6 Lange — Langhoff I sine bibliotekspolitiske Anskuelser viste L. et imponerende Skarpsyn. Allerede tidligt arbejdede han for den nu gennemførte Fagdeling mellem Universitetsbiblioteket og det kgl. Bibliotek, og udfra sin Medleven i forskellige folkelige, kristelig-sociale Rørelser var det kun naturligt at L. fra sine yngste Dage nærede en levende Interesse for det folkelige Biblioteksvæsens Problemer. I 1908 opstillede han en Plan for en fuldstændig Nyordning af Københavns Folkebiblioteker, og klassisk er nu det Foredrag »Om Bibliotekssagen udenfor København«, som han i 1909 holdt paa Landsudstillingen i Aarhus. Heri udformede han med Fremsyn og Realitetssans et af moderne amerikansk Biblioteksvæsen paavirket Program for et dansk Enheds-Biblioteksvæsen med Centralbiblioteker som det folkelige Biblioteksvæsens Rygrad, et Program, som næsten i alle Enkeltheder har præget den senere Udvikling af dansk Biblioteksvæsen. For det videnskabelige boghistoriske Studium i Danmark har L.s Indsats været af den største Betydning. Han var den første, der herhjemme bragte den typologiske Metode i Anvendelse ved Studiet af den ældste danske Bogproduktion, og som Inkunabelforsker naaede han en internationalt anerkendt Stilling. En Del af hans boghistoriske Afhandlinger bl. a. om de første her i Landet virkende Bogtrykkere, er samlet i »Analecta bibliographica« (1906), og nævnes bør desuden Artiklerne »Lübecks Bogtrykkerhistorie i det 15 Aarhundrede« (Bogvennen 1893—95); om Bogbind og Boghandel skrev L. i »Haandbog for Bibliotekskundskab«, om Bibliofiliens Opgaver i »Aarbog for Bogvenner« (1917), og »Forening for Boghaandværk«s Bestræbelser for en for- bedret Bogproduktion havde i ham en kraftig | Støtte. Allerede som 61-aarig trak L., der i 1918 var blevet Æresdoktor ved Lunds Universitet, sig tilbage som Leder af det kgl. Bibliotek og overtog et Universitetslektorat i Ægyptologi, et Fag, som han siden sin Studentertid ivrigt havde dyrket, og i Aarenes Løb udgav L. en Række betydelige Skrifter vedrørende dette Omraade. Ogsaa som Kierkegaard-Forsker indlagde L. sig stor Fortjeneste bl. a. ved Udgivelsen af Søren Kierkegaards Værker, 1901 —06 og 2. Udg. 1920—21. S. Dahl: H. O. Langet & I. Collijn: H. Ò. Lange som bibliograf och inkunabelforskare (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXX, 1943); R. L. Hansen: H. O. Lange (Bogens Verden, XXV, 1943); S. Dahl: H.O. Lange (Bogvennen, 1943). P.B. Lange, J o h a n G e o r g (1722—92), svensk bokförläggare och boktryckare. L. var son till bokhandlaren och bokbindaren J. Lange (1696 —1770) i Göteborg och kom efter utbildning till bokbindare i Leipzig till faderns affär 1743. Ar 1758 överflyttade L. till Stockholm och inköpte det Schneidlerska tryckeriet samma år. Efter Lars → Salvius’ död köpte han dennes tryckeri och förlag 1773, och 1781 förvärvade han det Wennbergske tryckeriet, som han dock jämte en del av förlaget sålde till boktryckaren J.P. → Lindh från Örebo 1791. Vid L:s död fortsatte änkan rörelsen till 1806, då såväl tryckeri som förlag såldes till J. P. Lindh. G. E. Klemming 8&8 J. G. Nordin: Svensk boktryckeri-historia 1483—1883, 1883; H. Schück: Den svenska förlagsbokhandelns historia, II, 1923. B.A, Langen, Albert (1869—1909), tysk Forlægger. Grundlagde 1893 i Paris sit eget Forlag, der 1894 flyttedes til Leipzig og senere til München. Han var gift med en Datter af Bjørnson, og hans Forlag, der især dyrkede Skønlitteratur, udgav ikke mindst nordisk Litteratur (Hamsun, Lagerlöf). Fra 1896 udgav L. det satiriske Ugeblad »Simplicissimus«. I 1931 sloges Forlaget sammen med Georg Miüller Verlag (grundlagt 1903 i München, blandt hvis Forfattere var Strindberg og Wedekind), og fra da af var Forlaget udpræget tysk-nationalt orienteret med Forfattere som H. Blunck, Hans Grimm og Hanns Johst. A. F. Langhoff, S ø r e n (1797—1864), dansk Boghandler. Lærte Boghandel hos Hempel i Odense og kom derefter i 1817 til J. H. Schubothe, der dengang havde sin Boghandel paa Børsen. Efter Schubothes Død 1828 overtog han Bogladen og giftede sig med Schubothes Datter. Med stor Dygtighed videreførte han Forretningen og oparbejdede et betydeligt Forlag, der foruden Henrik Hertz’, J. L. Heibergs og Carl Bernhards Skrifter omfattede Skolebøger og landøkonomiske Skrifter. Ved Køb af Fr. Brummers Boghandel overtog han Shakespeares Tragedier i Foersoms Oversættelse, og han paabegyndte Udgivelsen af Edv. Lembckes Oversættelse af alle Shakespeares dramatiske Arbejder. L. var Medstifter af Den danske Boghandlerforening og flere Gange dens Formand. Da Børsen 1855 blev overtaget af Grosserersocietetet, maatte han flytte sin Boglade, som han 1862 overdrog til sin Søn J.H.S. Langhoff (1833—77). Efter dennes Død overtog Sønnen P. B.H. Langhoff (1862—94) Forlaget, som han imidlertid paa