96 Molbech — Moldenhawer Molbech, C h ris tian (1783—1857), dansk Biblioteksmand. Historiker, Litteratur- og Sprogforsker. M., der som Forfatter eller Udgiver af en overordentlig lang Række Værker vedrørende forskellige Sider af dansk Sprog, Litteratur og Historie m. v., som Stifter af bl. a. »Dansk historisk Forening«, som Tidsskriftudgiver og som Kritiker, indtager en meget ærefuld Plads i dansk Aandslivs Historie, blev allerede som 20-aarig ansat ved Det kgl. Bibliotek. I denne Institution, som han omfattede med den største Kærlighed og Interesse, virkede han i over et halvt Aarhundrede, siden 1823 som 1. Bibliotekssekretær, altid ivrig for at hævde dens Ry og fremme dens Udvikling. Hans vanskelige Sind, hvis Grundtone var en ægte Melankoli, gjorde ham noget sær og vranten, og dette i Forbindelse med en vis Upraktiskhed var vel Grunden til, at han ikke naaede den Position i Biblioteket, som man kunde have ventet, men hans udmærkede Forslag til Anskaffelser af udenlandsk Litteratur præger stadigvæk Bibliotekets Bogbestand, og som den, der forestod Indbindingen viste han en fin Sans for det gedigne og enkle Bogbind. Sine biblioteksmæssige Erfaringer og sine Synspunkter paa Biblioteksvæsenets Teori og Praksis fremsatte M. 1828—29 i det af ham udgivne »Nordisk Tidsskrift for Historie, Litteratur og Konst« i en Artikelrække, der 1829 samledes til Bogen »Om offentlige Bibliotheker, Bibliothekarer, og det, man har kaldet Bibliotheksvidenskab«. Dette Arbejde, der i 1833 blev oversat til Tysk, er en af den nyere Tids første egentlige Lærebøger i Bibliotekskundskab og maa henregnes til Bibliotekslitteraturens Klassikere. De mange fortrinlige og inciterende Betragtninger, der fremsættes heri, kan med det største Udbytte læses den Dag i Dag, og paa mange Punkter var Bogen langt forud for sin Tid. Nævnes kan i saa Henseende bl. a. M.s Agitation for Leopolds della Santas Teorier om Biblioteksbygninger, hans Syn paa den biblioteksmæssige Behandling af Inkunabler, som først 70 Aar senere blev almindeligt anerkendt, og hans Udtalelser om Bibliotekets Forhold til Publikum. I en lang Række, ofte polemisk formede, Artikler behandlede M. danske Biblioteksforhold, og fra det kgl. Biblioteks Haandskrifter o.a. hentede han i vidt Omfang Stof til sine mange Udgiverarbejder, nævnes kan saaledes hans Udgaver af den ældste danske Rimkrønike (1825), af Harpestrengs Lægebog (1826), af den ældste danske Bibeloversættelse (1828), af Præsten Michaels Rimværker fra o.1500 (1836) o.a., ligesom han i mindre Arbejder behandlede Bibliotekets Missale-Haandskrifter, Pergamenttryk og Pali-Manuskripter. F. Fabricius: Christian Molbech (Nordisk Universitets-Tidskrift, IV, 1858); C. Bruun: Erindringer fra det gamle kgl. Bibliothek, 1906, S. 22—26; J. E k edahl: Molbech den äldre och Sverige, 1906; V. M ads en: Katalog over det kgl. Biblioteks Inkunabler, I, 1935, S. VI—IX; E. Jørgensen: Chr. Molbech, den danske historiske Forenings Skrifter (Historisk Tidsskrift, 10. R. V, 1939). P.B. Moldenhawer, Daniel Gotthilf (1753 —1823), dansk Biblioteksmand og Bogsamler. Var af Fag Teolog og fik sin videnskabelige Uddannelse i sit Fødeland Tyskland bl.a. hos den ogsaa som Biblioteksmand bekendte Filolog C.G. Heyne i Göttingen, og Tyskhed i Tale og Tænken prægede ham hele hans Liv. M. virkede i nogle Aar som Professor ved Kiels og ved Københavns Universiteter og var, da han i 1788 blev udnævnt til Overbibibliotekar ved Det kgl. Bibliotek, kendt og berømmet for sin store Lærdom indenfor Teologi, østerlandske Sprog m.v. Som Biblioteksmand er M. en af de største, Danmark har haft, og hans Embedstid blev en Glansperiode for det kgl. Bibliotek; med resolut Beslutsomhed gik han i Gang med at omforme dette til et videnskabeligt Brugsbibliotek; med en hidtil ukendt Liberalitet stillede han Bibliotekets Skatte til Raadighed for Forskere i Ind- og Udland og gennemførte i 1793, at det blev offentligt tilgængeligt. Med hjemlige og fremmede Boghandlere traf han betydningsfulde Arrangementer, og paa Tidens mange Bogauktioner optraadte Biblioteket nu som Storkøber. Paa Auktionen efter → Thott erhvervede man saaledes ikke mindre end 60,000 Bd., og i M.s Tid indgik iøvrigt, ved Køb eller Gave, en Række af det 18. Aarhundredes betydeligste danske Privatbiblioteker, saaledes at Bogbestanden voksede til det tredobbelte. Bibliotekets stærke Vækst gjorde et gennemgribende Katalogiseringsarbejde tvingende nødvendigt, og i 1816 lykkedes det M. at opnaa Bevillinger til at kunne paabegynde Udarbejdelsen af en længe forberedt systematisk Katalog. Denne anlagdes efter de Principper, som var udformet i Göttingen af bl.a. J.D. Reuss, og ved en imponerende Indsats lykkedes det M. inden sin Død at faa færdigbearbejdet omtrent Halvdelen af den omtrent 200 Foliobind omfattende Katalog, der endnu den Dag i Dag danner Rygraden i det kgl. Biblioteks Katalogapparat. I sin Biblioteksadministration tog M. kun i