Horrn — Hovedseddel 437 da«, »Gullivers resor«, översättningar av Holberg, Richardson, Young m.fl. Johan Laurentius H. den yngste (1760—1822), den föregåendes son, var gymnasieboktryckare i Karlstad 1794—1803 men avsattes på grund av oordentligt leverne och oförmåga att sköta tryckeriet. B. À. Hortulus animæ (Sjælens Urtegaard), Titlen paa en i den senere Middelalder stærkt udbredt Bønnebog af »Livre d'heure«-Typen. Den forekommer saavel i haandskrevne som i trykte Udgaver, og i begge Tilfælde er Udstyrelsen almindeligvis luksuøs med talrige Illustrationer og Tekstindramninger paa hver Side. En Bearbejdelse af Luther fik stor Udbredelse i Tyskland og blev oversat baade paa Dansk og Islandsk; den danske Udgave, der blev trykt i Wittenberg 1552, er smukt udstyret med Titelramme, Initialer og Vignetter og med Træsnit, hvoraf to efter Tegninger af Lucas Cranach. F.Dörnhöffer: Seelengärtlein, 1910—11; S. Wandel: En dansk Bog med Træsnit af den ældre Lucas Cranach (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, V, 1918). L. N. Hortus sanitatis, Sundhedens Have. Titelbetegnelse for en Række især i Inkunabeltiden udbredte Bøger, der i folkelig Form giver Anvisning paa Brugen af Mineraler, Planter og Dyr som Helbredelsesmidler overfor forskellige Sygdomme. »Hortus sanitatis«-Bøgerne er saaledes nær beslægtet med de saakaldte + Urtebøger og ligesom disse som Regel udstyret med Træsnit. Den ældste trykte »Hortus sanitatis« udkom i Mainz 1485 trykt af Peter Schöffer; som Forfatter angives Frankfurter-Lægen Joh. Wonnecke von Cube, men i Virkeligheden drejer det sig kun om en Bearbejdelse af ældre latinske Haandskrifter. Den saakaldte store »Hortus sanitatis« blev trykt 1491 af Jakob Meydenbach ligeledes i Mainz, og senere udkom lignende Værker i andre tyske Byer, i Frankrig og andre Steder. K. Sudhoff: Deutsche medizinische Inkunabeln, 1908; A. Schramm: Der Bilderschmuck der Früh- drucke, XIV—XV, 1931—32. P. B. Horæ. Se Tidebøger. Hospitalsbiblioteker. Se Sygehusbi- blioteker. Hovedbibliotek kaldes i Skandinavien den centrale Afdeling indenfor en Folkebiblioteksvirksomhed, der betjener en By af saa stor Udstrækning, at Filialer er nødvendige. Typen er en ret sen Foreteelse i Byernes Biblioteks- historie, idet et saadant Bibliotek som oftest er opstaaet som samlende og aflastende Centralorgan for en Sammenslutning af tidligere mere eller mindre selvstændigt arbejdende og ret forskelligartede Biblioteker. Hovedbiblioteket rummer de centrale og i Reglen mest repræsentative Udlaans- og Læsesalsafdelinger, suppleret med Studierum, Foredragssale m. m., samt de for et Hovedbibliotek karakteristiske store Bogmagasiner. Her har endvidere Administrationen til Huse, ligesom Katalogisering og andre fælles tekniske Arbejder for hele Virksomheden i Reglen udføres her. Med Hensyn til Bogbestanden er det almindeligst, at Hovedbiblioteket rummer Eksemplarer af alle Værker, der anskaffes, medens Filialernes Bogbestand bestaar af Dubletter af den mest aktuelle Litteratur, der, efterhaanden som den bliver mindre efterspurgt, inddrages til Hovedbiblioteket. En sjældnere Type er den, hvor Hovedbiblioteket kun rummer den mere specielle indenlandske samt udenlandsk Litteratur, medens den almindelige og aktuelle Litteratur findes i Filialerne. Den førstnævnte Type, der f.Eks. findes i Oslo, Stockholm, Malmø og Frederiksberg, anses for bekvemmest for Laanerne, idet disse paa samme Sted kan finde al den Litteratur, Biblioteket har om et givet Emne. Den sidstnævnte Type findes f.T. i København. Foruden Afdelingerne for voksne omfatter Hovedbiblioteket almindeligvis tillige en særlig Afdeling for Børn og unge, der paa Linje med de voksnes Bibliotek er udstyret med Udlaan, Læsesale, Bogmagasiner m.m., og som fungerer som Hovedbibliotek for særlige Børnebiblioteksfilialer, og undertiden tillige for Skolebibliotekerne. Store, moderne Hovedbiblioteksbygninger er i de senere Aar opført i Stockholm (1928), Oslo (1933), Frederiksberg (1935) og Malmø (1946). Hovedseddel. Skrives til et Kort- eller Seddelkatalog flere end en Seddel for hver Bog, kan man udfærdige en af dem paa en saadan Maade, at den fungerer som Hovedseddel, mens de øvrige kan betegnes som → Henvisningssedler. Hovedsedlen rummer i saa Fald den mest udtømmende bibliografiske Beskrivelse af det paagældende Værk; hvor meget der medtages afhænger af vedkommende Biblioteks Katalogiseringsregler. For Bøgers Vedkommende medtages almindeligvis foruden Forfatternavn og fuldstændig Titel, Forlag, Trykkeaar og -sted, Sidetal og Format, Signatur, Oplysninger om Illustrationer o.l.,