Landsbiblioteket i Reykjavík — Lange 5 Landsbiblioteket i Reykjavík. Se L an dsbókasafn Íslands. Landsbókasafn islands (Islands Landsbibliotek) í Reykjavík blev stiftet i 1818 paa C. C. Rafns Initiativ, men blev først aabnet i 1825. Dets officielle Navn var Islands Stiftsbibliotek indtil 1881, da det fik sin nuværende Beteg- nelse. Opbevaredes paa Domkirkens Loft til 1881, da det blev flyttet til den nye Altingsbygning og der fik sin første Læsesal. I 1908 fik Biblioteket sin egen Bygning, hvori det dog endnu maa afgive Plads til forskellige andre Samlinger. Fik i Begyndelsen sin væsentlige Tilvækst ved Gaver, da Pengemidlerne var yderst smaa. Det første store Bogkøb var Jón Sigurðssons Bog- og Haandskriftsamling (1879) paa godt 5000 Bind og 1337 Haandskrifter. Almindelig Afleveringspligt af to Eksemplarer af alle islandske Tryksager indførtes 1886, hvorefter Bibliotekets Vækst hurtigt forøgedes, og fra dette Tidspunkt har det været Islands Nationalbibliotek. I 1887 var Biblioteket kun paa ca. 25,000 Bind, men er nu vokset til ca. 165,000 Bind og ca. 9,500 Haandskrifter. Biblioteket er tillige Islands største videnskabelige Bibliotek, navnlig i de humanistiske Fag. Den nuværende Leder er Landsbibliotekar Finnur Sigmundsson. (Jón Jacobson): Landsbókasafn Íslands 1818— 1918, 1920; S. Blöndal: Landsbiblioteket i Reykjavik (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VIII, 1920); P. E. Olason: Landsbókasafnið (Lands- bókasafn Íslands, Árbók 1944). J. B. Landström, Björn (född 1917), finsk konstnär, bokillustratör. Verksam som reklamkonstnär i olika företag till 1939. Som bokkonstnär har L. illustrerat åtskilliga bilderböcker och sagosamlingar samt utfört omslag och illustrationer bl. a. till duodesvolymerna av Runebergs »Idyll och epigram« (1947) och Edith Södergrans »Triumf att finnas till« (1948). Hans första större arbete är illustreringen av Juhani Ahos »Fiskelycka« (1948). K.-E. H. Lange, Christian Christoph A nreas (1810—1861), norsk arkivmann. Under sitt teologiske studium var han ansatt i Keyser, Messel & Co.’s boklade i Christiania og utgav den første norske bokfortegnelse 1814—31. Ble etter eksamen lærer ved Søkadetkorpset i Fredriksvern, hvor han opprettet sin egen boklade; virket for organisering av den norske bokhandel. Etterfulgte 1846 H. Wergeland som riksarkivar og førte 1851 forhandlingene om utlevering av norske arkivalier fra Geheime- arkivet i København. Begynte 1847 utgivelsen av »Diplomatarium Norvegicum« og »Norske Samlinger« samt planla »Norske Rigsregistranter«. Redigerte »Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur« (1847—52), og utarbeidet »Norsk Forfatter-Lexikon 1814—1856«. Hans håndskrevne samlinger til det norske embedsverks historie finnes i Norges Riksarkiv. W. M. Lange, Hans Ostenfeldt (1863— 1943), dansk Biblioteksmand. Blev som ganske ung Student Assistent ved Universitetsbiblioteket og kom i 1885 til det kgl. Bibliotek, hvor han allerede i 1901 overtog Chefstillingen, en Post han i Kraft af sin Modenhed og sin Beherskelse af hele Biblioteksfagets Teori var selvskrevet til. Biblioteket stod da umiddelbart foran Rejsningen af den store Nybygning, og det lykkedes L. til en vis Grad at faa de allerede vedtagne Planer ændret, og efter i 1906 at have ledet den kæmpemæssige Flytning gennemførte han i de følgende Aar med heldig Haand en dybtgaaende Omlægning af Bibliotekets Arbejdsformer og Økonomi. Det lykkedes L. at faa Budgettet sat meget væsentligt i Vejret og saave! Bogafdelingen, Haandskriftsamlingen som Kort- og Billedsamlingen forøgedes i hans Tid efter en Maalestok, som man skal langt tilbage i Bibliotekets Historie for at finde Magen til. I Kraft af sin nære Føling med hele den europæiske Antikvarboghandel kunde L. saaledes gennemføre en Række storstilede Inkunabelkøb, der bragte Bibliotekets Inkunabelsamling op i et internationalt Plan. L. fik i 1902, i Forbindelse med den nye Pligtafleveringslov oprettet en særlig Smaatryksafdeling i den danske Afdeling; endvidere kunde han i 1904 i Samarbejde med bl.a. Axel Olrik oprette → Dansk Folkemindesamling som en under det kgl. Bibliotek sorterende Institution. I 1907 lod han indrette et fotografisk Atelier til Brug for Biblioteket, og han paabegyndte den siden da fortsatte systematiske Fotografering af en Række kun i fremmede Biblioteker værende ældre dansk Tryk samt Haandskrifter af Betydning for Studiet af dansk Historie. Endvidere arrangerede han en stor permanent Udstilling af Bibliotekets mest kostbare og seværdige Haandskrifter, Tryk, Bogbind m.v. Det lykkedes L. at skaffe Midler til store Katalogiseringsarbejder, ikke mindst i Inkunabel- og Haandskriftafdelingen, og til Udgivelse af de nu saa stærkt benyttede → Haandskriftkataloger af E.Gigas, C.Behrend og Ellen Jørgensen.