Musikleksika — Musiksamlinger 111 fisk Nyudg. 1947). »Det internationale Musikselskab« og »Den internationale Musikbibliotek-Sammenslutning« forbereder Udgivelsen af en omfattende og tidssvarende Afløser af Eitners banebrydende Opslagsværk. Visse Leksika, især fra nyere Tid, omfatter saavel biografiske som teoretisk-faglige Emneord, saaledes: J. G. Walther: »Musikalisches Lexikon« (1732), G. Schilling: »Universallexikon der Tonkunst« (1835—38), H. Mendel: »Musikalisches Konversationslexikon« (fortsat af A. Reissmann) (1870—83), G. Grove: »Dictionary of music and musicians« (1879—90, 5. Udg. ved E. Blom under Forberedelse), H. Riemann: »Musiklexikon« (1882, 11. Aufl. ved A. Einstein 1929, fransk Udg. ved A.Schaeffner m.fl. 1931), H.J.Moser: »Musiklexikon« (1935, 3. Aufl. 1951), P.A. Scholes: »Oxford Companion to Music« (1938, talrige nyere Udg.), O.Thompson: »The international Cyclopedia of music and musicians« (1938, flere nyere Udg.) og F. Blume: »Die Musik in Geschichte und Gegenwart« (paabegyndt 1949, planlagt som et af alle Tiders mest omfattende Opslagsværker om Musik). Over specielle Emner kan anføres: Curt Sachs: »Real-Lexicon der Musikinstrumente« (1913), F. Clément & P.Larousse: »Dictionnaire des opéras« (1897), A. Eaglefield-Hull: »A dictionary of modern music and musicians« (1924, tysk Udg. ved A. Einstein 1926 med Titel: »Das neue Musiklexikon«) og Cobbets »Cyclopedic survey of chamber music« (1929—30). Det betydeligste nordiske Musikleksikon er Sohlmans Musiklexikon, redigeret af G.Morin m.fl. (Stockholm 1948—52). Omfattende nyttige Værker er: T. Norlind: »Allmänt musiklexikon« (1916, 2. uppl. 1929), O. Gurvin & Ø. Anker: »Musikleksikon« (Oslo 1948— 49) og H. Panum & W.Behrend: »lIlustreret Musiklexikon« (København 1924—26 (Nyudg. ved P. Hamburger 1940). En Del specielle Oplysninger fra 1800-Tallets Slutning findes i H. V. Schytte: »Nordisk Musik-Lexikon« (København 1888—1906). Terminologier og faglige Emneord behandles i følgende: O. Winter-Hjelm: »Musikalsk Real-Ordbog« (Kristiania 1880), G. Nyborg-Jensen: »Musikbogen« (København 1941), Kai Aage Bruun: »Musikordbog« (udgivet af Statsradiofonien 1943) og G. Brodin: »Musikordbog« (Stockholm 1948). Fra 1600-Tallet findes et ganske interessant mindre Musikleksikon skrevet af Kerteminde-Rektoren H.M. Schacht i dennes musikalske Lærebog: »Musicus Danicus« (Ny kgl. Saml. 109k. 2°, udgivet af G. Skjerne 1928). Fra 1700-Tallet rummes lidt af hvert i J.F. Hallardts haandskrevne Samlinger paa Kungl. Musikaliska Akademiens Bibliotek i Stockholm: »Musicalisk dictionnaire« (1773—81), »Musiklexikon« (c. 1776), »Tonkonstnärlexikon« (c. 1777—84) og »Biografiskt musiklexikon« (1783—87). R. Schaal: Die Musik-Lexika (Jahrbuch der Musikwelt 1949—50). Erling Winkel. Musiksamlinger findes hyppigt i Biblioteker eller tilknyttet Institutioner, der intenst dyrker eller har dyrket Musik: Konservatorier, Domkirker, Teatre, Fyrstehoffer, Radiofonier o.s.v. I Belgien er Samlingen paa Konservatoriebiblioteket i Bruxelles særdeles betydningsfuld. I England findes Hovedsamlingen i London paa British Museum. Flere ældre Sjældenheder findes i de gamle Universitetsbyer, i Oxford paa Bodleian Library og Christ Church College, i Cambridge paa Fitzwilliam Museet, Trinity College og Universitetsbiblioteket; endvidere kan nævnes Royal College og Royal Music Library i London, John Glens Samling i Edinburgh, Sct. Michaels College i Tensbury og Katedralbiblioteket i Worcester. I Frankrig findes Hovedsamlingerne i Paris paa Bibliothèque nationale og Konservatoriebiblioteket; vigtige ældre Samlinger findes paa det medicinske Fakultets Bibliotek i Montpellier, Bibliotekerne i Cambrai og Tours. I Holland maa nævnes Vereeniging voor Noord-Nederlands Muziekgeschiedenis (nu: Vereeniging voor nederlandse Muziekgeschiedenis) i Amsterdam og Universitetsbiblioteket i Utrecht. I Italien er i Rom Cæcilia-Akademiets Bibliotek betydningsfuldt ved Siden af Vatikanets Bibliotek og Skt.Petersarkivet. Musik fra Venedigs Storhedstid findes paa Markusbiblioteket; vigtige er desuden Nationalbiblioteket og Biblioteca Mediceo-Laurenziana i Firenze, Ambrosiana og Konservatoriebiblioteket i Napoli og Biblioteca del Liceo Musicale di Bologna. I Polen er Hovedsædet Universitetsbiblioteket i Krakow. I Schweiz er Universitetsbiblioteket i Basel betydningsfuldt; værdifulde middelalderlige Samlinger findes paa Stiftsbiblioteket i St. Gallen. I Spanien er Hovedsædet Nationalbiblioteket i Madrid; værdifulde Samlinger findes endvidere paa Katedralbibliotekerne i Sevilla, Valencia og Valladolid, Biblioteca Columbina i Sevilla og Bybiblioteket i Toledo. I Tjekoslovakiet er Universitetsbiblioteket i Prag af Betydning. I Tysk-