Moth — Munkebind 103 Library, hvor han virkede til sin Død, siden 1907 som Leder af Bibliotekets store Katalogiseringsafdeling, i hvilken ikke mindre end ca. 150 Mennesker var beskæftiget. M., der saaledes fik en betydelig Indflydelse paa dette store Verdensbiblioteks Organisation, udgav et Par bibliotekstekniske Hjælpemidler, nemlig »Technical Terms used in Bibliographies and by Book and Printing Trades« (1915) og et Polyglotleksikon »Glossary of Library Terms« (1915). F. F. C. v. Haven: Axel Moth (Soraner-Bladet, XVII, 1932) ; Axel Moth (Bulletin of the New York Public Library, XXXVI, 1932). P. B. Mule, Hans (1605—69), dansk Bogsamler. Embedsmand. Opholdt sig som ung ved den lærde Holger Rosenkrantz’ »Akademi« paa Rosenholm og fik her indpodet en Interesse for Bøger, som fulgte ham hele Livet igennem. Hans udmærkede Formueomstændigheder og gunstige Embedskarrière (han døde som Assessor i Højesteret) tillod ham i vidt Omfang at dyrke sine Samlerinteresser, og i Løbet af Aarene skabte han sig et alsidigt Bibliotek paa ca. 7000 Bind. Hovedvægten i dette ligger paa Omraaderne Teologi og Historie, men bemærkelsesværdig er endvidere en ca. 800 Bind stor Samling af nyere spanske, italienske, franske og engelske Forfattere. Desuden fandtes i en Række Samlingsbind et stort Antal Biblioteks- og Boghandlerkataloger samlet paa Ejerens aarelange Udenlandsrejser. I Bibliotekets ældre Bestand træffer man bl.a. ca. 30 Inkunabler, saaledes det berømte Værk → »Hypnerotomachia Poliphili« i 1499-Udgaven. Danske Bøger var forholdsvis svagt repræsenteret, men dog fandtes en halv Snes Palæotyper bl.a. Chr. Pedersens Pariserudgaver af Saxo (1514) og af Peder Laales Ordsprog (1515) samt »Breviarium Roschildense« (1517). Kort før sin Død skænkede M. sit Bibliotek og en Kapital til dets Forøgelse til Universitetsbiblioteket, og efter Indlemmelsen heri tryktes 1670 et stort Katalog over Samlingen. Ved Universitetsbibliotekets Brand i 1728 gik det Mule’ske Bibliotek til Grunde, men enkelte Bind har af en eller anden Grund undgaaet Tilintetgørelsen saaledes bl.a. det ovennævnte Roskilde-Breviarium, som nu findes i Det kgl. Bibliotek. M. var tillige en lidenskabelig Møntsamler og den første som lagde Hovedvægten paa danske Mønter. Hans Møntsamling blev indlemmet i Det kgl. Møntkabinet. P. B. Munch-Petersen, Valfrid Palmgren (født 1877), svensk-dansk Bibliotekspioner. Efter i 1905 at være blevet fil. dr. paa en Afhandling om et Emne indenfor romansk Filologi blev hun ansat som Amanuensis ved Kungl. Biblioteket i Stockholm, men efter paa en Rejse i 1907 at have faaet et nøje Kendskab til de moderne amerikanske »Public Libraries« begyndte hun en ihærdig og fremgangsrig Agitation for denne Biblioteksforms Overførelse til Sverige. I 1909 udgav hun saaledes det inciterende Skrift »Bibliotek och folkuppfostran«, der fik stor Betydning for Folkebibliotekstankens Vækst i og udenfor Sverige. Allerede i 1908 var M.-P. begyndt at afholde Bibliotekskurser efter amerikansk Mønster, 1911 fik hun oprettet det første Børne- og Ungdomsbibliotek i Stockholm, var i 1909—12 et fremtrædende Medlem af Kommissionen vedrørende et stockholmsk Centralbibliotek, og ved den i 1912 gennemførte Nyordning af svensk Folkebiblioteks- og Studiekredsvæsen fulgte man i det store og hele en af M.-P. Aaret før afgivet Betænkning. Efter sit Ægteskab bosatte M.-P. sig 1911 i Danmark og fik 1918 Sæde i Bestyrelsen for Københavns Kommunebiblioteker, ligesom dansk Biblioteksvæsen paa mange andre Maader gennem Aarene har nydt godt af hendes Virketrang og store Indsigt i moderne Biblioteksproblemer. I Aarene 1916—49 virkede M.-P. som en højt skattet Lektor i Nutidssvensk ved Københavns Universitet, og paa mangfoldige andre Maader har hun bidraget til at fremme Forbindelsen mellem Danmark og Sverige. F. Hjelmqvist: Pionjärer I. Valfrid Palmgren Munch-Petersen (Biblioteksbladet, XXXIV, 1949) P.B. Munkebind. I Middelalderens Klostre besørgedes Haandskrifternes Indbinding af Munke, der ofte var særlig oplært i dette Haandværk. Til de tidligste af saadanne Bindtyper hører → Metalbindene, → Diptycha- og → Klenodiebind, men i Almindelighed henregnes disse Pragtbind ikke under Munkebind. Som Munkebind benævnes sædvanligvis de ligeledes i Klostrene forarbejdede Læderbind, af hvilke Flertallet af de endnu eksisterende Eksemplarer stammer fra den senere Middelalder omkring det 12.—15. Aarhundrede, men som dog ogsaa fremstilledes i de tidligere Aarhundreder Side om Side med Metalbindene; Læderet brugtes da ofte til Indbinding af mindre kostbare Haandskrifter. Til Bindsiderne anvendtes Træplader helt eller delvis overtrukket med Kalve- eller Svineskind, der dekoreredes med → Lædersnit eller → Blindtryk. Selve Indbindingsteknikken var i store Træk