526 Kobberstik — Kobergs Bibliotek ger, Punkter eller helt glatte Flader. I visse Tilfælde bearbejdes Pladen udelukkende med Koldnaalen, der giver en meget fin og spinkel Virkning. En særlig Fremgangsmaade er Punktérmaneren, der alene betjener sig af Punkter. De hertil benyttede Instrumenter er Punslen og Rouletten (se under Punktstik). Naar Graveringen, som kræver stor Omhu og Færdighed, omsider er tilendebragt, kan Trykningen begynde. Pladen opvarmes let over en Rist og indgnides i Kobbertryksværten, der er en Blanding af tyk Linolie og Frankfurter Sort. Ved Ophedningen fordeler Sværten sig hurtigere i Riller og andre Fordybninger. Herefter aftørres alle de glatte Partier omhyggeligt med Haandfladen eller med en ulden Bold (tampon). Nu er Pladen klar til Kobbertrykpressen, der bestaar af to tætsiddende, vandret liggende Valser, hvorimellem Løbebrættet kan bevæges, ligeledes i horisontal Retning. Pladen anbringes paa Løbebrættet med Billedsiden opad, herover lægges Papiret, der er let fugtet, og tilsidst flere Lag fin og blød Uld. Ved Hjælp af et Drivværk skydes Løbebrættet med Pladen ind imellem Valserne. Med voldsom Kraft presses Papiret imod de sværtede Fordybninger, der aftegner sig paa den hvide Flade; Trykket er færdigt og henlægges til Tørring. Processen gentager sig for hvert nyt Blads vedkommende. Ligesom paa → Raderingen er Pladeranden synlig og maa ikke mangle paa et velbevaret Stik. Men i Modsætning til A tsningen, hvis Linier er stumpe og har et friere Forløb, er Kobberstikket en bunden og nøjagtig Teknik, der naturnødvendigt maa sky maleriske Tilfældigheder. Skal Kobberstikkeren gengive et Maleri, maa han arbejde efter »omvendt« Forlæg, da Billedet spejlvendes i Trykken. Efterhaanden som Pladen slides ved Afgnidning og Trykning, forringes Aftrykkenes Kvalitet, idet de lyse Partier bliver blegere og tilsidst helt forsvinder. I Reglen tager Kunstnerne Prøvetryk (→ »avant la lettre«) af deres Plader, hvad der kan give interessante tekniske Indblik. Medens almindeligt Kobberstik gennemgaaende taaler at gengives i et Par Tusinde Eksemplarer, kan Koldnaalsstik kun mangfoldiggøres i begrænset Omfang. I senere Tider har man fundet paa at forstaale den stukne Kobberplade for at gøre den mere modstandsdygtig. Moderne Teknik har formaaet at reproducere gamle Kobberplader efter galvanoplastisk Metode (se Galvano) og tage Aftryk af Reproduktionerne. Som Kunstart er Kobberstikket fornemt, som Haand- værk ædelt, men slidsomt. I vore Dage er det helt blevet fortrængt af Raderingen og anvendes nu kun til Fremstilling af industrielle Artikler som Frimærker, Banknoter, Kort o.l. F. Lippmann: Der Kupferstich, 1919; Afsnittet De grafiske Teknikker i Den kgl. Kobberstiksamlings Katalog, 1959. J. B. H. Kobbertryk, Fællesbetegnelse for en Række ældre og nyere Reproduktionsmetoder, der er baseret paa det Princip, at Trykelementet ligger fordybet i Trykpladen (eller Trykcylinder). De fordybede Partier kan enten være graverede (→ Kobberstik, → Sortekunst), nedætsede (→ Radering) eller overført ad fotokemisk Vej (+ Dybtryk). P. D. Koberger, A n t o n (1445—1513), tysk Bogtrykker. Grundlagde 1470 i Nürnberg et Trykkeri, der paa kort Tid voksede op til at blive et af Europas største. 1480 beskæftigedes saaledes 24 Presser og til Trykkeriet var knyttet et selvstændigt Bogbinderi. K.'s tidligste kendte daterede Arbejde er fra 1473. Han har trykt en lang Række store Værker, mange rigt illustreret med Træsnit; til de betydeligste hører en Bibeludgave fra 1483 og + »Schedels Weltchronik« (1483). K.’s Virksomhed havde Filialer i flere Byer udenfor Tyskland, bl.a. Milano, Venezia, Krakow, Antwerpen og Paris. O. H ase: Die Koberger, 2. Aufl., 1885. E. D. Kobergs bibliotek, grundat av friherre Nils → Silfverschiöld på slottet Koberg i Västergötland. Det magnifika biblioteket, som sammanbragtes på några få år under 1880- och början av 1890-talet, är speciellt betydande inom grupperna teologi, historia, topografi och resor, svensk vitterhet och dramatik. Inom avdelningen teologi märkas ett femtiotal äldre bibelupplagor, 1492 års Birgitta och många av 1500-talseditionerna, J. Gersons »Ars moriendi« (Uppsala 1514) och en stor samling reformationsskrifter. I avdelningen historia och fornkunskap märkas Saxo (Paris 1514), bröderna Johannes och Olaus Magnus i många 1500-talseditioner, Rudbecks »Atlantica« i flera av de ytterst sällsynta varianterna o.s.v. Till den stora samlingen gamla lageditioner hör ett exemplar av »Sweriges rijkes landz- och stadz lagh« (1643) med det gemensamma titelbladet och dedikationen på pergament. Av vitterheten må särskilt framhållas den mycket fullständiga samlingen dramatik, i sin grundstomme sammanbragt av excellensen L. Manderström och inköpt en bloc av Silfverschiöld. I denna samling finnes bl.a. det enda privatägda exemplaret av »Tobie comedia« (3. uppl.