104 Munkebind — Munktell den samme som bruges ved Haandindbindingen endnu i vore Dage. E. Fischer: Bokbandets Historie, 1922, S.3—10; H.O. Bøggild-Andersen og E. C. W olf: Bogbindets Historie, 1945, S.43—68. E. D. Munkedal, svenskt pappersbruk, grundat 1871 vid Munkedal i Bohuslän. Ärstillverkningen vid M. uppgår 1951 till ca. 12,000 ton blekt tryck-, skriv-, post- och bokpapper, 2,000 ton spännpapp samt 15,000 ton sulfitmassa för eget behov. H. M olin: Munkedal. En bygd och ett bruk i Bohuslän, 1949. A. L.-A. Munksgaard, Ejnar (1890—1948), dansk Boghandler. Efter en grundig Uddannelse i Viborg samt (fra 1911—17) i Tyskland, Schweiz, Frankrig og Sverige grundlagde M. sammen med Otto Levin, Levin & Munksgaards Forlag og internationale Boghandel. I 1924 overtog Firmaet M.P.Madsens Boghandel og Forlag. Efter Levins Død 1933 fortsatte M. Forretningen alene. I 1938 ændredes Firmanavnet til Ejnar Munksgaard. Med enestaaende Dygtighed førte han saavel Boghandel som Forlag frem til en førende Stilling. Han specialiserede sig som Forlægger hurtigt paa videnskabelig Litteratur og hans Forlag blev snart dominerende paa dette Omraade. Hans Udgivelse af en Række fællesnordiske videnskabelige Tidsskrifter bragte ham i nær Kontakt med Udlandets største Biblioteker, og gennem Udgivelsen af store videnskabelige Værker paa fremmede Sprog førte han Forlaget frem til en betydelig international Position. Han blev Kommissionær for en Række danske og udenlandske videnskabelige Selskaber bl.a. »Det kgl. danske Videnskabernes Selskab« og »Det islandske Videnskabernes Selskab«. Han knyttede Videnskabsmænd fra næsten alle Lande til sit Forlag. M.s betydeligste Indsats var Udgivelsen af Facsimileudgaver af islandske, svenske, sydamerikanske, oldiranske og andre Haandskriftserier; især maa fremhæves Grundlæggelsen og Udgivelsen af Facsimileudgaven af de gamle islandske Haandskrifter: »Corpus codicum Islandicorum medii aevi«, som han paabegyndte 1930 og selv redigerede. Selv har han skrevet eller udgivet: »Nyfundne uudforskede H.C. Andersen Manuskripter« (1920), Nodier: »Den Boggale« (med Forord og Noter, 1921); »Bibliofiliens Historie« (1927), Lukianos: »Den daarlige Bogsamler« (sammen med P. V. Rubow, 1928), »Flatøbogen og dens Historie«, 1930, »En Digter ved Arbejdet: Bjørnsons Manuskrip- ter« (1935); »Hans Christian Andersen’s Visits to Charles Dickens« (1937), »H. C. Andersens Manuskripter til Jylland mellem tvende Have« (1940), Stanley Unwin: »Om Forlagsvirksomhed« (med Forord og Noter, 1945). Han var Medlem af »Det danske Forlæggerraad« 1936, af »Det litterære Retsudvalg« 1937, og var »Det danske Forlæggerraad«s Delegeret i »La Commission internationale des Éditeurs« og i »Bureau international d'information des éditeurs du musique« samt Medlem af »Det nordiske Forlæggerraad«. Han blev Æresmedlem af »Det islandske litterære Selskab« 1933. Paa M.’s Halvtredsaarsdag udgav en Kreds af Venner: »De libris. Bibliofile Breve til Ejnar Munksgaard«, 1940. P.C. Andersen: En dansk Bogven er død (Philobiblon I, 1948); E. Dansten: Vi presentera Ejnar Munksgaard, en dansk Bogven (Bokvännen, 1948); W. Munthe: Et verdensforlag bygges opp, 1948. O. A. Munksjö pappersbruk, svenskt pappersbruk, grundat i Jönköping 1862 av den svenska tändsticksindustrins skapare Johan Edvard Lundström. Som kompanjon och förlagsman inträdde redan från början tidningen Aftonbladets grundläggare Lars Johan Hierta. M. ombildades till aktiebolag 1890.— M:s produktion har allt ifrån grundläggningsåret huvudsakligen varit lagd på tillverkning av papp och omslagspapper. Årsproduktionen uppgår 1951 till omkring 40,000 ton glättat och oglättat omslagspapper. A. L.A. Munktell, svensk släkt av pappersbruksägare. Henrik M. I (1804—61) blev student 1816 och avlade kansliexamen 1824. Aren 1828 —30 studerade han papperstillverkningens teknik i utlandet, övertog tillsammans med sina föräldrar → Grycksbo pappersbruk 1834 och blev ensam ägare av bruket 1844. Han ombyggde och moderniserade fabrikerna samt inköpte en pappersmaskin 1836. Den genom förbättringarna ökade produktionen såldes främst som tidningspapper. M:s son, Henrik M. II (1841—1906) blev efter naturvetenskapliga studier i Uppsala ingenjör vid Falu kopparverk och blev 1887 disponent vid Grycksbo, som samma år ombildades till aktiebolag »J. H. Munktells pappersfabriks A-B«. Under hans tid utvecklades Grycksbo till ett modernt industriföretag, framför allt genom inköp av stora skogsdomäner, som utnyttjades i en 1895 anlagd sulfatfabrik. Hans son, Henrik August M. (1875—1921), blev disponent vid Grycksbo vid faderns död 1906. Under hans ledning utvidgades driften ytterligare, bl.a. anlades en