42 Lovbøger — Lucidarius Erikssons stadslag trycktes däremot redan 1618 och utkom fram till 1734 — dels separat, dels tillsammans med landslagen — i 18 svenska och 2 latinska upplagor. Ar 1650 utkom en samlingsvolym i duodesformat av Upplands-, Östgöta- och Hälsingelagarna jämte Konungastyrelsen. Konungastyrelsen är en medeltidsskrift, som i fyra balkar söker utreda förhållandet mellan konung och folk. Den utgavs första gången i tryck av Johannes Bureus 1634 och omtrycktes av Johannes Schefferus 1669 i en ståtlig foliovolym med en vacker frontespis graverad av Dionysius Padt-Brugge. Åren 1663—66 utgavs 1600-talets största lagverk, en samlad folioupplaga av lands- och stadslagarna samt Upplands-, Västgöta-, Östgöta-, Södermanna-, Västmanna- och Hälsingelagarna. Den ståtliga volymen har ett gemensamt titelblad för hela verket »Sverikes rikes lagh-böker«, men var och en av de i verket ingående åtta lagarna har eget titelblad och paginering. Sedan 1734 års riksdag stadfäst lagkommissionens förslag till en ny lag, trycktes 1736 »Sweriges rikes lag gillad och antagen på riksdagen åhr 1734«, vilken är vår ännu gällande lag, som utkommit i hundratals upplagor. Sedan 1861 utkommer den svenska lagboken i en serie, vars sjuttioandra upplaga utkommit 1951. I första delen av »Minnesskrift ägnad 1734 års lag« har E. Colliander lämnat en bibliografisk förteckning på utgivna lageditioner 1734—1934. Corpus iuris Sueo-Gotorum antiqui. Samling af Sweriges gamla lagar. Utg. af H, S, Collin och C, J. Schlyter, Bd. I—XIII, 1827—77; J. Rudbeck: Beskrivande och illustrerad förteckning över de upplagor av Sveriges landskapslagar, landslagar och stadslagar som ay trycket blivit utgivna intill dess Sveriges rikes lag blev gillad och antagen på riksdagen år 1734, 1915; Svenska landskapslagar., Tolkade och förklarade för nutidens svenskar av Ake Holmbäck och Elias Wessén, Serie I—V, 1933—46; Minneskrift ägnad 1734 års lag. Bd. I—IV, 1934. B. A. Lowndes, William Thomas (1798— 1843), engelsk Bibliograf. Udgav i 1834 »The Bibliographer’s Manual of English Literature containing a Account of Rare, Curious, and Useful Books, Published in or relating to Great Britain and Ireland«, et Værk, der ligesom sit Forbillede, → Brunets »Manuel«, foruden Titler indeholder Kollationeringer, boghistoriske og bibliografiske Noter, Prisangivelser m.v. Arbejdet, der stadig er et Standardværk i engelsk bibliografisk Litteratur, udkom 1857—64 i en revideret Udgave i seks Bind, der indeholder ca. 50,000 Titler og à jour-fører Førsteudgaven, men ikke optager Bøger, som for første Gang er udkommet efter dennes Fremkomst, og hvis sidste Bind er et Appendiks indeholdende Fortegnelse over lærde Selskabers og Privattrykkeriers Publikationer. Faa Aar før sin tidlige Død begyndte L. Udgivelsen af en systematisk ordnet »British Librarian or Book-Collectors Guide«, hvoraf imidlertid kun tolv Hæfter udkom (1839—42). Et Supplement til L.s »Manual« forsaavidt angaar Anonymer og Pseudonymer blev udgivet af Fred. Marchmont under Titlen: »A Concise. Handbook of Ancient and Modern Literature, issued either anonymously, under Pseudonyms or Initials«, Lond. 1896. P.B. Lucidarius, Navnet paa en middelalderlig »Folkebog«, som i Modsætning til de fleste andre → Folkebøger ikke er af underholdende eller moralsk-opbyggelig Karakter, men nærmest er en tildels i Form af Spørgsmaal og Svar formet, Lærebog i Teologi, Historie, Geografi og Naturvidenskab, saaledes at den er blevet karakteriseret som et middelalderligt Konversationsleksikon. Titlen og en Del af Indholdet kan føres tilbage til det af den franske Præst Honorius Augustodunensis i Be- . gyndelsen af det 12. Aarhundrede forfattede teologiske Værk »Elucidarius« (Lysbringeren), der hurtigt blev udbredt over store Dele af Europa, og da den kendte Hertug Henrik Løve i 1180 var vendt tilbage til Braunschweig efter sin Landflygtighed og satte sig for at ville lade udarbejde en for Lægfolk beregnet Lærebog i Tidens Tro og Viden, anvendtes hertil bl.a. Uddrag af Honorius’ »Elucidarius«, af hans »Imagio mundis«, en Slags Geografi og Verdenshistorie, og af et meteorologisk Værk af Guillaume de Conches. Den nye Bog fik Titlen »Lucidarius« og var en Folkebog i egentligste Forstand; den blev hurtigt meget yndet Læsning og bevaret til Nutiden er ikke mindre end ca. 40 tyske Haandskrifter, ligesom Bogen inden Inkunabeltidens Udløb alene i Tyskland blev trykt i mindst 30 Udgaver. Efter Reformationen ændrede »Lucidarius« paa forskellig Maade Karakter, og fra Midten af det 17. Aarhundrede udkom den saaledes som en folkelig Verdensbeskrivelse under Titlen »Kleine Cosmographia«. Fra sit Hjemland bredte Bogen sig til Nabolandene, og den første danske Bearbejdelse er antagelig sket i Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, men den ældste bevarede danske Opskrift er fra Slutningen af det 15. Aarhundrėde og findes i et antagelig i Vestervig Kloster skrevet Haandskrift, der nu opbevares