106 Munthe — Musikaliska Akademiens Bibliotek kjent ekspert på biblioteksarkitekturens område. Dette har han bl.a. behandlet i Svend Dahls »Haandbog i Bibliotekskundskab« og i boken »Amerikanske biblioteker« (1931, også utkommet på engelsk og tysk). Han har vært medarbeider ved utarbeidelsen av byggeplaner for bl. a. biblioteker i Trondheim, Abo, Helsingfors, Bruxelles, Edinburgh, Göteborg og Lund. M. var 1922—51 norsk redaktør av »Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen«, siden 1948 »advisory editor« av det amerikanske »Library Quarterly«, og har tatt livlig del i såvel det norske som det internasjonale faglige foreningsliv. I 1947 ble han således utnevnt til president for »Fédération internationale des associations des bibliothécaires«, Fra 1935—39 var han formann for den internasjonale komite mot litterær overproduksjon; i 1920 stiftet han »Norske Statsbibliotekarers Forening« og var i en årrekke dens formann. Av de mange øvrige hverv kan bl. a. nevnes: Formann i »Biblioteksnevnden av 1935«, formann i »Statens Bokfordelingskomite« siden 1945, leder av arbeidet for støtte til krigsramte utenlandske biblioteker etter den første verdenskrig, formann i »Bibliofilklubben« 1925 og igjen i 1947, viseformann i »Foreningen for norsk bokkunst« 1920—46 og i »Foreningen for grafisk kunst« 1931—37. Ved M.s 50-års fødselsdag ble han hedret med utgivelsen av et stort festskrift, som bl. a. inneholder utførlig bibliografi. H. Ba. Murray, J o h n. Det verdenskendte londonske Forlag af dette Navn er grundlagt 1768 af John M. (1745—1793). Hans Søn John M. II (1778—1843) blev en Forlægger af stort Format, om hvem det litterære London flokkedes, Og som er gaaet over i Litteraturhistorien paa Grund af sin Forbindelse med Byron ; det var i hans Kamin Albemarle Street 50, at Manuskriptet til Byrons Memoirer blev brændt. Hans Søn John M. III (1808—1892) er især kendt som Grundlæggeren af »Murray’s Handbooks«, Forbilledet for Baedekers berømte Rejsebøger. Firmaet fortsattes af John M., IV (1851—1928), der gav det et nyt Opsving. I dets Ledelse sidder nu John Murray V (født 1884). S. Smiles: A Publisher and his friends (John Murray II), 1891; J. Murray: John Murray III, 1919; John Murray, 50, Albemarle Street, 1768—1930 (Privattryk, 1930). 4A. F. Musealmanak. Med den af den franske Forlægger Delalain i 1765 paabegyndte »Almanach des muses« som Forbillede udkom i 1770 Tysklands første Musealmanakker, »Göt- tinger Musenalmanach« og »Almanach der deutschen Musen«, der indledede en helt ny Litteraturgenre i tysk Litteratur, en Genre, som især i den følgende Menneskealder kom til at spille den største Rolle for den nyklassiske og romantiske Bevægelse. Musealmanakkerne indeholdt Lyrik, Epigrammer, Essays o.1., og Tidens bedste Digtere lod i mange Tilfælde deres Arbejder fremkomme for første Gang i disse aarligt udkommende, yndefulde Smaabøger, som foruden ved deres Indhold udmærker sig ved en fornem Bogkunst, præget af Kobbere udført af Kunstnere som Chodowiecki o.a. Den mest betydningsfulde tyske Musealmanak blev udgivet af Schiller i Aaret , 1796, og hvori fremkom Digte af Schiller selv, Goethe, Herder, Hölderlin o.m.a. Medens Schillers Almanak var et Talerør for Nyklassicismen blev bl.a. den af Schlegel og Tieck for 1802 udgivne Musealmanak et Forum for Romantikken og havde Medarbejdere som Novalis, Schelling o.a. Paa samme Linie laa Chamisso og Varnhagens »grønne« Almanak for 1804, og Chamisso’s »Deutsche Musenalmanach« blev i Aarene 1834—39 et Midtpunkt for den tyske Lyrik. Efterhaanden blev Musealmanakkerne fortrængt af de forskellige »Taschenbücher«, der fortrinsvis bragte Fortællinger og andre Prosabidrag, men endnu i 1890erne blev Genren fornyet bl.a. af den »Cottaschen Musenalmanach« o. a. Ogsaa i de nordiske Landes Litteraturer har Musealmanakkerne og deres FEfterligninger spillet en vis Rolle og er her især kendt under Navnet → Nytaarsgaver. V. v. Lieres: Kalender und Almanache (Zeitschrift für Bücherfreunde, N.F. XVIII, 1926); H. Köhring: Bibliographie der Almanache, Kalender und Taschenbücher 1750—1860, 1929; M. und L.Lanckoronski: Deutsche Musenalmanachen (Philobiblon, XI, 1939). P. B. Musikaliska Akademiens Bibliotek i Stockholm, grundat redan vid akademiens instiftande 1771, är Sveriges enda specialbibliotek på det musikaliska området. Under 1800- och 1900-talen har det utvecklats till det främsta i Skandinavien och omfattar 1951 ca. 500,000 musikalier (därav ca. 20,000 handskrifter), ca. 20,000 böcker och ca. 15,000 brev. Biblioteket, som framför allt är rikt på 1700-talsmusik, räknar som sina främsta samlingar den av grosshandlaren J. Mazer 1847 överlämnade gåvan av ca. 3,400 nummer och J.F. Hallardts 1795 inköpta samling av 1700-talsmanuskript och -tryck. De av hertig P. A. Fouché d'Otrante 1858 och greve Gustaf Göran Gabriel Oxenstierna 1860 överlämnade donationerna