460 Inkunabelbibliografier — Inkunabelforskning Inkunabelbibliografier. Dels paa Grund af den særlige typografiske Interesse, der knytter sig til dem, dels paa Grund af deres Sjældenhed og deraf følgende Kostbarhed, har → Inkunabler i betydelig højere Grad end andre trykte Bøger været Genstand for bibliografisk Behandling, ligesom denne har været langt mere indgaaende end den, der almindeligvis bliver den senere Litteratur til Del. Medens andre Bibliografier i Reglen er ordnede alfabetisk eller systematisk, finder man ` ofte Bibliografier og Kataloger over Inkunabler ordnet efter et geografisk Synspunkt, først over Lande og derunder efter Byer; indenfor de enkelte Byer ordnes Bøgerne da efter Bogtrykkere og indenfor disse kronologisk. Denne Ordning, som naturligvis tjener typografihistoriske Formaal, er allerede benyttet i en af de ældste Bibliografier, G. W. P anzer: »Annales typographici«, I—XI, Nürnberg 1793 —1803, hvis fem første Bind omhandler Litteraturen fra Bogtrykkerkunstens Opfindelse indtil 1500 (dog er Litteraturen paa Tysk udeladt, da Panzer har behandlet den i et særligt Værk). Den geografiske Ordning er dog atter forladt i det System af internationale Inkunabelbibliografier, som nu er det almindeligst benyttede, og hvis grundlæggende Værk er L. Hain: »Repertorium bibliographicum«, I—II, Stuttgart 1826—38. Det suppleres af W. A. Copinger: »Supplement to Hain’s Repertorium bibliographicum«, I—II, London 1895—1902, K. Burger: »The Printers and Publishers of the XV Century«, London 1902, og D. Reichling: »Appendices ad Hainii-Copingerii Repertorium bibliographicum«, I—VI, München 1909—10 (+ Indices, 1911 og Suppl. 1914). Dette System af Inkunabelbibliografier vil i det væsentlige blive overflødiggjort, saafremt → »Gesamtkatalog der Wiegendrucke«, som begyndte at udkomme 1925 i Leipzig, men hvis Udgivelse foreløbig er standset, vil blive fuldført. Foruden de internationale Inkunabelbibliografier findes forskellige nationale. En Del af disse omhandler tillige Litteratur fra det 16. Aarhundrede; rene Inkunabelbibliografier er følgende tre: F. A. G. Campbell: »Annales de la typographie néerlandaise au XVe siècle«, Haag 1874 (+ Suppl., I—IV, 1878 —90), C. Brunet: »La France littéraire au XVe siècle«, Paris 1865, og E. G. D u f f : »Fifteenth Century English Books«, Oxford 1917. Ved Siden af de egentlige Bibliografier findes en længere Række trykte Kataloger over Inkunabelsamlinger i forskellige Biblioteker, af hvilke flere har bibliografisk Betydning. Dette gælder først og fremmest »Catalogue of Books Printed in the XVth Century now in the British Museum«, I—VII, London 1908 —35, som vel nok er det bedste Inkunabelkatalog, der eksisterer. Af Kataloger over nordiske Inkunabelsamlinger skal nævnes V. Madsens over Samlinger i det kgl. Bibliotek i København (I—II, 1935—38), I. C ollijn over Samlingerne i Västerås (1904), Uppsala (1907), Linköping (1910), Norrköpings stadsbibliotek (1924) og Stockholm (1914—40) samt L. Amundsens over den lille Samling, der findes i Universitetsbiblioteket i Oslo (1926). L.N. Inkunabelforskning. For det bibliografiske Studium af Bogtrykkerkunstens → Inkunabler, Trykkene indtil Aar 1500, har der udviklet sig en Metode, der ved Hjælp af indgaaende Undersøgelse af det i Bøgerne anvendte typografiske Materiel søger at løse de Problemer af forskellig Art, der knytter sig navnlig til de anonyme og udaterede Tryk. Allerede i det 18. Aarhundrede findes der i Tyskland spredte Tilløb til en saadan Fremgangsmaade, men det var først omkring 1860, man i England og Holland begyndte systematisk at udforme Metoden, hvis fulde Gennemførelse navnlig i Tiden fra indeværende Aarhundredes Begyndelse har opnaaet store Resultater, især gennem de i Tyskland iværksatte omfattende bibliografiske Foretagender. Til Metodens Foregangsmænd hørte Chefen for det kgl. Bibliotek i Haag J. W. → Holtrop, Bibliotekaren ved Universitetsbiblioteket i Cambridge Henry → Bradshaw og først og fremmest Robert → Proctor, som 1893 blev ansat ved British Museum, der vistnok rummer Verdens mest repræsentative Inkunabelsamling, som kom til at danne Grundlaget for de første egentlige systematiske Undersøgelser i større Stil af de gamle Tryk. Senere har bl.a. Tyskerne Karl → Dziatzko, Paul → Schwenke og Konrad → Haebler ydet vigtige Bidrag til Metodens Udvikling, den sidstnævnte bl. a. ved sit store »Typenrepertorium«,ihvilkethan har foretaget den første systematiske Ordning af Inkunabeltidens forskellige Typeformer. I Skandinavien har navnlig Overbibliotekaren ved det kgl. Bibliotek i København H. O. → Lange og den svenske Rigsbibliotekar Isak → Collijn gjort sig bekendt som Inkunabelforskere. I Korthed sagt gaar den saaledes efterhaanden udviklede og forbedrede Metode ud paa at individualisere det i Bøgerne anvendte Typemateriel,