100 Montelius — Morgan sedd med M:s exlibris, obundna böcker och småskrifter äro stämplade med en stämpel, som återger detta exlibris. Maja Lundqvist: Bibliotheca Monteliana. Katalog över Oscar Montelius boksamling i Kungl. vitterhets historie och antikvitetsakademien, 1943. B. A. Moore, John (1646—1714), engelsk Bogsamler. Biskop. M. var en af de første engelske Bibliofiler, der viste Interesse for metodisk at samle paa Inkunabler; han tilvejebragte et Bibliotek, der efterhaanden omfattede ca. 30,000 Bind, og som især var rigt paa sjældne engelske 15. Aarhundrede-Tryk, »black letters«. Det rummede desuden 2000 Haandskrifter. Samlingen blev i 1714 forgæves tilbudt Robert → Harley for £8000, og købtes Aaret efter for £ 6000 af Georg I, der skænkede den til Universitetsbiblioteket i Cambridge. E.D. Moreau, Jean-Michel, kaldet le Jeune (1741—1814), fransk Kobberstikker, Raderer og Tegner. Denne navnkundige Skildrer af l'Ancien Régimes sidste Leveaar fødtes og virkede i Paris, hvis elegante Verden han afbildede med fornem Gratie og mesterlig Tegnekunst. Han opnaaede at blive »Dessinateur et Graveur du Cabinet du Roi« med Bolig i Louvre. Senere var han Partigænger ved Revolutionen og Medlem af Kunstkommissionen. Hans grafiske Værk tæller ca. 2000 Numre. Graveringen og AÆtsningen overlod han hovedsagelig til Fagstikkere som le Mire, de Launay, Duclos m.fl. Første Bind af de Labordes »Choix des Chansons« (1773) indeholder 24 Raderinger af M. Han tilbad Rousseau og illustrerede hans »Nouvelle Heloise« og »Emile« (1774) med Naturfølelse og Pathos. Helt i det galante Aarhundredes Aand er Modeværket »Histoire des Modes et du Costume« (1777—83), to henrivende Suiter (ialt 24 Blade) af Situationsbilleder fra Adelens sorgløse Tilværelse umiddelbart før Revolutionen. Disse Værker betegner Højdepunktet i M.s Produktion. Efter en Italiensrejse i 1785 ændres hans Stil i klassisk Retning. M.J.F.M ahérault: l'Oeuvre de Moreau le Jeune, 1880; G.S chefer: Moreau le Jeune, 1915; K. M ad- sen: Franske Illustratorer fra 18. Aarhundrede, 1929. J. B. H. Morel, Jacques (död 1687), fransk bokbindare, verksam i Stockholm 1649—87. M. kallades till Sverige av drottning Kristina, som efter Markus → Sigfridssons död 1645 ej lyckats få någon kompetent bokbindaremästare. Efter Kristinas tronavsägelse 1655 fortsatte M. att arbeta för det svenska hovet och var från 1660 anställd som bokbindare vid räntekammaren. Han försökte sig också som bokförläggare och utgav den av köksmästaren Romble Salé författade kokboken »Then frantzöske kocken och pasteybakaren« (1664). A. Hedberg: Stockholms bokbindare 1460—1880, 1949. B. À. Moretus, belgisk Bogtrykkerslægt. Stamfaderen Jan M. (1543—1610), blev gift med en Datter af Christophe → Plantin, efter hvis Død M. arvede Svigerfaderens blomstrende Bogtrykkerivirksomhed i Antwerpen. M. var dog ikke i Stand til at holde Produktionen paa dens hidtidige kvalitetsmæssigt høje Niveau og Trykkeriets Position svækkedes. Hans Søn Balthasar M. (1574—1641), der overtog Trykkeriet i 1610 bragte det igen frem til høj Anseelse. Han knyttede flere fremragende Kunstnere til Virksomheden og ofrede store Summer paa sine Bøgers Udstyrelse. BI]. a. arbejdede Peter Rubens for ham og smykkede en lang Række af B. M.’s Bøger med sin Kunst. Efter B. M.’s Død gik Virksomheden over til hans Nevø Balthasar M. II (1615—74), og derpaa til dennes Søn Balthasar M. III (1646— 96). Ingen af disse to Bogtrykkere fik nogen væsentlig Betydning, og deres Frembringelser var ikke af særlig høj trykteknisk eller kunstnerisk Standard; en stor Del af deres Produktion omfattede liturgiske Bøger. Det gamle Trykkeri førtes videre af skiftende Medlemmer af Slægten, indtil Virksomheden i 1876 blev solgt til Byen Antwerpen, der indrettede det til dét kendte Plantin- Moretus Museum. K. Schottenloher: Das alte Buch, 2. Aufl., 1921, S. 245—51. E. D. Morgan, John Pierpont (1837—1913), amerikansk Bogsamler. Finansmand. M. anvendte Millionbeløb af sine Kæmpeindtægter til Indkøb til sine Samlinger af Kunst, Antikviteter og Bøger. Først i en ret sen Alder, omkring 1890, begyndte han at samle paa Bøger, men i Løbet af en Snes Aar skabte han den kostbareste Privat-Samling i den nyere Tid. 1897 byggede han et Marmorpalads i New York til Samlingen, og det anslaas, at han ofrede 7—8 Millioner $ paa sine Bøger. M. havde dygtige Raadgivere, ved hvis Hjælp han erhvervede sig talrige af de største bibliofile Sjældenheder; han interesserede sig i Særdeleshed for Middelalder-Manuskripter, Inkunabler, Americana, illuminerede Bøger, sjældne Bogbind og Autografer. Ved hans Død rummede Samlingen 20,000 Bøger og 1300 Manuskripter. Hans Søn, J. P. Morgan, stillede