Illustrationskunst 449 var daarlige Kopier af fremmede Træsnit, eller trykt fra Stokke ført hertil sydfra. De ældste danske daterbare grafiske Arbejder er formentlig to Træsnit i Gotfred af → Ghemens Tryk af »Den danske Rimkrønike« (1495), der tillige er den første paa Dansk trykte Bog. Det ene af disse to Træsnit viser Danmarks Konge og Rigsvaaben, det andet bl.a. Københavns Vaaben; de er begge meget primitivt udført. Endnu for den første Halvdel af det 16. Aarhundredes Vedkommende kan man ikke tale om nogen selvstændig dansk Illustrationskunst; de fleste af Bogillustrationerne er udenlandske Arbejder eller kopieret efter saadanne. Saaledes skyldes de talrige Illustrationer i Aarhundredets største litterære Værk, Christian III’s Bibel (1550), den tyske Kunstner Erhard → Altdorfer, der oprindelig havde tegnet Illustrationerne til en tidligere udsendt plattysk Bibeludgave. I sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede virkede i København den fremragende Bogtrykker og Xylograf£ Lorentz → Benedicht, og i hans Bøger, der er typiske for Senrenæssancens Bogkunst, findes talrige fortræffelige af ham selv skaarne Træsnit, og muligvis har han ogsaa selv udført Tegningerne til nogle af dem. Højdepunktet i sin Produktion naaede Benedicht i den med haandmalede Billeder pragtfuldt illustrerede Joachim Arentsehes »Krigsbog« (1578). Ude i Europa havde Træsnittet ved Overgangen til det 17. Aarhundrede saa godt som udspillet sin Rolle i Bogillustrationens Tjeneste, og i de følgende to Aarhundreder var Kobberstikket den dominerende grafiske Kunstform. I Danmark gik Udviklingen noget langsommere, og selvom Kobberstikket, ganske vist kun i Form af indsatte Blade, allerede før 1600 blev benyttet til Illustrering af nogle faa danske Bøger, var Træsnittet, ofte reproduceret ved Hjælp af Afstøbninger, endnu i ret udstrakt Brug i det følgende Aarhundredes første Aartier, men i kunstnerisk og teknisk Henseende var Niveauet meget lavt. Tidens nye Stilretning, Barokken, vandt først forholdsvis sent Indpas i dansk Bogkunst, og til en Begyndelse kan Bogproduktionen herhjemme kun opvise faa Barokværker; som den tidligste skal nævnes Salvator Fabris’ »Fægtebog« (1606), der tillige er den ældste danske Bog med indtrykte Kobberstik-Illustrationer; disse, forøvrigt fortræffelige, Stik er udført dels af den italienske Kunstner Francesco Valeggio og dels af den hollandske Kobberstikker Jan van Halbeck. Adskil- 29. ‘Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I lige andre af Tidens danske Kobberstik-Værker er prydet med Illustrationer og Vignetter af udenlandske — især hollandske og tyske — Kobberstikkere, der tog Ophold i Danmark; kendtest er Simon de → Pas og Hans Andreas → Greys. Af overordentlig Betydning for Tidens danske Illustrationskunst er Kobberstikkeren Albert → Haelweghs Indsats; blandt hans mange fortræffelige Arbejder skal her blot fremhæves hans smukke Kobberstik i Simon Paullis »Flora Danica« (1648). Barokken beholdt sin Indflydelse paa dansk Bog- og Illustrationskunst helt ind i det 18. Aarhundrede, men i Løbet af Aarhundredets første Halvdel gik Smagen stærkt tilbage, og denne Periode kan næppe fremvise Illustrationsværker, der ligger over Jævnmaalet. Fra omkring 1750 kommer den smukt illustrerede Bog igen til Ære og Værdighed, og en Række udmærkede Illustratorer, af hvilke dog mange var Udlændinge, var virksomme i Danmark; blandt de fremmede, der arbejdede her, skal nævnes Carl Marcus → Tuscher, Jonas → Haas og Johan Martin → Preisler, og blandt de danskfødte O.H. de → Lode, J. G.» Bradt, Peter → Cramer, Georg Haas og — som det største Navn i dansk Kobberstiks Historie — J.F. Clemens, der, især i Samarbejde med N. Abildgaard, ydede saa fremragende Illustrationskunst. Efter denne glimrende Periode, Rokokoens og Nyklassismens, havde Kobberstikket praktisk taget udspillet sin Rolle i den illustrerede Bog. En kort Overgang var Staalstikket en anvendt Reproduktionsform, men det er dog Træsnittet, der i det 19. Aarhundrede faar en Renæssance, efter at Englænderen Thomas → Bewick havde revolutioneret Tekniken. Den nye Xylografi førtes ikke til Danmark direkte fra England, men naaede i 1820'rne hertil via Tyskland. I de følgende halvthundrede Aar kendetegnes dansk Illustrationskunst af et frugtbart Samarbejde mellem Tidens bedste Kunstnere som Lorenz → Frølich, J.Th. Lundbye, Constantin → Hansen og P.C. Skovgaard, og en Række dygtige Xylografer som A.→ Flinch, Chr. Henneberg, Axel → Kittendorff, H.P. Hansen, J.P. → Aagaard og — lidt senere — F. → Hendriksen, den fornemste Repræsentant for Th. Bewicks Træsnitteknik. Ogsaa en hel Del litograferede Bøger udsendtes herhjemme, deriblandt talrige Børne- og Billedbøger. Omkring Aarhundredets Slutning efter Opfindelsen af de nye fotokemiske Reproduktionsmetoder prægedes dansk Illustrationskunst af Kunstnere