Lessebo — Library Association 17 (åren 1912—17 var förlagsfirman P. A. Norstedt & Söner ägare), inköptes L. år 1926 av + Klippans pappersbruk. L. har en årstillverkning (1948) av ca. 11,000 ton hand- och maskingjort papper. Lessebo. 1719—1919. 1926; G. Clemensson: Klippans pappersbruk med Lessebo och Böksholm, 1932; Den samme: Bilder och anteckningar rörande brukspersonal och föreningsliv vid Lessebo bruk, 1943. A. L.-Å. Lessing, Gotthold Ephraim (1729— 81); den store tyske Digter, Dramaturg og Kritiker virkede fra 1770 og til sin Død som Bibliotekar ved Herzog August-Bibliothek i Wolfenbüttel, og ved sine Studier (hvis Resultater hovedsagelig blev offentliggjort i den af L. udgivne Skriftrække »Beiträgen zur Geschichte und Litteratur aus den Schätzen der Bibliothek zu Wolfenbüttel« (1773—81)) gjorde han Bibliotekets rige Skatte af litterære Haandskrifter bekendt for Verden og bidrog derved — og med sit Navn — i høj Grad til at skabe den Berømmelse, som Biblioteket nu nyder. Med den egentlige Biblioteksforvaltning beskæftigede L. sig kun meget lidt; de Planer han lejlighedsvis udkastede om Katalogarbejder o. 1. blev aldrig realiserede, hvilket tildels maa tilskrives hans tiltagende Tungsind, som litterære Stridigheder og personlige Sorger medvirkede til at frembringe, og som forbitrede de sidste Aar af hans Liv. O. v. Heinemann: Die Herzogliche Bibliothek zu Wolfenbüttel, 2. Aufl. 1894, S.152—85; P. Zimm ermann: Ein neuer Beitrag zu Lessings Wolfenbüttler Bibliothekariat (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XL, 1923); H. Schneider: Neue Beiträge zur Geschichte der Bibliotheca Augusta zu Wolfenbüttel (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XL, 1923). P. B. Le Tellier, Charles Maurice (1642— 1710), fransk Bogsamler. Ærkebiskop. Samlede — væsentlig paa sine mange Udenlandsrejser — et Bibliotek, der efterhaanden naaede op paa ca. 50,000 Bind, deriblandt 15 Grolierbind. 1709 skænkede han 16,000 Bind, for Størstedelen teologisk Litteratur, til det Klosterbibliotek, der senere blev til → Bibliothèque Sainte Geneviève. E. D. Levende Kolumnetitel. Se Kolum n e- titel. Liber daticus (Gavebog). Saaledes betegnes ofte de Anniversariebøger (Aartidebøger), som i Middelalderen fandtes ved Klostrene og andre kirkelige Institutioner. De indeholdt Navnene paa vedkommende Stiftelses Velgørere, som skulde mindes ved aarlige Messer paa deres Dødsdage, og opbevaredes derfor i Sa- 2. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. II kristiet. I Modsætning til + Nekrologierne indeholdt de ofte Dødsaar og vedkommendes testamentariske Bestemmelser. Anniversariebøger, som gaar under Betegnelsen Liber daticus, er de to lundensiske Gavebøger, Liber daticus vetustior og Liber daticus recentior, fra henholdsvis 12. og 13. Aarhundrede, endvidere Liber daticus Roscildensis og Liber daticus Ripensis, begge fra 13. Aarhundrede. E.R. Libertypresse, Betegnelse for en -+ Digeltrykpresse konstrueret i Amerika ca. 1857 af Tyskeren Fr. Degener. Digel- og Formfundament er placeret paa samme Aksel og svinger efter Trykningen saa langt fra hinanden, at Fundamentet ligger næsten vandret, hvilket, i Modsætning til andre Digelkonstruktioner, gør det muligt at montere og slutte Formen direkte paa Fundamentet. Libertypressen er forsynet med Tallerkenfarveværk og Farvekasse, men selve Tryksystemet er i vore Dage fortrængt af det Princip, der anvendes i → Gallypressen. P. D. Librairie Hachette, Frankrigs største Boghandelsforetagende; grundlagt 1826 af Louis Hachette (1800—64) og siden 1919 Aktieselskab. Dets Kapital opgives 1948 til 110 Mill. Frs., hvad der dog ikke giver nogen rigtig Forestilling om denne Kæmpevirksomhed, der driver Forlag og har egne Trykkerier og Papirfabrikker. Ved Siden af → Maison du Livre er Hachette Paris’ betydeligste Kommissionærfirma, der foruden at levere til Boghandlere i Ind- og Udland ogsaa forsyner Størsteparten af Frankrigs Jernbane- og andre Kiosker. Inden for Avis- og Tidsskrifthandelen har Hachette noget af en Monopolstilling, og det har flere Gange været paa Tale, at denne Storbedrift skulde nationaliseres. A. F. Librarii, Benævnelse for Bibliotekarens Medhjælpere ved Oldtidens romerske Biblioteker, og — i Middelalderen — for Bibliotekarerne ved Klosterbibliotekerne. Ogsaa Boghandlere i den senere Middelalder benævntes librarii. E. D. Library Association. Under Navnet »Library Association of the United Kingdoms« stiftedes i 1887 en almindelig engelsk Biblioteksforening, der til Mønster havde den Aaret før oprettede → American Library Association. Foreningen, der i 1896 forkortede sit Navn til »The Library Association«, optager som Medlem alle der arbejder for Bibliotekssagens Fremme og fik i 1898 ved et »Royal Charter«