Kortsamlinger 547 specielle Kortsamlinger, der hyppigt forvaltes sammen med → Billedsamlinger. Verdens største Kortsamling findes i Library of Congress i Washington (ca. 1 Mill. Kort), og andre store Samlinger haves i British Museum (ca. 400,000 Blade og over 15,000 Atlanter) og et over denne Samling i 1885 udgivet Katalog er endnu et vigtigt bibliografisk Hjælpemiddel, i Bibliothèque nationale i Paris (ca. 260,000 Kort) og i Preussische Staatsbibliothek, der før sidste Krig havde en Samling paa ca. 500,000 Kort. Af berømte Privatsamlinger kan nævnes den Perthes’ke Samling i Gotha, Georg III. af Englands store Samling, der nu er i British Museum, den af Hamburger-Advokaten Johan Hübner (d. 1753) tilvejebragte Samling samt Geografen Karl Ritters Samling, nu i Preussische Staatsbibliothek. Over større Kortsamlinger maa der ligesaavel som over andre Biblioteksafdelinger udarbejdes Kataloger, systematiske, alfabetiske o.s.v., men da Materialet er af saa særpræget Natur, frembyder saavel Katalogisering som Opstilling, Ordning, Benyttelse o.1. af en Kortsamling en Række særlige Problemer, der gør det nødvendigt, at specielle Regler maa udarbejdes og tages i Anvendelse. N. Fischer: Die Karten-Abteilung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933) og den der anførte Litteratur; Samme: Die grossen Kartensammlungen in ihrem Werden und Aufbau (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XLVIII, 1931); C. Björkbom: Om kartkatalogisering (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XVIII, 1931); H. Vartdal: Über Kartenkatalogisierung. (Overbibliotekar Wilhelm Munthe på 50-Arsdagen, 1933); L. A. Brown: Notes on the care and cataloging of old maps, 1940; E. J. S. Parsons: Manual of map classification and cataloguing, 1946; L. S. Wils on: Library filing, classification and cataloging of maps (Annals of the Association of American Geographers, XXXVIII, 1948). P.B. Danmark. Hovedsamlingen her findes i det kgl. Bibliotek, hvor en særlig Kort- og Billedsamling udskiltes i 1902. Samlingen, der nu fortrinsvis forøges ved Pligtaflevering, stammer foruden fra det kgl. Biblioteks egne Afdelinger fra f.Eks. Nationalmuseet, Søkortarkivet, visse militære Arkiver og fra andre Institutioner, der, som et Led i Bestræbelserne for at opnaa en Centralisering af Statens Kortsamlinger, har afleveret hele deres Bestand eller den Del af den, som ikke naturligt hører hjemme det paagældende Sted. Ogsaa en Del Privatsamlinger er indgaaet, saaledes den Borgen’ske Samling af Danmarkskort, der i sin Tid var en Del af P.B. Scavenius’ bekendte Kortsamling paa Gjorslev. Af de mere bemærkelsesværdige Sjældenheder i det kgl. Biblio- 36. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I teks Samling, der rummer ca. 20,000 danske og ca. 16,000 udenlandske Blade samt ca. 400 Atlanter, kan nævnes den 55 Bd. store Samling af trykte og utrykte Kort, der almindeligvis benævnes »Frederik V.s Atlas«, en lignende Samling i 65 Bd., benævnt »Atlas major«, Hans Egedes originale Kort over Dele af Grønland o.m.a. Udenfor det kgl. Bibliotek findes vigtige Samlinger i Rigsarkivet, Matrikulsarkivet, Søkortarkivet, der bl. a. rummer de Jens Sørensen’ske Søkort fra o. 1700, i Københavns Stadsarkiv, Ingeniørkorpsets Arkiv og flere andre Steder. O. Smith: En Oversigt over de topografiske Kort- og Billedsamlinger (Fortid og Nutid, V, 1926—27). P. B. Norge. Kartsamlingen i Universitetsbiblioteket i Oslo består av ca. 35,000 norske og utenlandske kartblad og ca. 650 atlasbind. Som Norges riksbibliotek legger Universitetsbiblioteket særlig vekt på å få en så fullstendig samling som mulig av trykte norske kart og utenlandske kart vedrørende Norge. Ellers har biblioteket alm. topografiske kart over fremmede land og historiske, språk-, geologiske og lign. kart. Universitetsbiblioteket har også en ganske rikholdig samling håndtegnede kart, den kanskje mest verdifulle del av disse mottok biblioteket fra det kgl.Bibliotek i København i 1853 (»Den Werlauffske gave«). Norges geografiske oppmåling har en kartsamling delt i 1) »Landkartarkivet« (ca. 2,400 kartbl.) ves. trykte kart over Norge, 2) de originalkarter som danner grunnlaget for N.g.90O.’s trykte kart og 3) utenlandske kart som institusjonen har mottatt fra forskjellige fremmede lands offisielle kartverk. Landbruksdepartmentet har en samling utskiftningskart (ca. 24,000 blad, arkivet i N. g. O.). Riksarkivet har en betydelig samling håndtegnede kart der som vedlegg har fulgt de arkivsaker riksstyringsverket har avlevert; av andre kart over Norge kan nevnes de samlinger arkivet i 1819 mottok fra Sverige (fra Danmark til Sverige 1815) og i 1937 fra Kongens Håndbibliotek og fra det kgl. Bibliotek i København. Betydelige samlinger har også Det Kgl. Norske Videnskabers Selskabs Bibliotek i Trondheim (med mange verdifulle kart fra selskapets eldste tid, bl.a. den Hammerske samling), Universitetsbiblioteket i Bergen (4,684 kartblad og 333 atlas), Statsarkivene, Norges sjøkartverk, Norges Tekniske Høyskoles bibliotek i Trondheim, Sølvverkets arkiv på Kongsberg, Norges geologiske undersøkelse, de større folkebiblioteker o. a. A. Sø.