Iberisk Skrift. Skriften hos de iberiske Folk i Spanien før Romaniseringen er bevaret i et stort Antal, dog mest korte, Indskrifter, og paa Monter, særlig fra Nord-, Nordøst- og Sydspanien. Indskrifternes Sprog er iberisk, hvorfra det nuværende Baskisk stammer. Som navnlig paavist af Hübner, der har samlet alle iberiske Indskrifter i sit Værk »Monumenta linguae Ibericae«, 1893, gaar det iberiske Alfabet tilbage til det fønikiske. Særlig i det nordlige har Skriften dog været under en vis Indflydelse fra græsk og romersk Skrift. H. Jensen: Geschichte der Schrift, 1925. Iduns Tryckeriaktiebolag (Kungl. hovboktryckeriet), Stockholm. Tryckeriet grundades år 1893 av redaktören Frithiof Hellberg, utgivare av veckotidskriften »Idun«, som detta år inköpte C.E. → Gernandts år 1871 grundade tryckeri. Firman erhöll 1897 titel kungligt hovboktryckeri. Under Hellbergs tid trycktes där bl. a. tidskrifterna »Idun« och »Ord och bild«, vilken senare fortfarande tryckes på officinen. Av större bokverk, som utgavs under Hellbergs tid, kan nämnas andra upplagan av C. M. Carlanders stora och dyrbara arbete »Svenska bibliotek och ex-libris», som utkom i sex band åren 1896—1903 (ny titelupplaga 1904). Är 1904 förvärvades firman av P.A. Norstedt & Söner och ingår nu i AB Sveriges litografiska tryckerier (Esselte). Företaget utför bok-, offset- och djuptryck samt tillverkar som specialitet kort- och vertikalsystem. B. A. Illuminering, Udsmykning af Haandskrifter med farvede Initialer m.m., specielt Udsmykning med → Miniaturer (illuminerede Haandskrifter). En Illuminator var oprindelig den, der udførte de egentlige Bogmalerier, i Modsætning til Miniator eller → Rubrikator, der malede Initialerne og Kapiteloverskrifterne med rød Farve (deraf Navnene), men efterhaanden brugtes de forskellige Navne i samme Betydning, og Miniaturmaleri (af Minimum — Moønje) blev Betegnelse for Bogmale- Ł. K. I riet. Foruden rødt anvendtes andre Farver, ligesom mange Haandskrifter udsmykkedes med Initialer med paalagt Guld. — Allerede i den klassiske Oldtid kendte man Udsmykning af Bøger med malede Ornamenter, og Illumineringen blev efterhaanden en meget væsentlig Bestanddel i al → Bogornamentik og → Bogkunst. En særlig Udvikling fik den i → byzantinsk, → irsk, → angelsaksisk og → karolingisk Bogkunst. Efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse vedblev man i nogen Tid at lade Initialer og Ornamenter i de trykte Bøger udføre med Pen og Pensel i forskellige Farver; til Hjælp for Rubrikatoren tryktes ofte en Initialanvisning eller → Indikator. Udtrykket Illuminering anvendes ogsaa om den Haandkolorering af Træsnit eller Kobbere, som især forekommer i Pragtværker med Afbildninger af Planter, Dyr, Landskaber, i Kostumeværker o.a. Steder. I det I19.Aarhundredes første Halvdel opstod indenfor Børnebogslitteraturen en særlig Genre, der var forsynet med »illuminerede Kobbere«, ligesom mange Billedark, bl.a. de saakaldte + Neu-Ruppinere var udført i haandkolorerede Kobberstik. S. D ahl: Haandbog i Bibliotekskundskab (3. Udg. 1923) ; Svensk Udgave af samme: Bibliotekshandbok ved S. E. Bring 1924—31; Nordisk Kultur Bd. XXVIII: Palæografi, 1943. E. K. Illustrationskunst. De ældste Eksempler paa Illustrationer til Anskueliggørelse af eller Pryd for en skreven Tekst vil kunne findes i gamle ægyptiske Papyrusruller; saaledes er de saakaldte → »Dødebøger« (1.—2. Aartusinde f. Kr.) forsynede med stiliserede Illustrationer, ikke sjældent farvede. Ogsaa i de romerske Pergamentcodices lod man ofte Teksten ledsage af Billeder, der, som i vor Tids Bøger, kan ses anbragt saavel til højre og til venstre for Teksten som midt i denne; ved Siden af de egentlige Illustrationer optræder ogsaa i den romerske Kejsertids Haandskrifter rent dekorative Elementer, kulørte Initialer, kunstfærdigt udformede → Miniaturer og an-