562 Kämpe — Københavns Kommunebiblioteker miskt tryck och personskrifter. Under ryska kriget 1742—43 fördes tryckerimaterielen undan fienden till Stockholm. Då K. ej förmådde förbättra det otillräckliga typförrådet eller inlösa tryckeriet, såldes detta 1750 till J. → Merckell. K. behöll sin lön och tryckte enskilt några småskrifter, men dog kort därefter. C.-R. G. Kiøbenhavnske danske Post-Tidender, senere → Berlingske Tidende, Danmarks ældste endnu udkommende Avis. Udsendtes første Gang 3. Januar 1749 af Ernst Heinr. + Berling, som havde faaet Privilegium paa at udgive et Blad og en meget betydningsfuld Eneret til at forsende det med Posten. I Sammenligning med tidligere udgivne Aviser betegner de danske Post-Tidender et stort Fremskridt, og ved Ordningen af Stoffet med Vægten lagt paa Hændelser, som havde Tilknytning til Danmark, ved Anvendelsen af forskellige Typer og ved hele den ydre Fremtræden mærker man for første Gang Slægtskabet med Nutidens Aviser. Allerede med det fjerde Numer fulgte et Tillæg Extraordinaire Avertissements, og 1750 udvidedes Bladet fra Oktav til Kvartformat med to Spalter paa Siden, hvad dengang var noget nyt. Ved E. H. Berlings Død i Slutningen af 1750 overtoges Udgivelsen af hans umyndige Arvinger, og fra 1755 indtraadte Sønnerne Johan Christian Berling og Georg Christopher Berling i Ledelsen af Bladet, som fra 1762 førtes videre under Nav- net »Kiøbenhavnske Tidender«. P. M. S to 1p e: Dagspressen i Danmark, III, 1881, S. 153—71, IV, 1882, S. 87—88. Berlingske Tidende 1749— 1899, 1899; F. J. West & W. Norvin: Berlingske Tidende, I, 1749—1838, 1924; T. Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende gennem 200 Aar 1749—1949. I, 1949. E.S. Københavns Kommunebiblioteker oprettedes 1885 og bestod oprindelig af seks ret selvstændige Biblioteker i de forskellige Bydele med en temmelig forskelligartet Bogbestand, hvis Grundstamme var overtagne Bogsamlinger fra forskellige Foreningsbiblioteker. Til to af Bibliotekerne hørte Læsestuer. Bibliotekerne var kun aabne faa Timer om Dagen, og der betaltes et Kontingent paa 15 Øre maanedligt. Der fandtes en lokal Bestyrelse for hvert Bibliotek og en Overbestyrelse for hele Virksomheden. Personalet udførte Arbejdet som Bierhverv. Disse Biblioteker, hvis Reglement udtrykkeligt angav, at de var »bestemte for Ubemidlede og Folk i smaa Kaar«, var udprægede Almuebiblioteker, og som overalt, hvor Biblioteksvæsenet har udviklet sig paa denne Basis, blev dette en Hindring for Bibliotekernes na- turlige Placering i Befolkningens Bevidsthed. I Tiden omkring 1900, hvor der var stærk Udvikling inden for dansk Biblioteksvæsen, blev der da ogsaa fremsat adskillig Kritik af Kommunens Biblioteker, bl.a. i »Tilskueren« af Niels Neergaard og af H.O. Lange, der i 1908 fremsatte et Reformforslag, der i alt væsentligt blev fulgt ved Kommunebibliotekernes Nyordning. Denne tog sin Begyndelse 1912, da Jens Aarsbo, der 1910 var blevet Leder af Griffenfeldsgades Bibliotek, blev Overbestyrer for Bibliotekerne, en Titel, der 1914 ændredes til Stadsbibliotekar. Fra dette Tidspunkt reorganiseredes Institutionen paa en Maade, der blev retningsgivende for Bibliotekerne Landet over. Der oprettedes et Hovedbibliotek, som blev Central for hele Byomraadet, og hertil anskaffedes de Bøger, der ikke skønnedes at være nødvendige i samtlige Kredsbiblioteker, som de øvrige Biblioteker nu kaldtes. Her opbyggedes en stor Samling udenlandsk Litteratur og en Musiksamling. Samtidig ændredes Reglementet, saa Bibliotekerne herefter skulde tjene alle Samfundsklasser. Københavns Kommunebiblioteker indførte som de første i Danmark Deweys Decimalklassedeling og Cutters Signatursystem, ligesom Newark-Systemet indførtes for Udlaansnoteringen. Der oprettedes efterhaanden flere Læsesale og Udlaansfilialer ligesom »aabne Hylder« indførtes, hvor Lokaleforholdene tillod det. Der udarbejdedes et Kortkatalog, og det store og værdifulde System af trykte Kataloger, som udmærker Københavns Kommunebiblioteker, paabegyndtes. 1916 aabnedes to Børnelæsestuer paa Vesterbro og Nørrebro. Der oprettedes et Kursus til Uddannelse af Personalet, som dog ophørte 1918, da Statens Bibliotekstilsyn overtog Bibliotekaruddannelsen. Bibliotekslovens Vedtagelse 1920 betød her som overalt i Landet Impuls til fortsat Fremdrift og Udvidelse, selv om Statsstøtten var forholdsvis meget mindre til denne store Institution end til de mindre Biblioteker. Kommunebibliotekerne har imidlertid haft mange Vanskeligheder at kæmpe med, især daarlige Lokaleforhold saavel for Kredsbibliotekerne som for Hovedbiblioteket, der 1917 var blevet installeret i den takket være Departementschef P. N. Rentzmanns storstilede Donation genopførte St. Nikolai Kirke. Adskillige af Kredsbibliotekerne har dog efterhaanden fundet tidssvarende Lokaler, og der foreligger Planer til en ny Hovedbiblioteksbygning samt til flere Filialer. 1937 paabegyndtes Udlaanet paa Hospitalerne.