Illustrationskunst 447 den → Bogornamentik, en Udvikling, der senere førte frem til Middelalderens pragtfulde → Bogkunst. Et Højdepunkt naaedes med de 14. og 15. Aarhundredes henrivende → Tidebøger med deres farveprægtige Billeder og skønne dekorative Udsmykning. Ogsaa → Blokbøgerne er stærkt illustrerede; de tidligste europæiske er fra Begyndelsen af det 15. Aarhundrede, men der kendes illustrerede, kinesiske xylografiske Tryk allerede fra det 9. Aarhundrede. Illustrationerne i Blokbøgerne overførtes ligesom Teksten til Papiret fra udskaarne Træplader, Stokke, og de fremtræder som sorte Konturtegninger, der koloreredes efter Trykningen; de fleste af Billederne har — overensstemmende med Blokbøgernes Tekst — religiøse Motiver. Der gik ikke lang Tid efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse (ca. 1450), før Træsnittet fandt Anvendelse i de med »bevægelige« Typer trykte Bøger. Tyskeren Alb. → Pfister var, saavidt vides, den første Bogtrykker, der lod fremstille Bøger med træskaarne Illustrationer. Hans kendteste Arbejde er Ulrich Boners »Edelstein« (1461), en Fabelsamling fra det 14. Aarhundrede, der er forsynet med ca. 160 Træsnit; ved Siden af hvert enkelt af disse ses en Mand pegende paa Billedet, der sammen med denne Mandsfigur udfylder hele Tekstkolumnens Bredde. Pfister fik hurtigt mange Efterlignere, og inden Aarhundredets Slutning havde Træsnittet helt erobret den trykte Bog. Blandt de tidligste mest virksomme tyske Billedtrykkere skal nævnes Joh. Bämler, Joh. → Mentelin, Günther -+ Zainer og Joh. Zainer. Disse Træsnit betegner i kunstnerisk og teknisk Henseende ikke noget Fremskridt overfor Blokbøgernes Illustrationer, prægede, som de er, af en naiv Opfattelse og en ubehjælpsom Udførelse. Ofte anvendtes i Bøgerne Billeder, der ikke havde nogen direkte Tilknytning til Teksten og der gives talrige Eksempler paa, at det samme Træsnit er brugt gentagne Gange i en Bog til Illustrering af forskellige Situationer. Omkring 1480 begyndte en Blomstringsperiode for Træsnittet og Værker som »Kölner-Biblen« (trykt af Heinr. + Quentel 1479), Bernh. von Breydenbachs Rejseskildring »Peregrinationes in terram sanctam« (trykt af Peter Schöffer 1486) og Hartmann → Schedels »Weltchronik« (1493) betegner afgørende Skridt henimod Xylografiens Kulmination med dens store Mestre som Albr. →» Dürer, Hans → Holbein, Hans → Burgkmair, Hans Lützelburger og Lucas → Cranach d.æ. Illu- strationerne er nu ikke længere primitive Omridstegninger, men fremtræder i en plastisk og naturtro Udformning. Tyske Bogtrykkere og Træskærere førte Illustrationskunsten til Italien, og Xylografien naaede i dette Land hurtigt et højt Stade. Berømtest af Aarhundredets italienske illustrerede Bøger er → »Hypnerotomachia Poliphili« (1499), trykt i Venedig af Aldus → Manutius, der har Æren af en lang Række prægtige Illustrationsværker; ogsaa Venedig-Bogtrykkeren Erhard → Ratdolt, der trykte de første Farvetræsnit, fortjener at nævnes blandt Banebryderne i den italienske Træsnitkunst, endvidere Bogtrykker- og Forlæggerslægten → Giunta samt Brødrene Gregorius og Giovanni de Gregoriis. I første Halvdel af det 16. Aarhundrede var det dog ikke Italien, men Frankrig, der — sammen med Tyskland — indtog Førerpladsen i Illustrationskunstens videre Udvikling. De franske Bogkunstnere fortsatte Traditionen fra de illuminerede Tidebøger og skabte allerede tidligt en lang Række illustrerede Bøger af stor Skønhed. Blandt Pionererne hører Bogtrykkerne Antoine → Vérard og Simon → Vostre til de mest fremragende, og med Geoffrey → Tory naaede fransk Renæssance-Bogkunst et foreløbigt Højdepunkt. Henimod det 16. Aarhundredes Slutning begynder Træsnittet at miste Terræn til → Kobberstikket. Som Reproduktionsmetode er Kobberstikket dog lige saa gammelt som Xylografien, og saa tidligt som i 1477 udkom i Florens den første med Kobberstik illustrerede Bog (Antonio Bettinis »Monte Santo di Dio«). Ogsaa i andre europæiske Lande — i Særdeleshed Tyskland og Frankrig — udsendtes efterhaanden adskillige Værker forsynet med Kobberstik-Illustrationer, dels indhæftede (eller indklæbede) og dels indtrykte i Teksten, men det var dog først i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede, at Kobberstikket blev den helt dominerende Illustrationsform. I Størstedelen af det 17. Aarhundrede er det Barokstilen, der præger Bogudsmykningen, og Kobberstikket tages helt i denne pompøse Stilarts Tjeneste, især til de for den Tid saa karakteristiske → Titelkobbere. Der udsendes en lang Række med kobberstukne Illustrationer prydede Pragtværker, som vil blive staaende i Boghistorien, men som Helhed er det 17. Aarhundredes Indsats svag. Nederlandene spillede en meget fremtrædende Rolle, og til Epokens bedste Frembringelser hører adskillige af de illustrerede