Jagtbøger 465 chasse« tryktes af Antoine Vérard i Paris 1492 og opnaaede i Løbet af 125 Aar ikke mindre end 20 Udgaver. Det 16. Aarhundredes mest udbredte Jagtbog var sikkert Jacques du Fouilloux’ »La vénerie«, der første Gang tryktes i 1561 i en smuk Udgave med 57 Træsnit. Overgangen mellem det 16. og 17. Aarhundrede repræsenteres af den fremragende Charles d’'Arcussia, hvis mange Falkebøger f. Eks. »La fauconnerie« fra 1598 blev normgivende for Datiden. I det eftermiddelalderlige Tyskland naaede Jagtlitteraturen først sent til en Blomstring. 1582 udkom i Frankfurt trykt af Joh. Feyerabend med Jost Ammans fortrinlige Træsnit »Neuw Jag und Weydwerck Buch«, der i det væsentlige er en Oversættelse af du Fouilloux’ ovennævnte Værk; en anden tysk Oversættelse af samme Værk kom 1590 med gode Træsnit af Tobias Stimmer og Ch. Maurer. Fra det 17. Aarhundrede kan nævnes J. C. Aitinger: »Vollständiges Jagd- und Weydbüchlein, von dem Vogelstellen« (1653) og 1657 tryktes i Hamburg den nu særdeles sjældne »Fürstliche Jäger-Burg«, hvis Forfatter, en tidligere polsk Diplomat ved Navn Vitus Bremer, opholdt sig i København og her har underskrevet Bogens Fortale. Tysk Jagtlitteratur i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede domineres af Værker af H. Fr. v. Göchhausen og H. F. v. Fleming; sidstnævntes » Der vollkommene teutsche Jäger« kom første Gang 1719—24. 1734 udgaves J. W. v. Pärson: »Der edle Hirschgerechte Jäger«, 1744 J.E.v.Beusts’ »Tractatus de jure venandi«, og i Augsburg udgav Maleren og Grafikeren J. E. Ridinger flere meget smukke og af Samlere meget efterspurgte Kobberstikværker, hvoraf kan nævnes »Vollkommene und gründliche Vorstellungen der vortrefflichsten Fürsten-Lust« (1729) og »Abbildungen jagdbarer Thiere« (1740) med henholdsvis 36 og 23 Blade. Efter Midten af Aarhundredet skifter den tyske Jagtlitteratur Karakter, bliver mere instruktiv og faglig og mindre prangende end før. H. W. Döbels »FEröffnete Jäger-Practica« fra 1796 har saaledes endnu i det 20. Aarhundrede kunnet udgives som Lærebog. Store Jagtleksika blev udgivet 1763 og 1772—80 af henholdsvis C. W. v. Heppe og J. F. Stahl, og i det følgende Aarhundrede fortsattes Udviklingen med Værker af bl. a. F. E. Jester, G. F. D. Winckel, G. L. Harter, J. M. Bechstein, J. G. T. Graesse o.m.a., medens R. v. Dombrowski i 1886—94 med sin otte Bind store »Encyclopädie der gesammten Forst- und 30. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I Jagdwissenschaften« skabte et Standardværk, der endnu savner sit moderne Sidestykke. Nærmest henhørende til hollandsk Jagtlitteratur er den i 1845—53 udkomne »Traité de fauconnerie«, hvortil Herm. Schlegel i Leiden har skrevet Teksten, medens de 16 haandkolorerede Tavler i Storfolio er udført af Dyremaleren Johs. Wolf. I Frankrig, hvor Jagtlitteraturen naaede sit Højdepunkt i det 16. og 17. Aarhundrede, udkom i 1763 et nu klassisk Værk af Le Verrier de la Conterie: »L'école de la chasse aux chiens courans«, hvoraf en ny Udgave udgaves 1778 under det mere kendte Navn »Venerie Normande«, medens det 19. Aarhundredes første Halvdel præges af Jérôme Pichons udmærkede Udgaver af franske middelalderlige Jagtbøger samt af Værker af bl. a. E. Blaze og Ad. de Houdetot. Karakteristisk for engelske Jagtbøger er Peter Bechfords Skrift om Parforcejagten »Thoughts upon Hunting in a Series of Letters« (1782), men iøvrigt var den engelske nationale Jagtlitteratur helt op til nyere Tid af ret beskedent Omfang, idet man i vidt Omfang læste den franske Litteratur. I det 19. Aarhundrede blev England imidlertid førende paa Jagtens Omraade, og der udkom betydningsfulde Jagtbøger af P. D. Baline, I. Belamy, Duke of Beaufort og Mowbray Morris. Et Særpræg har den nyere engelske Jagtlitteratur faaet ved de mange store Værker om Storvildtjagten i fremmede Verdensdele. I de nordiske Lande var jagtinteresserede i ældre Tid henvist til den udenlandske Litteratur, idet man først i det 18.Aarhundrede kan tale om en egentlig hjemlig Jagtlitteratur. Ganske vist kan dansk Boghistorie allerede i 17. Aarhundrede fremvise et Eksempel paa en Jagtbog, der ikke staar tilbage for Tidens bedste udenlandske, men indholdsmæssigt tilhører den den tyske Litteratur. Værket er forfattet af en fra Tyskland indkaldt Ulvejæger, Johan Täntzer, som i Aarene o. 1680 virkede i Jylland og Slesvig og 1682—89 hos forskellige københavnske Bogtrykkere lod trykke sit store trebinds Folioværk »Der Dianen hohe und niedere Jagtgeheimnüss, darinnen die gantze Jagt-Wissenschaft aussführlich zu befinden«. Det er tilegnet Kongen og Kronprinsen og er et af de mest omfattende Illustrationsværker i ældre dansk Boghistorie. De 38 Tavler og en Mængde Kobbere indtrykt i Teksten er udført af Antony Mathysen og Fr. E. Wedel, hvoraf den første bl. a. har stukket det vompøse Titelkobbber. Bort-