Luxdorph — Lybeck . 47 ket er de store Samlinger af Piècer, Flyveskrifter, Viser o.1. om Dagens Strid og Tidens store og smaa Begivenheder, Tryk, hvoraf mange uden L.s brændende Samleriver sikkert ikke vilde være blevet bevaret til Nutiden. Omfattende og af stor kulturhistorisk Interesse er især Samlingen af Smaaskrifter fra Trykkefrihedstiden og de følgende Aar indtil 1775; den rummer ca. 900 Numre og findes nu i det kgl. Bibliotek. I særlige Samlingsbind fandtes endvidere Litteratur om Indfødsretten, om Olavides-Polemikken i 1779, om svensk Møntvæsen, om Frederik den Store o.s.v. Af det Luxdorphske Biblioteks mange andre Sjældenheder kan eksempelvis nævnes en stor Samling af de Elzevir’ske Respublicæ og andre lignende Duodez-Tryk, flere Inkunabler bl. a. Lübecker-Udgaven af den hellige Birgittas Aabenbaringer fra 1492, et Pergamenteksemplar af det berømte tyske Værk »Teuerdanck«, trykt 1517 af Hans Schönsperger d. Æ., og ca. tyve danske Palæotyper, bl.a. den Visbyske Søret fra 1545; L.s Haandskriftsamling derimod er uden større Værdi. En særlig Afdeling af den store Kort- og Portrætsamling udgjorde ca. 700 Portrætter af Personer, der havde opnaaet en Alder af 80 Aar eller derover, og over denne udgav L. 1783 en smukt trykt Katalog. L.s Bibliotek blev solgt ved Auktion i Efteraaret 1789 og indbragte ca. 10,000 Rdir. Kataloger blev udarbejdet af den senere Sognepræst i Bloustrød, Joachim Junge og indeholder foruden Titlerne en Række af de boghistoriske o.1. Noter, som L. forsynede mange af sine Bøger med. En stor Del af L.s Bøger findes nu i danske offentlige Biblioteker, let kendelige ved deres Superexlibris, et Elefanthovede, hvis Snabel bærer en Krone gennemstukket af tre Pile. L.s bibliofile Interesser indskrænkede sig ikke alene til at samle sjældne Bøger; en Forbedring af dansk Boghaandværk laa ham stærkt paa Sinde, og sammen med bl.a. sin gode Ven Henrik → Hielmstierne tog han saaledes Initiativet til Udgivelsen af en samlet Udgave af Tøger Reenbergs Skrifter, der udkom i smukt Udstyr 1769, en Del af Oplaget i en særlig »Bibliofiludgave«. Udgivelsen af det 18. Aarhundredes ypperste danske Bogværk, Kvartudgaven af »Peder Paars« fra 1772, maa ogsaa for en stor Dels vedkommende tilskrives L.; det var sikkert ham, der gennemførte, at Bogen tryktes med Antikva. Som meget virksomt Medlem af → Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Fremme, det saakaldte »Smagens Selskab«, fik L., der selv var en skattet Poet, endvidere stor Indflydelse paa Tidens litterære Smag. — Tre Aar efter L.s Død udgav Rasmus Nyerup i to Bind en Samling »Luxdorphiana«, der indeholder forskellige Smaating fra L.s Haand bl. a. en Række boghistoriske Optegnelser, og L.s overmaade interessante Dagbøger, som 1915—30 blev udgivet af Eiler Nystrøm, giver mange Bidrag ogsaa til Tidens danske Boghistorie. E. Nystrøm: Om Bogkunstens Fremme i anden Halvdel af XVIII Aarhundrede (Bogvennen, 1918); H. O. Lange: Danske Bogvenner, II: Bolle Willum Luxdorph (Aarbog for Bogvenner, III, 1919); E. Ny strøm: (Indledning til Luxdorphs Dagbøger), 1930. P.B. Luxeuil, fransk Kloster, der blev grundlagt af irske Munke Aaret 590, og i Løbet af faa Aar blev et Centrum for det middelalderlige Bogvæsen. Her udformedes den ældste merovinginske Bogskrift, den saakaldte Scriptura Luxoviensis, en stejl Minuskel, og fra dets Scriptorium udgik en Række prægtige Haandskrifter, som udmærker sig ved et fint Samspil mellem Skriften og de orientalsk paavirkede Ornamenter og Initialer, der breder sig som Randborter og indeholder talrige nye Motiver med Stjernerosetter, Fugle- og Fisketegninger m.v. Fra Klostrets Storhedstid, sidste Halvdel af det 7. og Begyndelsen af det 8. Aarhundrede, kendes sytten Haandskrifter, hvoraf nogle betegner et Højdepunkt i den førkarolingiske franske Bogkunst. 731 blev Klostret plyndret af Saracenere, men blev genopbygget og bestod indtil ‘den franske Revolution. P. B. Lybeck, Bertil (1887—1945), svensk konstnär, bokillustratör. L. studerade typografi och bokstavsteckning i London 1905— 08 och blev efter hemkomsten till Sverige tecknare i veckotidningen »Idun«. Åren 1910 —14 bedrev han konststudier i Paris. Sina första bokillustrationer utförde han till »Berättelsen om Es-Sindibad sjöfararen« och »Es-Sindibad bäraren« (1916). L:s huvudverk är den monumentala utsmyckningen av Boccaccios »Decameron« (I—II, 1918—22), försedd med lavyrer i djuptryck och tuschteckningar i fototypi. Strindbergs »Giftas« (1928) och Selma Lagerlöfs »Nils Holgerssons underbara resa« (bibliofilupplaga 1931, senare utgiven flera gånger i mindre format som skolbok) äro andra betydande illustrationsuppgifter, likaså utsmyckningen av Adolph Törneros’ »Sommarodyssé«, som utfördes för Föreningen för bokhantverk 1932. Han har slutligen illustrerat en mängd billighetsböcker, bl. a. Saxon & Lindströms serie »Världens mest