Modeblade — Moirépapir 95 riser Modejournal« (1839 ff.). I 1930erne udkom ialt 120 Modeblade i Tyskland. Af engelske fandtes bl.a. »The Ladies Gazette of Fashion« (1842—94), »Gentleman’s Tailor« (1866 ff.), »Fashions for All« (1908 ff.). I Amerika udkom »Harpers Bazaar« (1867 ff.), »Vogue« (1892 ff.) og »Butterick Fashions« (1908 ff.), o.s.v. Grænsen mellem egentlige Modeblade og underholdende Tidsskrifter for Damer lader sig iøvrigt ikke drage. E.s. I Danmark fandtes i ældre Tid kun faa egentlige Modeblade som »Dansk Modejournal« (1831—32) (med farvelagte Kobbere), og senere har der i Reglen været Tale om mere fagligt prægede Tidsskrifter som »Modeblad udgivet af Skræddermestrenes Forening i København« (1862—86) og »Skandinavisk Mode- og Skræder-Tidende« (1906—14) êller om praktiske Tidsskrifter med Mønstre, beregnet paa Husflid i Hjemmene, saaledes »Illustreret Modetidende for Toilette og kvindelige Haandarbejder« (1865—70) og »Nordisk Moønstertidende« (1874 ff.). De underholdende, blandede Tidsskrifter og tildels Dagspressen har efterhaanden optaget Modestoffet i ret stort Omfang. Z.S. Sverige. Ett försök att utge en svensk modetidning gjordes 1815 av sekreteraren och boktryckaren P.A.Granberg med »Journal för konster, moder och seder«, men den nedlades efter endast 13 nummer. Den första modetidningen av någon betydelse började år 1818 utges av Fredrik →» Boije med »Konst och nyhets magasin för medborgare af alla klasser« (1818-23), som fortsattes av »Magasin för konst, nyheter och moder« (1823—44). Är 1843 började den unge bokförläggaren Albert Bonnier utge »Stockholms Mode-Journal«, som med växlande titlar fortsattes till 1856. Ar 1872 utsändes från Malmö ett provnummer av en översättning av den tyska tidskriften »Die Modenwelt« som fick titeln »Freja. Illustrerad skandinavisk modetidning«. Den utkom åren 1873—1901 och 1903—07 med inalles 34 årgångar. Sedan början av 1900-talet tillgodoses allmänhetens krav på orientering om modenyheter till största delen genom veckopressens och dagstidningarnas modebilagor och modesidor, men speciella modetidningar utges dock fortfarande såsom »Bonniers månadstidning« (Arg. I-, 1930-). B. A. Moe, Louis (1859—1945), dansk Bogillustrator, Tegner og Maler. Født i Norge, kom til Danmark 1875 og uddannede sig paa Kunstakademiet i København 1876—82. Sin væsent- ligste Indsats øvede M. som Bogtegner og udfoldede paa dette Omraade en usædvanlig Produktivitet. Han tegnede sine første Bogillustrationer til »Oldemors Fortælling om Nordens Guder«, 1890, derefter fulgte Arbejder til en lang Række historiske Skildringer (bl. a. Saxo) og til nyere danske og norske Forfatteres Værker. Det er dog især som Illustrator af Eventyr og Børnebøger, H.C. Andersen, Carl Ewald o. a., at M. med sin forunderlig frodige Fantasi har opnaaet stor Yndest. Han har illustreret mere end 30 Eventyr og Børnebøger og har selv leveret Teksten til adskillige af disse. Desuden raderede M. over 100 Blade og udførte en Snes Litografier. B. Moe og K. Flor: Louis Moe og hans Kunst, 1949. E. D. Modtryk. Se Vidertryk. Moestue, Emil, A/S, norsk trykkeri. I 1883 begynte Emil Moestue en forretning for kontortrykksaker og protokoller i Kristiania. Moestue døde 45 år gammel, og hans enke fortsatte forretningen til sønnene, Leif, Emil og Knut Emil, var voksne og etter tur trådte inn i firmaet. Den tekniske avdeling omfatter idag litografisk trykkeri, boktrykk, offset, dyptrykk og bokbinderi. Firmaet trykker bøker i boktrykk og offset for en rekke forlag, og den litografiske avdeling fremstiller reklametrykksaker. Fra 1912 har firmaet forlagt og trykt almanakker for Universitetet, og fra 1936 overtok det trykning av frimerker i dyptrykk for Staten. Hos Emil Moestue trykkes endvidere en rekke ukeblader og tidsskrifter. Firmaet har egen papirfabrikk. Ø.]. Moiré, typografisk Benævnelse for en regel- eller uregelmæssig Mønsterdannelse i → Autotypi-Klichéer, fremkommet ved forkert Forskydning af to over hinanden liggende → Rastere. I Autotypier i en Farve kan Moiré forekomme, naar en Kliché fremstilles efter et tidligere Autotypitryk, som i Forvejen har Raster. Ved saadanne Genreproduktioner maa Fotografen være opmærksom paa Originalens Beskaffenhed og indstille Rasteret derefter. Ved Optagelse af tre- og firefarve Klichéer maa Rasteret forskydes i de forskellige Farveplader for at undgaa Moirédannelse. H.T. Moirépapir, Papir som er behandlet paa en Prægekalander, saaledes at Overfladen fremtræder med et moirélignende Mønster. Saavel almindeligt som bestrøget Papir anvendes. Moirépapir bruges bl. a. til Forsats- og Overtrækspapir. N.N.