484 Kanonbillede — Kardex scenen. Ikke sjældent blev disse Kanonbilleder udført i farveprægtige Miniaturer, idet Missalet indeholdt et tomt Blad netop til dette Brug, men mere almindeligt (i hvert Fald i Tiden efter 1480) var det, at Kanonbilledet udførtes i Træsnit og indtryktes i Missalet. Mange Kanonbilleder er farvelagte, ligesom man senere tog Kobberstikket i Anvendelse. De meget faa nordiske Kanonbilleder, der kendes, er udført i Træsnit. Kanonbillederne var især i Inkunabeltiden og Aarhundredet derefter Genstand for en rig kunstnerisk Udvikling og blev udført af saa fremragende Kunstnere som f. Eks. Albr. Dürer, Hans Burgkmair, Hans Holbein, Lucas Cranach, Rubens o.m.a. Billedernes høje kunstnerisk Kvalitet, i Forbindelse med den store Yndest deres Motiv nød, har imidlertid medført, at de saavel i ældre som i nyere Tid i stort Tal er blevet udskaaret af Missalet og brugt som Vægprydelser e.l. I omkring Halvdelen af de nu eksisterende Eksemplarer af Inkunabeltidens Missaler mangler saaledes Kanonbillede. Christus am Kreuz. Kanonbilder der in Deutschland gedruckten Messbücher des 15. Jahrhunderts. Hrsgb. von P. Heitze. Mit Einleitung von W. L. Schreiber, D n Kanonskrift, Betegnelse for en i de tidligst trykte liturgiske Bøger anvendt meget stor gotisk Skrift. E.D. Kanontype, i Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Spanien Betegnelse for en Skriftstørrelse paa omkring 32-36 typografiske Punkter. Navnet har sin Oprindelse fra de ældste trykte Bøger, hvor denne Skriftstørrelse blev benyttet til Bøger til kirkeligt Brug. HI. Kansanvalistus ja Kirjastolehti (Folkupp- lysning och Biblioteksbladet), finsk bibliotekstidskrift. Grundades 1921 genom sammanslagning av Folkupplysningssällskapets »Kansanvalistus« och Finlands biblioteksförenings »Kirjastolehti«. Fr.o.m. 1948 äro de två tidskrifterna åter skilda. K.-E. H. Kanvas. Se Kaliko. Kaolin anvendes som Fyldstof i de fleste Tryk- og Skrivepapirsorter for at opnaa Uigennemsigtighed og jævn Overflade, samt som Hovedbestanddel i Kridermasse til → krideret Papir. Kaolin er forvitret Feldspat og forekommer paa Bornholm og i Cornwall, hvor det brydes og slemmes, inden det finder Anvendelse i Papir- og Porcelænsindustrien. N.N. Kapitalskrift, scriptura capitalis, den klassiske romerske Skrift. Den var oprindelig udviklet som epigrafisk Skrift og Brugen af Skriften i Indskrifter paa Sten og Metal havde bidraget til at give den sit særlige Præg. I det første Aarhundrede e. Kr. skelner man mellem to Former, capitalis quadrata og capitalis rustica, den første med næsten kvadratiske Bogstaver, den anden slankere med tykke Horisontallinier og tynde lodrette Streger. Kapitalskriften var en Tolinjeskrift med alle Bogstaver af samme Højde. Da Kapitalskriften egnede sig mindre godt til Bogskrift, ændredes den i 4. Aarhundrede til → Uncialskrift med mere runde Former. Da → Minuskelskriften sejrede, anvendtes stadig Kapital- og (Uncial-) Former i Overskrifter og Begyndelsesbogstaver. I → humanistisk Skrift (Antiqua) optoges den klassiske Kapitalskrift som store Bogstaver, og disse bruges stadig i den moderne Bogskrift. F. Steffens: Lateinische Paläographie 2. Udg. 1909. È. K. Kapitæl, et stort Bogstav af samme Udseende som Antikvaskriftens → Versalier, men af Højde som et lille Bogstav. Brugt tidligst af Aldus Manutius. Kapitæler anvendes nu hovedsagelig til Fremhævelser i en trykt Tekst, f. Eks. af Personnavne. E.D. Kapitæl (eller Kapitælbaand), en vævet eller haandstukket Lidse, der er anbragt paa en indbundet Bog ved Over- og Undersnittet ind mod Bogbindets Ryg. Paa de fleste Bøger bruges nutildags kun et maskinvævet kulørt Baand, der klæbes paa Bogens Ryg og kun tjener til Pynt. Haandstukket Kapitæl udføres derimod ved, at man slynger to eller flere forskelligt farvede Traade over en Pergamentstrimmel og hæfter dem til Bogen, saaledes at der dannes en virkelig Forbindelse med denne, og derved giver Ryggen større Styrke. Se ogsaa under Læderkapitæl. O. J. Kardex, oprindelig Navnet paa et bestemt Fabrikat af en bestemt Form for → Kartotek, det saakaldte Plankartotek, men Udtrykket bruges nu almindeligvis om ethvert saadant Kartotek. Næsten alle Kardex er fabrikeret af Metal og bestaar af en Kasse, hvori er indsat letbevægelige »Skuffer«, »Slæder« eller »Pander«, som hver rummer et større Antal — som Regel ca. 50 — Lommer anbragt horisontalt over hinanden som Tagsten, saaledes at et Par cm af hver af dem er umiddelbar synligt, naar Skuffen trækkes ud. Lommerne er bevægelige omkring et særligt »Hængsel«, saa de let kan