528 Kogebøger K.F. v. Rumohr 1823 og A. Beauvilliers’ »L’art du cuisinier« (1814). Af det sidste Aarhundredes overvældende Kogebogslitteratur kan der være Grund til at nævne Værker af Urban Dubois. Joseph Favre, A. Escoffier, Ant. Metzner, Sophie Scheibler, Alexis Soyer o.m.a. C. Georg & T. Drexel: Verzeichnis der Literatur über Speise und Trank, 1888; G. Vicaire: Bibliographie gastronomique, 1890; W. C. Hazlitt: Old Cookery Books, 1902; E. R. Pennell: My Cookery Books, 1903; Veröffentlichungen der Gesellschaft für Typenkunde, Reihe B, III: Küchenmeisterei, eingel. von H. Wegener, 1939. P.B. Danmark. De to ældste skriftlige danske Vidnesbyrd om Kogekunst træffes i den »Libellus de arte coquinaeria«, som er tilføjet et Haandskrift af Henrik Harpestrængs Lægebog og som Tillæg til et Lovhaandskrift. Begge Kogebøgerne er skrevne o. 1300 og oversat fra Tysk, men Indholdet gaar tydeligt nok tilbage til franske Kogebøger, og da de to danske Kogebøger er ældre end noget kendt fransk Haandskrift, bliver de derved den ældste bevarede Kilde til vor Viden om fransk Kogekunst i Middelalderen. Lignende Kogebøger findes i andre middelalderlige Haandskrifter fra en senere Tid. Den ældste trykte danske Kogebog, der er bevaret, stammer fra 1616 og har Titlen »Koge-Bog: Indeholdendis et hundrede fornødene stycker, som ere om Brygning, Bagning, Kogen, Brendevin og Miød at berede ...«. Den udkom paany i 1625. 1648 udkom som Del af den af Jørgen Holst udgivne »Oeconomia nova« en »Fuldkommen Kaage-Bog« forfattet af Tyskeren Anna Wecherin og oversat til Dansk af Poul Iversen Colding. Den næste danske Kogebog udkom 1703 med Titlen »En Høy-fornemme Madames Kaagebog« og af de øvrige Værker fra det 18. Aarhundrede kan nævnes bl.a. »Den hurtige Kok« (1759 og senere), Carl Müller: »Nye Koge-Bog« (1785 og senere), samt Oversættelser efter Franç. Marin og Marc. Looft. Det er dog først i det 19. Aarhundrede, at Udgivelsen af Kogebøger for Alvor tog Fart. I 1837 kom det klassiske Værk i dansk Kogebogslitteratur, nemlig »Kogebog for smaa Huusholdninger«, der var forfattet af Anne Marie Mangor. Bogen blev en stor Sukces, og »Madam Mangor« blev i et Par Generationer en fast Institution i dansk Husvæsen. Kogebogen kom sidste Gang i 1910 og havde da naaet sit 40. Oplag; en »Fortsættelse af Kogebog«, der udkom første Gang i 1841, opnaaede 29 Oplag. Af andre Kogebogsforfatterinder fra det 19. Aarhundrede kan nævnes C. Jacobsen, Sørine Thaarup, Laura Adeler o.m.a. De mest kendte Kogebøger fra det 20. Aarhundrede, og hvoraf en Række stadigvæk udkommer i nye Udgaver, knytter sig til Navne som Kristine Marie Jensen (»Frk. Jensen«), hvis Bog er udkommet i over tredive Udgaver, Mathilde Muus (»Frk. Constantin«), Magdalene Lauridsen, Ingeborg Suhr, Louise og Henriette Nimb, Karen Braae, Birgitte Berg-Nielsen, Carla Meyer o.m.a. Desuden er udkommet en Række Oversættelser af bekendte udenlandske Værker, saaledes f£. Eks. A. Escoffiers »Store Kogebog« 1909 og senere, samt en Række specielle Kogebøger. Henrik Harpestræng. Gamle danske Urtebøger. Stenbøger og Kogebøger. Udg. ved M. Kristensen, 1908—20; M. Kristensen: Middelalderens kogekunst og Danmark (Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri, 1912). P. B. Finland. På 1700-talet och långt in på 1800-talet nöjde man sig med kokböcker tryckta i Sverige, sådana som Hochheimers »Hushålls- och kostbok«, Cajsa Wargs »Hjelpreda i hushållningen för unga fruentimber« och Carolina Weltzins »Kokbok«, vilka ännu anträffas i gamla herrgårds- och prästgårdsbibliotek. I mitten av 1800-talet märkes ett östligare inflytande: »Rigaisches Kochbuch« (1846) och »Livlandisches Kochbuch« (1826, 1844), men behovet av svenskspråkiga kokböcker täcktes även under senare hälften av 1800-talet genom i Sverige tryckta böcker som doktor C. E. Hagdahls »Kokkonsten såsom vetenskap och konst« (1879, 1891) m. fl. Den första i Finland tryckta kokboken var finskspråkig, »Kokkikirja« (1849), och den var i likhet med flera följande finskspråkiga kokböcker bearbetad efter svenskt original. Den första i Finland tryckta originala svenska kokboken var Mathilda Cargers »Tant Hildas kokbok«, utkommen 1878 och flera gånger omtryckt. Kokböcker av litterärt eller kuriositetsvärde äro senatorn friherre C.J. Walleens »Almanach perpétuel des gourmands« (Paris 1831), den bekante aktivistpolitikern Konni Zilliacus’ utmärkt praktiska »Farbrors kokbok« (1920), den berömde skulptören Wille Wallgrens kuriösa »Wille-gubbens matkatekes« (1921) och grevinnan Eva Mannerheim-Sparres »Kokbok för finsmakare och vanliga hungriga« (1935, finsk uppl. 1936), där de finska herrgårdarnas raffinerade svensk-fransk-ryska matkultur presenteras, väl värd att rekommenderas för den praktiske kokkonstnären och matälskaren. E. O. Norge. Chr. Hammers Norsk Huusholdningskalender (1-2, 1772—73) må sies å være