466 Jagtbøger set fra Täntzers Værk er den ældre danske Jagtlitteratur meget fattig. Som et Kuriosum kan nævnes det af M. L. Widsted forfattede Digt: »Harernis Klagemaal paa det gamle Amager ofver dend store Ufred, som de nu omstunder maa lide og udstaa...«, der første Gang udkom 1699. Fra det 18. Aarhundrede kendes en Del jagtzoologiske Arbejder, saaledes M. Th. Brünniches »Eder-Fuglens Beskrivelse« fra 1763, men den ældste egentlige danske Jagtbog blev først udgivet i 1801 og var en af J. Werfel under Titlen »Jagtbog eller Anviisning for Jagtelskere« foretaget Bearbejdelse af F. E. Jester's udbredte ottebinds Værk »Ueber die kleine Jagd«. Af de sidste Par Menneskealdres faglige Litteratur er der Grund til at nævne Bøger af Viggo Moller, C. M. Pay, A. Clod-Hansen, A. L. V. Manniche, C. Weismann, Ludvig Svendsen o.m.a., Samleværket »Den danske Jagt i Fortid og Nutid« (1947) o.s.v. En særlig mere litterær betonet Genre indenfor Jagtlitteraturen repræsenteres af St. St. Blicher med Tidsskriftet »Diana« (1833—36), af Boganis’ »Jagtbreve« (1889—92, nyeste Udgave med Illustrationer af Ebbe Fog 1946), Jagtskildringer af Sophus Bauditz, Vald. Rørdam (til hvis »Jagtens Eventyr i Danmark« (1927) Johs. Larsen har tegnet Illustrationer), Kaj Munk o.a. En kuriøs Publikation — et Krybskytteorgan — blev i Aarene 1880—84 udgivet og trykt af den bekendte »Mekanikus« fra Køge, Niels Nielsen, under Titlen »Jagtforeningens Vejviser eller Nattens Nyheder«. I Sverige har Jagtlitteraturen takket været bl.a. Bjørne- og Elgjagten været af betydeligere Omfang end i Danmark. Allerede Olaus Magnus giver i sin »Historia de gentibus septentrionalibus« (1555) interessante Skildringer af Jagten i de svenske Landskaber. I Slutningen af 17. Aarhundrede er Jagten Genstand for flere Disputatser saaledes Johs. Salenius’ »Dissertatio de venatione« (1697, paa Foranledning af Rich. Müntzing udgivet i Oversættelse af Gösta Bergman 1919), og i Linnés forskellige Rejsebeskrivelser fra det 18. Aarhundrede findes mange Beskrivelser af Fangstmetoder o.l. En Storhedstid fik Jagtvæsenet i Sverige under Kong Frederik I., og Kongens Jagtmester Anders Schönberg beskrev og illustrerede en Række Kongejagter, men hans Arbejde blev ikke trykt; en Afskrift af det nu forsvundne Originalmanuskript findes i Universitetsbiblioteket i Uppsala. I 1750 forsvaredes ved Uppsala Universitet en jagtvidenskabelig Disputats, der var skrevet af Anders Hil- lerström (hvis Fader iøvrigt havde været Anders Schönbergs nærmeste Medarbejder) og havde Titlen: »Westmanlands Biörn- och Warg-Fänge«, som »är ett af de förnämsta bland den svenska jaktlitteraturens klassiska verk«. Stor Udbredelse i over en halv Snes Oplag opnaaede Carl Johan de la Myles Bog: »Tilförlitelig underwisning huru räfwar och wargar kunna fångas med de så kallade räfsaxar«, der første Gang udkom 1767 og i 1845 og 1848 blev oversat til Finsk. Mere omfattende er M. H. Brummers »Försök til et svenskt skogs- och jagtlexicon« (1789). I 1820—24 udkom et større jagtzoologisk Arbejde af Sv. Nilsson: »Skandinavisk fauna«, og 1821 kom J. L. v. Greiff's »Anteckningar angående jagt och djurfångst uti Swerige«. I Aarene o. 1830 udkom Oversættelser af fire af den ovennævnte F.E. Jesters Arbejder, 1832 kom G. Swederus’ »Skandinaviens jagt, djurfänge och vildafvel jemte jagtlexikon« og 1832—34 udkom Nordens ældste Jagttidsskrift »Tidskrift för jägare och naturforskare«. Tidsskriftet, hvoraf et vist Antal Eksemplarer blev trykt paa bedre Papir, udkom kun i tre Aargange, og Titelbladet til hver af dem var forsynet med et smukt Litografi af den kendte Dyremaler Wilh. v. Wright, der endvidere sammen med Broderen Magnus var Mester for Tidsskriftets meget smukke Farvelitografier, der i Forening med hele det øvrige Udstyr gør Tidsskriftet til Bogkunst af bedste Kvalitet. En bibliofil Raritet er ligeledes den i 1836 udkomne lille Duodez »Skogsharpan. Poetisk calender för jägare«, der var trykt hos B. M. Bredberg i Stockholm og forsynet med Litografier af C. v. Schéele. Af de sidste Hundrede Aars righoldige Jagtlitteratur kan kun nævnes et sparsomt Udvalg, f. Eks. »Jagter i Sverige, Norrige och Finland« (1850) med seks kolorerede Plancher, Th. Hahr: »Album för jägare och jagtvänner« (1868—69) med atten Farvelitografier i Folio, Værker af Gustaf Schröder, Hugo Samzelius, Samleværket »Vårt villebråd« (1895—96) og G. Kolthoffs »Minnen från mina vandringar i naturen« (1897), hvilke to sidste begge er illustreret af den ogsaa som Jagtbogsillustrator højt fortjente Bruno Liljefors. Endelig kan man nævne Værket »Jakten i Sverige« (1927) og B. Notini: »Svenskt jaktlexikon« (1947). R. Souh ar t: Bibliographie générale des ouvrages sur la chasse, la vénerie et la fauconnerie, 1886 + Suppl. 1888; V.Grundtvig: Danmarks Jagtlitteratur (Tidsskrift for Skovvæsen, XIII, 1901); T. Schreeber: Svenska jaktens litteratur intill år 1900, 1920; R. Müntzing: Svensk jaktlitteratur, [I]—II, 1928—35; C. F. G. R.