Lucidarius — Lundberg 43 i den Arnamagnæanske Samling i Universitetsbiblioteket (AM 76, 8°, udgivet af C.J. Brandt (1849) og af Marius Kristensen i »En Klosterbog fra Middelalderens Slutning«, 1933). Det ældste kendte danske Lucidarius-Tryk stammer fra 1510 og er udført af Gotfred af Ghemen (nyudgivet med moderniseret Retskrivning af Johs. Knudsen, 1909), og o. 1534 trykte Hans Barth i Roskilde under Titlen »Een nyttelig Bog om Gud faders søns oc helligands werilsse ...« en ny Udgave, hvorfra al Katolicisme og iøvrigt alt religiøst Stof er udrenset. I denne Form udkom Bogen paany i 1558 med Titlen »Mester Lucidarius«, og denne Titel er bevaret i de ca. 25 Optryk og Udgaver, hvori Bogen i Tiden op til 1892 udkom. — I den ældre svenske Litteratur kendes ingen Oversættelser af Folkebogen, medens man derimod i to Haandskrifter i Kungl. Biblioteket har bevaret Oversættelser af Honorius’ originale »Elucidarius«; det ene (D 4) er fra o. 1430 og det andet (A 58), den saakaldte »Jöns Buddes bok«, er skrevet i Nådendals Kloster 1487—91 (begge er udgivet af Rob. Geete i »Svenska kyrkobruk under medeltiden«, 1900). Af islandske Oversættelser af »Elucidarius« kendes flere Fragmenter i den Arnamagnæanske Haandskriftsamling. (Det ældste, fra AM 674, 4°, er udgivet i Facsimile 1869). K. Schorbach: Studien über das deutsche Volksbuch Lucidarius und seine Bearbeitungen in fremden Spra- chen (Quellen und Forschungen zur Sprach- und Culturgeschichte, LXXIV, 1894). P. B. Ludlow Liniestøbemaskine. Ved denne Støbemaskine sættes Matricerne op fra en Kasse af en Sætter, som derefter overgiver dem til en Støber eller selv støber Linien paa Støbemaskinen. Efter Støbning sættes Matricerne tilbage i Matricekassen. Den har særlig fundet Anvendelse ved Støbning af Rubrikker til Dagblade, saaledes at disse hver Dag er nystøbte. Maskinen kan ogsaa med stor Fordel anvendes af mindre Akcidenstrykkerier, idet Sætteren kan opnaa meget stor Hurtighed i Opsætning af Matricerne. H. T. Lufft, Hans (1495—1584), tysk Bogtrykker. Kom i 1522 til Wittenberg; arbejdede nogle Aar for Christian Döring, i hvis Tjeneste han begyndte at trykke flere af de store Reformatorers Skrifter, bl. a. Luthers og Melanchtons. Senere blev han selvstændig Bogtrykker og Forlægger. L. — der ofte kaldes »Bibeltrykkeren« — trykte i store Oplag en Række Udgaver af Biblen og det nye Testa- mente, saaledes Luthers Bibeludgave 1534. Flere af hans Arbejder er illustrerede med Træsnit af → Cranach d. æ., Virgil → Solis og andre af Datidens bedste Kunstnere. 1549 oprettede L. et Trykkeri i Königsberg, der dog kun bestod nogle faa Aar. W. Mejer: Der Buchdrucker Hans Lufft in Wittenberg, 1923. E. D. Luksus-Udgave.Se Bibliofil-Udgave. Luleå Stadsbibliotek grundades 1903 och är sedan 1931 centralbibliotek för Norrbottens län. Biblioteket är inrymt i Gamla Rådhuset vid Köpmangatan. Bokbeståndet utgjorde den 1 januari 1952 51,297 band. Utlåningen uppgick 1951 till 97,424 volymer. B. H. Lund, Hann a (f.1877), norsk bibliotekar. Embetseksamen 1911, ansatt ved Univêrsitetsbiblioteket 1915, fra 1918 som bibliotekar og 1922—42 som førstebibliotekar og sjef for katalogavdelingen. I disse tyve år er det under L.s ledelse nedlagt et stort arbeide med utvidelsen av Universitetsbibliotekets systematiske katalog, ofte i forbindelse med overgang til »fast oppstilling« av bokmassen, noe L. er en varm tilhenger av. L. var Universitetsbibliotekets representant i den Norske bibliotekforenings komité til utarbeidelse av felles katalogiseringsregler for norske biblioteker (1925, 2. rev. utg. 1938) og har ellers bl. a. utgitt »Klassifikasjon til systematisk katalog«, 1943. B. B. Lundberg, Hildur (född 1878), svensk bibliotekarie. Efter tjänstgöring som lärarinna blev L. biträdande bibliotekarie vid Pedagogiska biblioteket 1908 samt bibliotekarie vid Gustaf Vasa församlingsbibliotek i Stockholm 1909. Då detta uppgick i stadsbiblioteket, blev hon andre bibliotekarie där 1927. Som bibliotekarie vid Gustaf Vasa församlingsbibliotek blev L. pionjär för moderna bibliotekstekniska metoder, och som chef för ungdomsavdelningen vid Stockholms stadsbibliotek gjorde hon en betydelsefull insats för barn- och ungdomsbiblioteksverksamheten i Stockholm. Bland hennes skrifter märkas ett par sagosamlingar med titeln »Nu skall ni få höra!«. B. H. Lundberg, Per Magnus (1815—1901), svensk och finländsk boktryckare. Konditionerade i Marquardska tryckeriet i Stockholm, som arrenderades av hans fader, var faktor på Lundströms boktryckeri i Jönköping 1835—37 och hos C.G. Wolff i Vasa i Finland 1838— 40. L. grundade 1840 eget tryckeri i Umeå men sålde detta 1843. Han köpte sistnämnda