478 Kalender og senere fulgte Vejrspaadomme, astrologiske Forudsigelser og andet af det Stof, som kom til at dominere den særlige Gruppe af Kalendere, som kaldes → Prognostica, hvis folkelige Form, de saakaldte + Bondepraktika opnaaede en kolossal Udbredelse. Ved Siden af Vægkalendere opstod Almanakker i Bogform og især blandt disse træffes en Række Eksempler paa rig Billedudsmykning i Stil med Middelalderens Kalendarier. Bekendt er saaledes »Calendriers de Bergiers«, der udkom i Paris fra 1491 og efterlignedes mange andre Steder (et Parisertryk fra 1493 er udgivet i Facsimile 1927), Kunspergers Kalender fra 1508 med Illustrationer af Urs Graf o.m.a. Det 16. Aarhundrede kan opvise et Væld af Almanakker i forskellige Typer. Det astrologiske Indhold spiller en fremtrædende Rolle, men Almanakkens Udvikling i Retning af »Folkebog« fremmes i høj Grad af det historiske Stof, som nu i Form af Oplysninger om Verdensbegivenhederne, Hekseprocesser, Ulykker, Naturbegivenheder o. 1. bliver almindeligt forekommende. I Løbet af det 17. Aarhundrede mister Astrologien sin Betydning, og det astrologiske Stof med Undtagelse af Vejrspaadomme, Planettegn og enkelte andre Ting glider ud af Almanakkerne, der nu bliver mere praktiskt eller litterært prægede. Det 18. Aarhundrede bliver rig paa Nydannelser indenfor Almanaklitteraturen. Foruden en Række Hof- og → Statskalendere (hvoraf dog de første var begyndt at udkomme allerede i 1637) udkommer genealogiske Almanakker som f.Eks. »Almanach de Gotha« (1763 ff), og i Slutningen af Aarhundredet kommer den litterære, kunstnerisk udsmykkede Almanak paa Mode. Den franske Forlægger Delalain lagde Grunden med sin »Almanach des muses« (1765 ff.), som hurtigt efterlignedes i Tyskland i den kendte → »Musenalmanach«, der igen fik talrige Efterlignere i Form af »Taschenbücher«, → »Nytaarsgaver« o.l. Disse Publikationer samlede Bidrag fra Tidens bedste Forfattere, og frem- ragende Kunstnere som Chodowiecki o.m.a. leverede Illustrationer, ligesom disse Almanakker i mange Tilfælde udmærker sig som fortrinlig Bogkunst. Denne særlige Gruppe litterære Almanakker mistede sin væsentligste Betydning i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, men andre Typer opstod, og i vore Dage findes utallige Almanakker og Kalendere, videnskabelige og populære, almindelige og specielle o.s. v. Alle forskellige Fag og Faggrupper er repræsenterede, og mange Alma- nakker af f. Eks. statistisk Karakter spiller en stor Rolle som Haandbøger og Opslagsværker. P. Heitz & K. Haebler: Hundert Kalender-Inkunabel, 1905; F. Meunié: Bibliographie de quelques almanachs illustrés du 18e et 19e siècle, 1906; E.F. Bosanquet: English printed Almanacks and Prognostications, 1917; J. F. Schroeter: Haandbog i Kronologi, I—II, 1923—26; V. v. Lieres: Kalender urd Almanache (Zeitschrift für Bücherfreunde, N. F. XVIII, 1926); H. Köhring: Bibliographie der Almanache, Kalender und Taschenbücher 1750—1860, 1929; N. Lithberg: Almanackan, 1933; A. R ü m a n n: Historisch-genealogische Kalendern (Philobiblon, XI, 1939); Samme: Historische Almanache und Taschenbücher (Philobiblon, XI, 1939). P.B. Danmark. Her som i de øvrige nordiske Lande havde man fra Oldtiden eller den tidlige Middelalder et særligt kalendarisk Hjælpemiddel! i den saakaldte Prim- eller Rimstav, der som Regel bestod af en Stav eller Tavle af Træ, hvori der ved forskellige Mærker og Tegn var skaaret et primitivt evigtvarende Kalendarium. Meget hyppigt anvendtes Runer til at angive Gyldental, Søndagsbogstaver m.v., og man taler da om Runestave. Saadanne primitive Kalendere var i Brug langt op i Tiden, men ved Siden heraf havde man i middelalderlige kirkelige Haandbøger o.!1. Helgenkalendarier, og efter at Bogtrykkerkunsten var naaet til Danmark træffes tilsvarende Kalendarier i de mange Breviarier, Missaler, Salmebøger m. m., der da blev bragt i Trykken. Endnu saa sent som i Slutningen af det 17. Aarhundrede indlededes Salmebogen med en Kalender. Fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede kendes nogle ganske faa Eksempler paa et ejendommeligt Billedkalendarium i Form af et Etbladstryk med træskaarne Figurer og Tegn og kort forklarende Tekst. I Litteraturen nævnes, at der i 1472 skal være trykt en Kalender til Brug i Danmark, men nærmere Oplysninger savnes, og i det hele taget kan det ikke siges, hvornaar den ældste danske selvstændige Almanak i Bogform er blevet trykt, da sikkert mange af disse saa stærkt benyttede og i deres Ydre uanselige Smaatryk ikke er blevet bevaret til vore Dage. Det vides, at Hans Vingaard i 1530 i Viborg trykte »En aandelig Almanak«, ligesom man ved, at det i 16. Aarhundrede var paalagt de medicinske Professorer (der tillige docerede Astronomi og Astrologi) at udarbejde aarlige Almanakker især til Kongens Brug, men hvor mange af dem der er bragt i Trykken vides ikke. Den ældste bevarede Almanak, der kan henregnes til den danske Litteratur, er den plattyske Almanak for 1562, som den danske Professorenke Magdalene Zeger udarbejdede og lod trykke i Rostock. Den ældste bevarede i Dan-