- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / II. Laage-Petersen - Åström /
117

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Møller, Lars - Møller, Nicolaus - Møller, Viggo Sten - Møllmann, Bernhard - Mønsterkataloger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Møller — Mønsterkataloger 117 Dag i Dag. Efter et kortere Uddannelsesophold i København 1861—62 vendte M. tilbage til Godthaab, og fra det efterhaanden flere Gange udvidede Trykkeri udgik i de følgende Aar en lang Række større og mindre grønlandske Bøger, Lærebøger, Sangbøger, Landsraadsforhandlinger, kirkelige Blade o.a. M. illustrerede mange af sine Bøger med egne, ofte fortrinlige Træsnit og Litografier. M., der først i 1922 fratraadte Ledelsen af Bogtrykkeriet, har haft en meget væsentlig Indflydelse paa Grønlands hele kulturelle Udvikling. L. Bobé og O. Bendixen: Lars Meøller (Det grønlandske Selskabs Aarsskrift, 1916); K. Honoré Petersen (→: Oldendow): Grønlænderen Lars Moeller (Atuagagdliutit, LXVI, 1926); L. C. Nielsen: Om grønlandske Bogtrykkeriforhold (Aarbog for dansk Bogtryk, 1929); K. Oldendow: Lars Møller. Bogtrykker. Litograf. Skribent. Redaktør (De grafiske Fag, XLIX, 1953). P. B. Møller, Nicolaus (1733—1806), dansk Bogtrykker. Blev udlært hos sin Stedfader C. G. Glasing, og efter hans Død i 1752 bestyrede M. en Aarrække Trykkeriet, som han overtog som Fjer i 1758. »Ved Konstner-Duelighed og velanvendte Talenter« drev han Trykkeriet frem til at være et af Tidens bedste, og herfra udgik en Række af de ypperligste Bogværker, som karakteriserer dansk Bogtryk i det 18. Aarhundredes sidste Halvdel. Nævnes kan saaledes Niebuhrs arabiske Rejsebeskrivelse (1774—78), O. F. Müllers »Zoologia Danica« (1788), Holmskiolds berømte Svampeværk (1790), flere Bind af »Flora Danica« og af Langebeks »Scriptores«, Thurahs Beskrivelse af Amager og Samsø (1758), de to første Bind af Ewalds Skrifter (1780—82), det store Værk om den kgl. Moøntsamling (1791) o.m.a. I 1765 blev M., der af Rasmus Nyerup tilkendes »et hæderfuldt Navn blandt Europas Typographer«, kgl. Hofbogtrykker, en Udmærkelse som ogsaa tildeltes hans Søn, Ernst Andr. Hartv. Meller, da han i 1789 blev optaget i Faderens Firma. Det Moøllerske Bogtrykkeri blev fuldstændig ødelagt ved Københavns Brand i 1795, men etableredes et Par Aar senere paany, bl.a. ved Køb af Fr. Wilh. Thieles Trykkeri. R. Nyerup: Københavns Bogtrykkeriers Historie (Læsendes Aarbog for 1800). P.B. Moøller, Viggo Sten (f. 1897), dansk Bogkunstner. Arkitekt. Ved Siden af sit Arbejde som Bygnings- og Moøbelarkitekt og Arrangør af talrige Kunstudstillinger har M., omtrent samtidig med andre danske Arkitekter som Aage Rafn, Knud V. Engelhardt, Gunnar Biilmann Petersen og Steen Eiler Rasmussen, været virksom i den Reformbevægelse, der i Mellemkrigsaarene søgte at skabe en ny funktionel typografisk Stil. M. har bl. a. tilrettelagt det af »Foreningen af 3. December 1892« i 1926 udgivne store Værk (med Tekst af Leo Swane) om Maleren Abildgaard — en Bog, hvis Typografi med de lange Linier og den stærke Skydning er karakteristisk for Perioden. Mere traditionel virker Satsbilledet i Chr. Ellings »Holmens Bygningshistorie 1680 —1770 (1932), hvis typografiske Udformning ligeledes skyldes M. EÈ. D. Møllmann, Bernhard (1702—78), dansk Biblioteksmand. Historiker. Efter nogle Aars Studieophold i Tyskland blev han 1731 ansat ved det kgl. Bibliotek som Hans Grams Famulus. I de følgende Aar udarbejdede han bl.a. en Katalog i elleve Foliobind, men de Forventninger, man stillede til ham, da han i 1748 blev Grams Efterfølger som Overbibliotekar, blev ikke indfriede. Ganske vist voksede Bibliotekets Bestand betydeligt i M.s Embedstid, bl. a. ved Indlemmelsen af det → gottorpske Bibliotek (over hvis Manuskripter M. i 1735 havde udarbejdet en Katalog) og ved Køb paa Auktionerne efter Hans Gram og Niels Foss samt ved Indlemmelse af de mange orientalske Haandskrifter, som indsamledes paa Niebuhrs orientalske Rejse, men man forsømte ganske at købe paa de følgende Aars mange betydelige Bogauktioner; M. forstod slet ikke at faa Kongerne til at bevilge de fornødne Midler, og hans forskellige andre Forretninger (i 1754 blev han Professor i Geografi og Historie og næste Aar kgl. Historiograf) i Forbindelse med en tiltagende Senilitet medførte, at Biblioteket ved M.s Død var i en sørgelig Forfatning og næsten helt afspærret fra Benyttelse. Som historisk Forfatter var M. baade ufrugtbar og temmelig ubetydelig. P. B. Moønsterkataloger er Bibliografier, der tilsigter at være vejledende ved Bogbestandens Sammensætning i forskellige Bibliotekstyper. De kan være vejledende med Hensyn til et fagligt Emne, en litterær Genre eller det bedste inden for eet eller flere Aars Bogproduktion. Mønsterkatalogen kan som alle andre Kataloger ordnes som Ordbogskatalog eller systematisk efter Emner, med eller uden Noteapparat. Mønsterkataloger er en Foreteelse, der navnlig følger med Folkebibliotekernes Udvikling, idet disse netop maa lægge Vægt paa Udvalget af Bøger, mens Fuldstændighe-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 23 20:59:24 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/2/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free