64 Magnússon — Maittaire den vigtige Kildesamling »Grønlands historiske Mindesmærker« (I—III, 1838—45). M.s ret omfattende Samling af islandske Haandskrifter blev solgt til engelske og skotske Biblioteker. J. B. Mahieu, Thomas. Se Maioli, Tommasso. Maillol, Aristide (1861—1944), fransk Billedhugger og Grafiker. M.s Indsats som Grafiker strækker sig over de sidste 30 Aar af hans Liv. Der er Grund til at fremhæve Træsnittene til Virgils »Eclogae« (1914—25), som først kom i en tysk, senere i en fransk Udgave (1926, Cranach Presse, Weimar), tildels trykt paa selvkomponeret Silkepapir (papier Maillol). 1931 udkom Verhaerens »Belle Chair« med 11 Litografier og 3 Træsnit, 1935 Ovids »L’Art d’aimer« (28 Illustrationer, heraf 12 Litografier) og 1938 »Daphnis et Cloë« (49 Træsnit). I Verlaines »Chansons pour Elle« (1939) ledsages hvert Digt af en Illustration, ialt 28. Ligesom Billedhuggeren mestrer Grafikeren M. den store, primitive Form og Bevægelsens enkle Rytme. Hans Træsnit er inspireret af Middelalderens Illustrationskunst, parret med sensuel Naturglæde. A. Hentzen: Buchillustrationen von Aristide Maillol (Philobiblon, X, 1938); J. Rew ald: The woodcuts of Aristide Maillol, 1944. J.B. H. Mainz-Psalteriet, Psalterium Moguntinum, Benævnelsen paa det af → Fust og → Schöffer i 1457 i Mainz trykte Psalterium, Samling af Davids Salmer. Mainz-Psalteriet hører til de skønneste af Bogtrykkerkunstens tidligste Frembringelser. Teksten er sat med den saakaldte gotiske Missaltype, og de dobbeltfarvede Pragtinitialer er indtrykt med metalskaarne Typer, en Teknik, der her for første Gang toges i Anvendelse. Bogen er ogsaa den første, der i Kolofonen giver Oplysning om Trykkested og -aar og ligeledes den ældst kendte Bog forsynet med Trykkermærke, her Fust og Schöffers i rød Farve viste Dobbeltvaaben. Mainz-Psalteriet eksisterer i Dag i ca. 20 Eksemplarer, der saa godt som alle ligger fast i offentlige Biblioteker. H. Wallau: Die zweifarbigen Initialen der Psalterdrucke von Fust und Schöffer (Festschrift zum Fünfhundertjährigen Geburtstage von Johannes Gutenberg, 1900); H. A 1lker: Die älteste Druckermarke im Psalterium Moguntinum von 1457 (Gutenberg-Jahrbuch 1950); L. Donati: Esame critico della teoria di Wallau sulle inigiali di Schöffer (Gutenberg-Jahrbuch 1950). E.D. Maioli, Tommasso (Mahieu, Thomas) (ca. 1500—ca. 1570), italiensk Bogsamler. Om M s Liv vides saa godt som intet; det har kun- net paavises, at han i nogle Aar omkring 1560 boede i Nordfrankrig, og en Tid var han formentlig Sekretær hos Catharina af Medici, der ogsaa var en stor Bogelsker. M.s Navn er knyttet til de Bøger, han har efterladt sig, alle indbundne i pragtfulde Renæssancebind med Ejerens Exlibris (»Tho. Maioli et amicorum«) anbragt nederst paa Forpermen. Binddekorationen paa de fleste af hans Bøger er karakteristisk ved rige Baandslyngninger og arabeskagtige Ornamenter og er saaledes beslægtede med → Groliers Bind; ligesom paa disse er ogsaa paa M.s Bind Bogens Titel trykt i Antikvaskrift i Dekorationens Midterfelt. Dekorationerne paa mange af M.s Bind er dog løsere i Kompositionen end paa Grolierbindene, og adskillige af M.s Bogbind giver Udtryk for en helt selvstændig kunstnerisk Opfattelse. De relativt faa Bøger fra M.s Bibliotek, der i de sidste Aartier har været udbudt paa internationale Auktioner, har let fundet Købere til meget høje Priser. G. D. Hobson: Maioli, Canevari and others, 1926; H. Loubier: Der wahre Maioli (Archiv für Buchbinderei, XXVIII, 1928); A. Kyster: Grolier, Mahieu, Farnese (Bogvennen, 1931); J, V. Johansson: Från Gutenbergbibeln till Gösta Berlings saga, 1952, S. 230 —44. E.D. Maison du Livre Français, Kommissionsanstalt i Paris. Oprettet 1920 af Forlæggere og Sortimentere, der i Fællesskab ejer og leder den storstilede Virksomhed, som har ca. 300 Funktionærer og dagligt ekspederer ca. 25,000 kg Gods. Maison du Livre Français har Udlevering for en Række Forlag, paatager sig Inkassationer, giver bibliografiske Oplysninger m.v. A. F. Maittaire, Michel (1668—1747), engelskfransk Inkunabelforsker. Maatte som ung af religiøse Grunde flygte til England, hvor han gennem Aarene var nært knyttet til Tidens store Bibliofiler, Robert Harley o.a. Han kom derved ind paa Studiet af Bogtrykkerkunstens ældste Historie, og i 1719 begyndte han Offentliggørelsen af sit Hovedværk »Annales typographici«, der kom i fem Bind, som i kronologisk Orden fortegner de ca. 6000 Inkunabler, man dengang kendte. Værket er i tidsmæssig Henseende det andet i Rækken af de store Inkunabelkataloger og fik med sine mange bibliografiske og trykkerihistoriske Annotationer den største Betydning for Inkunabelforskningen, men blev i det 19. Aarhundrede i det væsentlige overflødiggjort ved Hains og Panzers Værker. M.s Arbejde gav Anledning til den første danske Bog om Inku-