Kraft — Krause 551 Lange på grunnlag av hans samlinger »Norsk Forfatter-Lexicon 1814—1856«. Størst betydning har i dag hans topografiske arbeider. Hans store »Topographisk-statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge« (1820—35, 6 bind) er det viktigste kildeverk til opplysning om Norges økonomi like før revolusjonen i næringslivet setter inn. Ny utgave av de 3 første bind utkom 1838—40, og som en slags sammenfatning utkom 1845—47 »Historisktopographisk Haandbog over Norge«. €. U. N. Kragemo, H e 1g e (født 1897), norsk bibliotekmann. Matematisk-naturvitenskapelig embetseksamen 1926. Assistent ved Universitetsbiblioteket i Oslo 1919, bibliotekar 1920, førstebibliotekar 1930. Har skrevet artikler om biblioteksspørsmål m. m. Hovedredaktør av »Norsk komponistleksikon« (under arbeide), norsk redaktør av »Bibliographie générale de l'astronomie« og »Nordisk Familjeboks Musiklexikon«. B. B. Krak, T h. (1830—1908), dansk Vejviserudgiver. Blev 1850 Ingeniørløjtnant og var 1858 —98 Stadskonduktør i København, hvor han paa mange Maader satte sit Præg paa Byens Udvikling, men mest kendt blev K. efter at han 1868 havde faaet Eneretten paa U dgivelsen af »Vejviser for Kjøbenhavn og Omegn«. Han udvidede og moderniserede denne Haandbog, saa den med Rette fik Betegnelsen »Kraks Vejviser«. I 1904 udgav K. »Vejviserens Vej«, hvori han har samlet Materiale til saavel den københavnske Vejvisers som Adressebøgernes internationale Historie. 1902 overlod han Udgivelsen til sin Søn Ove K. (1862—1923). Han havde i 1889 taget medicinsk Embedseksamen og praktiserede nogle Aar i København, men bistod samtidig sin meget tunghøre Fader, Th.K., ved Udgivelsen af Københavns Vejviser. Med et aldrig hvilende Initiativ udvidede han denne Haandbog til »det uundværlige Bindeled mellem alle virksomme Danske«, indførte 1905 »Provins-Registre«, hvortil senere kom Afdelinger for Færøerne og Island og et stadigt voksende Kortmateriale. Fra 1910 udgav K. endvidere den personalhistoriske Aarbog »K.s blaa Bog«, et dansk Sidestykke til »Who’s Who« og »Wer ist's«. Af andre Publikationer fra K.s Forlag maa nævnes »Danmarks ældste Forretninger«, »K.s Tidstavler«, »Minderige Huse«, »K.s Navnebog«, »K.s Kort over København« m.fl. Ifølge K.s Testamente overgik den store Virksomhed efter hans Død til et Fond, »Kraks Legat«, hvis Overskud »skal komme samfundsnyttige Formaal til gode, fortrinsvis Personer, Institutioner eller Foretagender, der virker til Bedste for dansk Handel og Industri«. H. Gammelgaard: Vejviseren gennem 150 Aar, 1919; C. C. Christensen: Fra Holck til Krak, Vejviseren og dens Udgivere gennem 175 Aar, 1943. E. S. Krarup, Alfred (1872—1950), dansk Biblioteksmand og Historiker. Blev kort efter sin Embedseksamen i 1896 knyttet til Universitetsbiblioteket, hvor han virkede indtil 1942, siden 1911 som Bibliotekar I. Ledede i en Aarrække Bibliotekets Udlaan og var endvidere bl. a. beskæftiget med Ordningen af Bibliotekets Haandskriftsamling og udgav det meget nyttige Arbejde »Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter i Samlingerne E donatione variorum, Additamenta, Rostgaards, Schiønnings og Ørsteds Samling« (I—II, 1929—35). Som Bibliograf har K. gjort sig fortjent ved sammen med sin Kollega B. Erichsen at udarbejde den store »Dansk historisk Bibliografi« (I—III, 1917—27), der er et af de mest benyttede værker inden for dansk Bibliografi, ligesom han udarbejdede de for Aarene 1899—1924 gældende aarlige Litteraturhæfter til »Historisk Tidsskrift«. — Paa Grundlag af Studier i Vatikanets Arkiv har K. udgivet en Række Kilder til Danmarks ældre Kirkehistorie, saaledes bl. a. »Bullarium Danicum. Pavelige Aktstykker vedrørende Danmark 1198—1316« (1932). S. Dahl: Alfred Krarup (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXVII, 1950). P. B. Krause, Jacob (1526 el. 27—1585), tysk Bogbinder. Blev udlært i sin Fødeby Zwickau og arbejdede derefter en halv Snes Aar i forskellige Byer; en længere Periode opholdt han sig saaledes i Paris. 1561 tog han Borgerskab i Augsburg, men til Trods for det gode Arbejde han udførte, gik Forretningen daarligt, og i 1564 opgav han denne. I 1566 lykkedes det K. at blive knyttet til den boginteresserede Kurfyrst → August af Sachsens Hof, og 1572 opnaaede han en betroet Stilling som Hofbogbinder og Bogindkøber, i hvilken Stilling han virkede til sin Død. Siden 1574 havde han som Medhjælper Caspar → Meuser, som senere blev hans Efterfølger. K. var en meget alsidig Bogbinder. Blandt hans Arbejder finder vi blindtrykte Bind med Rullestempler, signerede I.K., saavel som Maroquinbind med overdaadig Forgyldning efter italienske og franske Forbilleder. Navnlig Bindene i italiensk