- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
464

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Oscar - Jacobsen, Ragnar Johannes - Jaconet - Jagtbøger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jacobsen, Oscar (født 1878), dansk Bogbinder. Udlært som Bogbinder 1898 og arbejdede derefter en Række Aar som Værkfører hos Anker Kyster; etablerede eget Firma 1908. Sammen med andre fremragende Bogbindere som A. Kyster, J. Baden og Im. Petersen gik J. tidligt ind for et snævert Samarbejde med dygtige Kunstnere. Han har bl.a. udført en Række vellykkede Bind efter Tegning af Professor Hans Tegner. J. har udelukkende givet sig af med Privatarbejde samt med Fremstilling af marmoreret Papir. Paa Udstillinger baade i København og i Udlandet har hans Arbejder vakt Opmærksomhed baade paa Grund af den gode Smag, der prægede dem, og den haandværksmæssige Dygtighed, de gav Udtryk for. Jacobsen, Ragnar Johannes, (født 1890), norsk bokbindermester. Svenneprøven 1910, håndverksbrev 1929. Bestyrer av Halv. Hanssons bokbinderi 1919—38. J. overtog Aagot Hielms bokbinderi 1938 og Halv. Hanssons bokbinderi fra 1939 og stiftet firmaet Jacobsen & Hielms bokbinderi A/S, der han nå er disponent. Formann i styret for Oslo bokbindermesteres forening og i styret for Norske bokbindermesteres forbund 1935—1945. Fra juni 1946 påny formann for det sidstnevnte forbund. P. K. Jaconet, et fint, glatvævet Bomuldsstof med en blød Appretur, der anvendes ved Hæftning af Bøger og til Forstærkning af Falsen. Jagtbøger. Jagten i dens forskellige Former var allerede i Oldtiden Genstand for litterær Behandling, og i Middelalderen blomstrede under Paavirkning af Araberne og af den Viden bl.a. om Falkejagten, man havde erhvervet paa Korstogene, en rig Jagtlitteratur frem; en Litteratur der dengang som senere først og fremmest henvendte sig til Hof- og Adelskredse og derfor som Regel fremtræder i et overdaadigt og kostbart Udstyr, der giver Jagt- J bøgerne en særlig Interesse for Boghistorien. — Heøjmiddelalderens første og mest berømte Jagtbog var Kejser Frederik II.s Bog om Falkejagt »De arte venandi cum avibus«, som er skrevet i det 13. Aarhundredes første Halvdel og hvoraf endnu en Række pragtfuldt udstyrede Haandskrifter er bevarede. Bogen kom første Gang i Trykken 1596 og er udgivet (delvis i Facsimile), oversat, forsynet med Kommentarer og Bibliografi over hele Falkelitteraturen af C.A. Wood og F.M.Fyfe (Stanhope Univ. Press. 1943). Den ældste kendte franske Jagtbog — »La Chace dou Serf« — er fra 13.Aarhundrede og tilskrives uden Hjemmel Kong Ludvig den Hellige. Et Aarhundrede eller mere efter forfattede Gaston III af Foix, kaldet »Phébus«, et Værk »Des deduiz de la chasse des bestes sauvaiges et des oyseaux de proye«, der kendes i en Række Afskrifter, hvoraf flere er udført af Tidens bedste Bogkunstnere paa en saa prægtig Maade, at de repræsenterer Toppræstationer indenfor middelalderlig Bogkunst. Værket blev trykt første Gang 1507 forsynet med 50 Træsnit i Teksten. Fra Slutningen af 13. Aarhundrede stammer den ældste egentlige Lærebog i Jagt: »Le Livre du Roy Modus et de la Royne Ratio«, hvis Forfatter sandsynligvis er en normannisk Ridder Henri de Ferrières. Bogen kendes i ca. 30 Haandskrifter (hvoraf et fra det 15. Aarhundrede findes i den Thott’ske Samling i det kgl. Bibliotek i København) og blev første Gang trykt 1486 (en kritisk Udgave ved G. Tilander er udkommet i Paris 1932). Efter Bogtrykkerkunstens Gennembrud blev en Række af de middelalderlige Værker bragt i Trykken, og endvidere fremkom allerede i Inkunabeltiden et stort Antal nye Værker. I England saaledes 1486 og 1496 Juliane Barnes’ »The Book of St. Albans’« der opnaaede talrige Udgaver og en umaadelig Popularitet. (Facsimile-Udgave af Førstetrykket udgivet 1901 af Will. Blades). Guillaume Tardif: »Le livre de l’art de faulconnerie et des chiens de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free