Irsk Bogkunst — Iversen 463 keskrifter er ofte omgivet af røde Prikker og almindeligvis udført med ødsel Pragt i Farver, Guld og Sølv. Fra det 7. og 8. Aarhundrede er bevaret flere kosteligt udsmykkede Evangeliarer — berømtest er »Book of Kells« fra det 8. Aarhundrede, nu opbevaret i Trinity College i Dublin. Irske Munke førte deres Kunst til England og Skotland og ogsaa i → karolingisk Bogkunst har irsk Bogornamentik sat Spor. E. Sullivan: Book of Kells, 1920; F. Masai: Essai sur les origines de la miniature dite Irlandaise, 1948. E. D. Irske Bind. Ved irske Bind forstaas almindeligvis en Række smukke og yndefuldt dekorerede Bind udført i Dublin i det 18. Aarhundrede. Materialet er oftest rødt Maroquin. Midt paa Bindets Permer er der i indlagt Arbejde en Dekoration af hvidt eller flødefarvet Skind i Form af en Rhombe, fremhævet ved rig Forgyldning. E. W. Isacson, Oscar L. (1874—1942), svensk boktryckare. Efter lärlingstid i Hälsingborg 1889—94 blev I. anställd vid Wald. Zachrissons boktryckeri i Göteborg 1895 och övertog Michelsens boktryckeri där 1903. I. var en ambitiös och vaken yrkesman, och han var en flitig medarbetare i den grafiska fackpressen. Han har utgivit tre samlingar prov på officinens accidenstryck (»Isacsons typografi«, I-III, 1908—12) och en historik till sitt företags 25-årsjubileum. Bland större boktryck, som utförts av firman märkas Adolph Törneros’ »Sommar-odyssé«, utgiven av Föreningen för bokhantverk 1932 och försedd med teckningar av Bertil Lybeck, Axel L. Romdahls »Linköpings domkyrka 1232—1498« (1933) och Carl Nordenfalks »Katalog över Conrad M. Pineus’ konstsamling« (1940). — Ar 1928 ombildade I. sitt tryckeri till aktiebolag, och efter hans död ledes företaget av hans söner, Folke och Wigge I. O.L. Isaacson: Ett Göteborgstryckeris första kvartssekel, Isacsons 1903—1928, 1928; H. Lagerström: Svenska bokhantverkares exlibris, 1943. B. Å. Islamitisk Bogkunst. Se Orientalsk Bogvæsen. Islandsk Skrift. Se Norrøn Skrift. íslenzka bókmenntafélag, Hið (Det islandske litterære Selskab). Stiftet 1816 paa Rasmus Rasks Initiativ med en Afdeling i København og en anden i Reykjavík. Begge Afdelinger blev i 1911 forenet i Reykjavík. Gennem Udgivelsen af talrige videnskabelige og alment oplysende Skrifter samt Tekstudgaver af ældre og nyere Litteratur og Kildeskrifter har Selskabet virket for sit Formaal at støtte og fremme islandsk Sprog og Litteratur. Navnlig i det 19. Aarhundrede var dets Indflydelse betydelig. J. B. Italienne, Betegnelse for en Skriftkarakter i Antikvagruppen, opstaaet i England omkring 1830. Italiennen er en Variant indenfor → Egyptienne-Skrifterne; dens Virkning er meget særpræget gennem de overdrevent tykke Skrafferinger foroven og forneden paa Bogstaverne. Italiennen blev benyttet en Del i det 19. Aarhundredes Reklametypografi. Moderne Reklamegrafikere er atter begyndt at interessere sig for den, hvilket har resulteret i flere Nystøbninger. I moderne Reklame har Skriften sin Berettigelse gennem sin særprægede optiske Virkning. H. T. Iversen, Chr. (1748—1827), dansk Boghandler. I., der var født i København, kom efter Faderens Død 1755 til en Farbroder, der var Boghandler i Altona. I 1764 blev han Bestyrer af en Filial i Lübeck, som han fra 1771 drev i eget Navn. Paa Forretningsrejser til Danmark kom han (1766) første Gang til Odense, hvor han 1775 tog fast Ophold som Boghandler. I 1778 købte han det Brandt’ske Bogtrykkeri, som han moderniserede bl.a. med den første Kobbertrykpresse i Provinsen. I. var meget litterært interesseret og grundlagde 1780 »Fyens Stifts Journal«, som han fortsatte i 47 Aar. Han udgav forskellige andre litterære Skrifter, stiftede 1782 et fynsk typografisk Selskab og 1789 et dramatisk Selskab. I. skrev selv i de af ham udgivne Tidsskrifter og indlod sig i Pennefejder. Han blev en velhavende Mand og var en af H.C. Andersens tidligste Velyndere. O. A.