68 Manutius — Marguerite de Valois Bogbind som Forbillede — at have bidraget til Indførelsen af den haandforgyldte Binddekoration i europæisk Bogkunst. Efter M.s Død videreførtes Trykkeriet af Andrea Torrigiani, og en Datter af denne ægtede Aldus’ Søn, Paolo M. (1512—74), der senere (1533) overtog Trykkeriet. Paolos Søn, Aldus II, (1547—97) fortsatte Virksomheden, og med hans Død sluttede den aldinske Epoke. Man regner med, at ialt ca. 850 Værker kan henføres til Slægtens Trykkeri. A. F. Dido t: Alde Manuce et l'Hellénisme å Venice, 1875; C. V. Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S.48—56; E. Robertson: Aldus Manutius, the Scholar-Printer 1450—1515 (Bulletin of The John Rylands Library, XXXIII, 1950). E. D. Marcus, A age (født 1888), dansk Biblioteksmand og Kunsthistoriker. Var efter i 1914 at have taget juridisk Embedseksamen en kortere Tid knyttet til det kgl. Bibliotek og blev derefter Assistent paa Kunstakademiets Bibliotek, hvis Leder han har været siden 1925. I Aarene efter den første Verdenskrig drev han en betydelig Forlagsvirksomhed og udgav bl. a. den store Serie »Verdensreligionernes Hovedværker« (I—X, 1920—24, ny Udgave 1952 ff.), Johs. V. Jensens Bog om Johs. Larsen (1920), en Udgave af J.Th. Lundbyes Landskabstegninger (1918), M. Mackeprang: »Vore Landsbykirker (1920) og en Række andre værdifulde kunst- og kulturhistoriske Værker, der alle er præget af en sjælden Sans for det gedigne Boghaandværk. Gennem Aarene har M. desuden været knyttet til flere forskellige Forlag som Raadgiver og som Redaktør af forskellige Serier; han har saaledes bl.a. for A.F.Hoøsts Forlag forestaaet Udgivelsen af Serien »De brogede Bøger«, hvori bl.a. kom en Oversættelse af Gunlaug Ormstunges Saga med Tegninger af Ernst Hansen, der her fik sin Debut som Bogkunstner, og en Udgave af Epiktets Haandbog (1918), hvortil M. selv tegnede Vignetter. For Haases Forlag har han medvirket ved Udgivelsen af Joakim Skovgaard og Holger Begtrups store »Bibelske Billeder« (1923—25) o.a. Ogsaa Forening for Boghaandværk har paa forskellig Maade nydt godt af M.s store bogkunstneriske Indsigt, saaledes har han 1944 —51 været Formand for Udvælgelseskomiteen vedrørende »Godt Bogarbejde«. — Af den Del af M.s alsidige litterære Produktion, der har Relation til Bogvæsen og Bibliografi, kan nævnes »lIllustrationskunstens Historie« (»Haandbog i Bibliotekskundskab«, I, 1924), »Antikvaskriftens Historie« (»Bogvennen«, 1926), den meget benyttede »Dansk kunst- historisk Bibliografi« (sammen med Merete Bodelsen, 1935), en Johs.V.Jensen-Bibliografi (sammen med Frits Johansen, 1933 + Tillæg 1943) og en Bog om Gutenberg (sammen med Johs. V. Jensen, 1939, omarb. Udg. 1940); desuden har han redigeret Samleværket »En Bog om Bøger« (1949). J. Paludan: Aage Marcus som Forlægger (Bogvennen, 1940). P.B. Marcus, Isaac, svenskt boktryckeriaktiebolag. Boktryckaren Isaac Marcus (1815— 1901), förestod åren 1844—50 sin broders, grosshandlaren Nathan Marcus, boktryckeri och började 1850 eget företag, till vilket han även fogade förlagsrörelse. Bland annat hade M. ett ganska betydande psalmboksförlag, som 1866 övertogs av Frans → Svanström. Efter Isaac M:s död blev sonen Fredrik Marcus (1849—1914) verkställande direktör och kvarstod på denna post till sin död. Firman inköptes av P.A. Norstedt & Söner och tillhör nu → Sveriges litografiska tryckerier. B. A. Margin, i Typografien Betegnelse for de ydre Papirrande, som omgiver Satsbilledet. For Placering af Bogsidens Sats angiver typografiske Lærebøger ganske bestemte Regler for disse Marginers indbyrdes Størrelsesforhold. En almindelig benyttet Fremgangsmaade angives i Forholdet: 3 Dele i Bogens Ryg (indvendig), 31⁄2 foroven, 5 paa Ydersiden og 61⁄2 forneden. En ældre Regel angiver Forholdet til: 2 Dele i Ryggen, 3 foroven, 4 udvendig og 5 forneden. Det → gyldne Snits Forholdstal 3—5 anvendes ogsaa hyppigt som Grundlag for harmonisk Afstemning af Marginforholdene. H. T. Marginalnoter eller Marginalier, Randnoter. I trykte Bøger gives dermed Oplysninger om et Afsnits Indhold eller dets Titel; sættes som Regel med en lille Skriftgrad, almindeligvis Nonpareille og oftest i Sidens ydre Margin. Haandskrevne Marginalnoter, f. Eks. tekstkritiske, i en Bog vil ikke sjældent forøge Bogens litterære eller bibliofile Værdi, hvis Tilskrifterne er foretaget af Forfatteren eller af en kendt Personlighed. E. D. Marguerite de Valois (1552—1615), fransk Bogsamler, gift med Henrik IV. Nærede som sin Moder → Catherina af Medici, betydelige bibliofile Interesser. Hendes Bibliotek rummede talrige udsøgte Bøger, de fleste indbundet i Maroquin. Mange af Bindene er dekorerede à la → fanfare og er sandsynligvis udførte i de berømte Bogbindere Nicolas og Clovis → Èves Værksteder. E.D.