrige tyske Reformationslitteratur findes saa godt som komplet i kostbare Originaludgaver, af andre Specialiteter kan nævnes en Bibelsamling og en ypperlig Elzevirsamling. Ogsaa den ældre nordiske Litteratur er rigt repræsenteret, og ogsaa her træffer man adskillige vigtige Unica; Wolfenbüttel-Biblioteket er vistnok det Bibliotek udenfor Skandinavien, som i denne Henseende er bedst forsynet. O.v.Heinemann: Die herzogliche Bibliothek zu Wolfenbüttel, 1894; L. Nielsen: Biblioteket i Wolfenbüttel (Bogens Verden, IV, 1922). L. N. Herzog, P e d e r (1838—1920), svensk bokbinderidirektör och bokförläggare. Generalkonsul. Född i Tyskland började H. 1855 arbeta inom bokbinderifacket och kom 18538 till Hamburg. Efter att ha försökt sin lycka i Köpenhamn, Stockholm och S:t Petersburg återvände han 1861 till Stockholm, där han följande år startade egen verksamhet, vilken snabbt utvecklades till Skandinaviens största bokbinderi. Omkring 1887 inköpte han Frans Svanströms psalmboksförlag och ombildade firman till aktiebolag under namnet P. Herzogs bokbinderi & bokförlags AB, varvid han själv blev verkställande direktör. Hans söner, James H. (1869—1909) och Allan H. (1872— 1921), inträdde i företaget på 1890-talet, och bolaget ändrade 1906 namnet till P. Herzog & Söner. Bolaget blev 1918 dotterbolag till Esselte och omfattar nu förutom bokbinderi för såväl maskin- som privatbindning även boktryckeri, kontorsboksfabrik och litografisk anstalt. E. F. Hesse, Diderich, tysk Skriftstøber, indvandret til Danmark fra Lüneburg. Fik 1738 Privilegium som Skriftstøber i København og oprettede samme Aar det første danske Skriftstøberi. Hans Arbejde var udsat for stærk Kritik fra de københavnske Bogtrykkeres Side. Privilegiet blev i 1747 ifølge kongelig Resolution overdraget til Ernst Heinrich Berling, som beholdt det til sin Død. H.T. Heyne, Chr. Gottlob (1729—1812), tysk Biblioteksmand. Klassisk Filolog. Var fra 1763 til sin Død Overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i Göttingen, til hvis Ry som et af Europas fineste Universitetsbiblioteker han lagde Grunden. Navnlig den under hans Ledelse foretagne Katalogisering af Samlingerne betragtedes i lang Tid som forbilledlig.