554 Krogh-Jensen — Krohn Krogh-Jensen, Georg (født 1892), dansk Biblioteksmand. Lærereksamen 1913, Studentereksamen 1919, filosofisk Doktorgrad ved Münchens Universitet 1922. Eksamen fra Statens Biblioteksskole 1925. Virkede allerede 1913—19 som Bibliotekar i Holstebro. I 1924 knyttedes K.-J. til + Frederiksberg Kommunebiblioteker som Leder af et Kredsbibliotek, blev 1928 Underbibliotekar og ledede som saadan disse Bibliotekers fuldstændige Reorganisation. Siden 1936 Kommunebibliotekar og siden 1937 tillige biblioteksmæssig Leder af Frederiksberg Kommunes Børnebiblioteker, hvilke Stillinger forenedes 1944 under Embedet som Stadsbibliotekar. K.-J.s sjældne organisatoriske Evner er kommet det samlede danske Folkebiblioteksvæsen til gode, bl. a. gennem hans Arbejde som Formand (fra 1938) far Danmarks Biblioteksforenings Standardiseringsudvalg, som hans Betragtninger over Bibliotekernes Reglementer (i »Danske Folkebiblioteker. Festskrift til Th. Døssing«, 1937) gav Stødet til Oprettelsen af. Har i særlig Grad interesseret sig for Biblioteksadministration og har yderligere vist Vejen til Løsning af vigtige administrative Spørgsmaal, f. Eks. Budgettering af Folkebibliotekernes Bogkonto og Lærerløn for Folkebibliotekarer. En lang Række vægtige Afhandlinger i faglige Publikationer samt aktiv Deltagelse i Løsningen af talrige faglige Spørgsmaal har gjort ham til en central Skikkelse inden for moderne dansk Biblioteksvæsen. Ogsaa Udlandet har fundet Anvendelse for hans Evner, Sverige saaledes for hans Indsigt i Biblioteksbyggeri, og paa Opfordring af den polske Stat har han været raadgivende ved Genopbygningen af de polske Folkebiblioteker efter den anden Verdenskrig. J.L.L. Krohg, Christian (1852—1925), norsk maler, tegner og forfatter. En av de sentrale skikkelser i norsk åndsliv, like betydelig på alle de kunstneriske områder han betrådte. Av hans bokkunstneriske arbeider må nevnes tegningene til hans egne bøker, »Albertine«, der utkom 1886 og straks ble beslaglagt, »I smaa Dagsreiser« (1897), »Omkring Mjøsa« (1909) og til Ibsens »Terje Vigen« (1892). Videre samlinger av portrettegninger med tilhørende egen tekst, »Norske Lodser« (1890), »Kunstnere« I—II (1891—92), »12 af vore Samtidige« (1895). Alle disse arbeidene viser Krohg som en fremragende tegner med en usedvanlig sikker strek og en like sikker karakteriseringsevne. Først og fremst blir man imidlertid slått av hans inntrengende virkelighetssans og aldri sviktende iakttagelsesevne. Disse evner kommer ikke fullt til sin rett i Krohgs største bokkunstneriske arbeide, deltagelsen i illustreringen av Snorres Kongesagaer (1899). Her har han i større utstrekning vært henvist til sin fantasi og har dessuten måttet ta dekorative og boklige hensyn som ikke passet ham. Til gjengjeld har hans ca. 50 Snorretegninger en dramatisk kraft som gjør at de hevder seg godt ved siden av de andre kunstneres. — Et udvalg af K.s litterære arbeider utkom 1920—21 under tittelen »Kampen for tilværelsen«. P. Gauguin: Christian Krohg, 1932. R. R. Krohg, Guy (fødd 1917), norsk maler. Har illustrert og laget omslag til Bjarne Kroepelin: Tuimata (1945) og Barnas Wergeland (1945). Begge arbeider røper frodig fantasi og et uomtvistelig dekorativt talent. R. R. Krohg, Per (fødd 1889), norsk maler og tegner. Har utført en rekke bokkunstneriske arbeider, delvis av karikerende og humoristisk art. I 1918 ga han ut »Krigens ansigt«, en samling satiriske tegninger som vakte stor oppmerksomhet. Halvveis karikerende er hans portrettegninger til Sven Elvestads samling avisintervjuer »13 Mennesker«, som utkom i 1932. Av illustrationsarbeider må i første rekke nevnes tegningene til Knut Hamsuns »Benoni« (1932). De står på et meget høyt plan både illustrasjonsmessig og fra bokkunstnerisk synspunkt, og det samme gjelder tegningene til Norske Kunstneres Billedutgave av Asbjørnsen og Moes »Folke- og Huldreeventyr« (1932), likesom utstyret til en utgave av Ludvig Holbergs »Jeppe på berget« (1934). Av nyere bokarbeider må nevnes illustrasjonene til hans egen bok »Foredrag om malerkunst i brakke 12« (1945) og til Francis Bull: »Tretten taler på Grini« (1945). Krohg regnes med rette som en av Norges fremste bokkunstnere, og spesielt som illustratør har han spilt stor rolle ved sin fantasi og ved sin overlegne tegneferdighet. J.H. Langaard: Per Krohg, 1931. R. R. Krohn, M a rio (1881—1922), dansk Museumsmand og Bogsamler. Blev som ung knyttet til det af hans Fader, Pietro Krohn, skabte Kunstindustrimuseum, og efter i nogle Aar at have virket ved Kunstmuseet blev han i 1916 Direktør for Thorvaldsens Museum. K.s litterære Produktion falder hovedsagelig inden for Kunsthistorien, og hans Hovedværk er det