- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
18

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Library Association - Library Journal - Library of Congress

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 Library Association — Library of Congress officiel Anerkendelse. Gennem Aarene har L.A.s mangesidede Arbejde faaet den allerstørste Betydning for det britiske Biblioteksvæsen, især for Udviklingen af Folkebibliotekerne; hurtigt efter sin Stiftelse udkastedes Planer om en rationel Bibliotekaruddannelse, og i 1888 paabegyndtes Afholdelsen af Fagprøver, ligesom Foreningen har sin store Andel i, at der 1919 oprettedes en »School of Librarianship« ved Londons University College, en Skole, som senere er efterfulgt af flere andre. L.A., der nu har et Medlemstal paa ca. 7000, er opdelt i en Række Sektioner for de forskellige Bibliotekstyper, har flere permanente Specialkomiteer og Lokalforeninger, bl.a. den i 1908 stiftede »Scottish Library Association«, Foreningen har sit eget Hus — »Chaucer House« — i London med et stort Bibliotek om Biblioteksvæsen paa ca. 9000 Bd., Informationsbureau m.v., og dens Medlemsorgan er siden 1899 »Library Association Record«; desuden udgives siden 1892 en »Yearbook« samt en »The Years Work in Librarianship« (1928 ff.). Endvidere har man publiceret en lang Række instruktive Haand- og Lærebøger, Biblioteksførere m.v. samt en Række bibliografiske Arbejder som f£. Eks. den aarlige »Subject Index to Periodicals« (1915 ff.), ligesom Foreningen hvert Aar afholder Konferencer, Instruktionskurser o.l. D. C. H. Jones: The Library Association (British Book News, No. 83, 1947). P. B. Library Journal, De forenede Staters ældste og mest udbredte Bibliotekstidsskrift. Initiativet til dets Udgivelse blev taget af Forlæggeren Friedr. Leypoldt og Biblioteksmanden Melvil Dewey og første Nummer udkom i 1876, faa Maaneder før den Konference, der førte til Stiftelsen af + American Library Association. Tidsskriftet var indtil 1908 Organ for denne Forening, ligesom det nogle Aar var Organ for den engelske → Library Association. Library Journal, der nu udkommer to Gange maanedligt, indeholder kortere Artikler, som Regel omhandlende aktuelle Biblioteksproblemer og Biblioteksteknik, Anmeldelser af Bøger, Grammofonplader o.l., Personaleefterretninger m. v., og Tidsskriftet har gennem Aarene haft den største Betydning for Udformningen af det amerikanske Biblioteksvæsen, især det folkelige. P. B. Library of Congress. Grunden til Kongresbiblioteket i Washington, de forenede Staters Nationalbibliotek, blev lagt i Aaret 1800, da der bevilgedes Midler til Oprettelse af et Haandbibliotek for Kongressens Medlemmer. Dette var endnu i 1814, da det blev fuldstændigt ødelagt af engelske Tropper, af beskedent Omfang, men med Købet af 6—7000 Bd. af den tidligere Præsident Thomas Jeffersons store Privatbogsamling lagdes Grunden til et nyt og hurtigt voksende Bibliotek. Det havde i 1851 naaet en Størrelse af ca. 55,000 Bd., men dette Aar mistede Biblioteket ved en Brand ca. 35,000 Bd. Forøgede Bevillinger bragte dog hurtigt Biblioteket paa Fode, og den Menneskealder efter 1864, da A.R. Spofford var dets Leder, gennemgik Biblioteket en kolossal Udvikling, fra at være et specielt Parlamentbibliotek blev det Nationalbibliotek for hele U.S.A. Begyndelsen blev gjort i 1866, da ca. 50,000 Bd. af »Smithsonian Institution«s store Bibliotek blev deponeret i Kongresbiblioteket, som fremtidigt endvidere skulde modtage, hvad denne Institution modtog gennem sine verdensomspændende Bytteforbindelser. 1897 indviedes et overdaadigt udstyret Bibliotekspalads, og hertil flyttedes de 800,000 Bd., som Biblioteket da var vokset til, og som hidtil havde haft til Huse i selve Parlamentsbygningen, Capitol. I det 20. Aarh. fortsattes Bibliotekets Vækst i forstærket Takt, bl.a. ved storstilede Indkøb over hele Verden, saa en Udvidelse af Bygningerne blev nødvendig, og kort før den 2. Verdenskrigs Udbrud tog man en kæmpemæssig Tilbygning i Brug, hvorefter Library of Congress med en samlet Hyldelængde paa over 600 km, 20 større og mindre Læsesale, 266 Studierum og iøvrigt med alle moderne tekniske Indretninger er Verdens mest storslaaede Bibliotekskompleks. Den nuværende Bestand af trykte Bøger anslaas til ca. 9 Mill. Bd., Musiksamlingen rummer ca. 2 Mill. Bd., Kortafdelingen indeholder et lignende Antal Kort o.1., desuden findes en stor Samling Mikrofilm, idet man bl. a. i flere Aar har været i Gang med en systematisk Fotografering af Kilder til Amerikas Historie i fremmede Arkiver og Biblioteker. Den kæmpemæssige Haandskriftsamling, der bl. a. indeholder de amerikanske Præsidenters Papirer og talrige litterære Manuskripter, opgives til ca. 8 Mill., men er optalt paa en helt anden Maade end i europæiske Biblioteker. Inkunabelsamlingen er paa ca. 5000 Bd., og desuden findes mange andre store Specialsamlinger f. Eks. af Orientalia. En særlig Afdeling udgøres af det saakaldte »Law Library«, der har til Huse i selve Parlamentsbygningen og rummer ca. en halv Mill. Bind. Organiseret som en selvstændig Del af Biblioteket er det saakaldte »Copy-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free