Manderström — Manutius 67 ständigt förökade, så att den slutligen kunde anses som en av de fullständigaste i privat ägo. För övrigt representerade M:s bibliotek alla humanistiska vetenskaper och inrymde de största sällsyntheter, bl. a. »Breviarium Upsalense« (1496), visserligen defekt i början och slutet men troligen det enda exemplaret i enskild ägo. Samlingen innehöll också påfallande mycket av vad man kallar bibliofila kuriositeter. Den av M. själv ombesörjda och av G.E. Klemming kompletterade förteckningen över hans boksamling upptager 8,386 nummer. Böckerha såldes efter M:s död på auktion 1874. Den dramatiska samlingen förvärvades i sin helhet av envoyén A. Lagerheim (för 1,920 kronor), som 1886 sålde den till friherre Nils Silfverschiöld på → Koberg. Den Manderströmska bokauktionen räknas alltjämt som en stor händelse i svenska biblio- ` fila kretsar, men priserna ansågos av samtiden så höga, att de »överskredo vansinnets gräns«. C. M. Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris, 2:a uppl., III, 1904, s. 490—496. H. Sdr. Mandæisk Skrift, en Skriftform, som bruges af Mandæerne, en religiøs Sekt, der lever i Omegnen af Bagdad, og hvis Lære er en Blanding af hedenske og kristelige Anskuelser. Deres Skrift hører utvivlsomt til den nabatæiske Skrifttype, men er paavirket af den nestoriansk-syriske Skrift. Ejendommelig for Skriften er, at visse Konsonanttegn bruges som Vokaltegn, men er sammensmeltet med Konsonanttegnene til en Slags Stavelsesskrift. H. Jensen: Geschichte der Schrift, 1925. E. K. Manifold Papir, Betegnelse som hidrører fra det engelske Ord manifold = mangfoldiggøre; anvendtes derfor oprindelig om tynde, ofte vokskriderede Papirsorter, som brugtes til Hektografering eller Duplikering med Karbonpapir. Benævnelsen anvendes nu ofte kritikløst om meget tynde Papirsorter. N.N. Manuale, den katolske Betegnelse for den liturgiske Bog, der indeholder Ritualer m. v. for de kirkelige Handlinger. Manualet svarer saaledes til de ogsaa som → Agende, → Alterbog, Kyrkohandbok e.l. benævnte kirkelige Haandbøger, ligesom Udtrykket ogsaa kan findes anvendt som Titelord i Bønne- og Andagtsbøger. Det ældste trykte danske Manuale, der er kendt, er »Manuale Rosckildensis«, som udkom i København 1513 (udgivet med Indledning af J.Freisen, 1898), og i Reformationstiden tryktes i Malmø en »Haandbog i den evangeliske Messeembede» (1535). Efter Reformationens Sejr udkom bl. a. Frans 5* Vormordsens »Haandbog om den evangeliske Messe« (1539). En islandsk »Kristelig handbok« tryktes i København 1555. For den katolske Kirke i Sverige tryktes i 1487 »Manuale Upsalense« (nyudgivet 1918 af Isak Collijn), i 1522 »Manuale Aboense«, medens et »Manuale Lincopense« udkom 1525. Disse Manualer afløstes af den af Olaus Petri udarbejdede evangeliske »Handbok«, som tryktes første Gang 1529 og i 1533, 1537, 1541 og senere kom i nye Udgaver. I 1549 oversatte Michael Agricola Haandbogen til Finsk under Titlen »Käsikiria«. C. T. Engelstoft: Liturgiens Historie i Danmark, 1840; I. Collijn: Manuale Upsalense (Kyrkohistorisk årsskrift, XII, 1911); A. Andersson: Bibeln i 1600-talets andaktsböcker (Bibliografiska undersökningar tillägnade Claes Annerstedt, 1914); J. Freisen: Manuale Lincopense, Breviarium Scarense, Manuale Aboense. Katholische Ritualbücher Schwedens und Finlands im Mittelalter, 1914; A. Sjögren: Manuale Aboenses tryckort (Nordisk boktryckarekonst, XXVII, 1926); K. Peters: Sveriges första svenska kyrkohandbok (Tidskrift för kyrkomusik, IV, 1929). P. B. Manuskript. Se Haandskrift. Manuskriptholder. Se Tenakel. Manutius, italiensk Bogtrykker- og Boghandlerslægt. Stamfaderen, Aldus Pius M. (1450—1515) gennemgik i sin Ungdom en grundig Universitetsuddannelse og dyrkede især græske og latinske Klassikere; hans store Interesse for disse førte ham ind paa hans senere Bane som Bogtrykker og Bogforlægger. Denne Virksomhed begyndte M. i Venedig omkring 1490, og i de følgende Aar udgik fra hans Værksted en lang Række Klassiker-Førsteudgaver, der er bemærkelsesværdige baade paa Grund af deres omhyggelige Tekstgengivelser og deres fremragende Udførelse i trykteknisk Henseende. Blandt de af M. fremstillede Værker er det i 1499 udsendte → Hypnerotomachia Poliphili det mest berømte. I det første Tiaar som Bogtrykker benyttede M. forskellige Antikvaskrifter til sine Værker, men i 1501 begyndte han Udsendelsen af Bøger sat med → Kursiv og indførte dermed denne Skrifttype i Typografien. Disse kur- sivtrykte Bøger blev forlagt i Oktavformat og trykt i for den Tid relativt store Oplag, hvilket ogsaa var medvirkende til, at de kunde forhandles til hidtil ukendt billige Priser. M. var iøvrigt den første Boghandler, der udsendte en Prisliste over sine Forlagsartikler. Ligeledes paa Bogbindets Omraade ydede M. en Pionerindsats, idet han i sit Bogbinderi gik ind for Pap i Stedet for Træ til Permerne. Han har ogsaa Æren for — med orientalske