- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
561

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvartpetit - Kürschner, Joseph - Kyster, Anker - Kædebind - Kämpe, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvartpetit— Kämpe 561 Kvartpetit, typografisk Betegnelse for + Blindmateriale, som er en Fjerdedel af en Petit (8 Punkt)). Betegnelsen er gammeldags og stammer fra det gamle tyske Punktsystem. Kvartpetiten er paa to typometriske Punkt. Se ogsaa under typografisk Punkt. H. T. Kürschner, Joseph (1853—1902), tysk Leksikograf. Var litterær Leder af forskellige tyske Forlag, men er navnlig kendt dels for sin Udgivelse af den 220 Bd. store Antologi »Deutsche Nationaliteratur« (1882—99), dels for sine mange leksikografiske og bibliografiske Arbejder. Af disse sidste kan bl.a. nævnes »Deutscher Literaturkalender«, der begyndte at udkomme i 1879, og hvis Redaktion K. faa Aar efter overtog. Kalenderen, der stadig udkommer under K.s Navn (sidste Udgave 1949), indeholder foruden Tidsskrift-, Forlags- og Foreningsadresser m.m., kortfattede Biografier og udførligere Bibliografier over ca. 8000 tyske Forfattere, hovedsagelig skønlitterære. Indtil 1925 optoges ogsaa Videnskabsmænd o.1., men siden dette Aar behandles disse i »Kürschners Deutscher Gelehrtenkalender«, der redigeres af Gerh. Lüdtke (sidste Udgave 1950) og er indrettet paa lignende Maade som Litteraturkalenderen. 1936 udkom »Nekrolog zu Kürschners Literaturkalender« med Fortegnelse og Bibliografi over de i Aarene 1901—35 afdøde skønlitterære tyske Forfattere. G. Lüdtke: Der Weg. Fünfzig Jahrgänge Deutscher Litteratur-Kalender (Deutscher Literaturkalender, L, 1943). P.B. Kyster, Anker (1864—1939), dansk Bogbinder. Kom tidligt i Bogbinderlære, tog Svendeprøve 1882; arbejdede som Svend baade herhjemme og i Udlandet (1883—86 i Paris, Zürich, Rom og München) samtidig med at han søgte videre Uddannelse paa Fagskoler og tekniske Skoler. I 1892 etablerede han sig som Mester i København og sad en Aarrække som Formand for Københavns Bogbinderlaug. K.s Virksomhed blev banebrydende for dansk Bogbinderkunst. Allerede som ung blev han Lærer i Haandforgyldning paa Fagskolen for Boghaandværk, udmærket bistaaet af Hans Tegner og Thorvald Bindesbøll. Her brød man nu med de hidtil hævdvundne Traditioner, og allerede i 1895 dimitteredes fra Skolen en ung Svend, hvis Svendeprøve var dekoreret i en hel ny Stil tegnet paa Skolen i den berømte Cobden-Sanderson’ske Manér med en stiliseret Blomsterramme, som var milevidt fra den hidtil benyttede Linjeramme med Renaissance- eller Barokornamenter. K. var en enestaaende dygtig Haandværker, og hans Viden om gamle Dages Bogbinderkunst og dens Metoder var lige saa dyb og indgaaende, som den var omfattende. Man kan med fuld Ret sige, at han har bygget sit eget Arbejde op paa de bedste af Fortidens Traditioner, og ikke mindst gælder det hans Arbejde for at indføre haandgjort marmoreret Papir til Afløsning af det smagløse maskingjorte. Her, som i sit øvrige Arbejde, lededes han af sit sikre kunstneriske Instinkt, der gav hans Produktion et Særpræg, og som ganske naturligt bragte ham i Forbindelse med mange af vore Kunstnere, særlig Bindesbøll og Joakim Skovgaard, Aug. Jerndorff og Hans Tegner. Efterhaanden blev K. den betroede Raadgiver for en Række af vore store Samlere. Sin omfattende Samling af gamle Stempler benyttede han til mangfoldige kunstnerisk udførte Bogbind og Adresser efter egne og andres Tegninger; heriblandt kan f£.Eks. fremhæves hans Indbinding af Grundloven af 1915, der findes i Rigsarkivet og paa Christiansborg. Arbejder af ham findes ogsaa i det danske og mange udenlandske Kunstindustrimuseer. Forskellige Tidskriftsafhandlinger (bl. a. om Spejlbindene fra Holbergs Tid i »Aarbog for Bogvenner« II, 1918) vidner om hans store Erfaring og historiske Viden, og i de tre Hæfter »Om Indbinding af Bøger« (1920—35) har han i en ejendommelig personlig præget Fremstilling fortalt om sit Haandværk, som det øves i vore Dage, og som de gamle Mestre gjorde det. Endvidere har K. i 1917 udgivet et Skrift »Ex-libris tegnede af Th. Bindesbøll«. I 1930 udgav K. i Samarbejde med Overbibliotekar Sofus Larsen, »Danish Eighteenth Century Bindings«, et fortræffeligt og stateligt Værk, baade som Haandbog for Samlere af gamle danske Bogbind og som Kunstbog, og i 1938 udkom »Bookbindings in the public collections of Denmark. Vol, I.: The Royal Library, Copenhagen«, K.s smukkeste Bidrag til Bogkunstens Historie. P. Christiansen: Anker Kyster, Smaatræk til en Karakteristik, 1942. E. W. Kædebind. Se Lænkebind. Kämpe, Johan (1688—1753), finsk boktryckare. Född i Skara konditionerade K. vid tryckerier i Sverige och utlandet och var faktor i Stockholm, då han 1729 antogs till föreståndare vid Abo akademis tryckeri. Produktionen omfattade huvudsakligen blott akade-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free