118 Mønsterkataloger — Møntbøger den i højere Grad er de videnskabelige Bibliotekers Sag. »American Library Association« var blandt de første, der udgav Mønsterkataloger for Folkebibliotekerne. Fra de nordiske Lande kan nævnes en Række større og mindre Moønsterkataloger, som i Norge udgives af Statens bibliotektilsyn, i Sverige af Bibliotekskonsulenterne og af »Sveriges allmänna biblioteksförening«, i Finland af »Statens biblioteksbyrå« og i Danmark af »Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor«. De Publikationer, der i Danmark benævnes → Fælleskataloger, i Sverige Samkataloger, og som i udstrakt Grad anvendes som Læsevejledninger, er Mønsterkataloger, hvori der findes Fortegnelser over et Udvalg af Bøger, der forudsættes tilgængelige i bestemte Bibliotekstyper, f. Eks. større Købstadsbiblioteker, Sognebiblioteker etc. De udarbejdes og fremstilles centralt og kan sælges Landet over af de Biblioteker, de er bestemt for, hvorved de enkelte Biblioteker spares for store Katalogudgifter. Som en Slags annoterede Mønsterkataloger over snævrere Emner kan ogsaa nævnes »American Library Association«s Serie »Reading with a Purpose« og dens danske Aflægger »Læs med Plan«. G. K.-]. Møntbøger. Interessen for Møntsamlinger og den numismatiske Videnskab i det hele taget opstod først i Renæssancens Aarhundreder og var naturligvis først og fremmest rettet mod Antikens Mønter. Fra Inkunabeltiden kendes ingen større Møntbøger, men derimod en Række Etbladstryk indeholdende Moøntordinantser, Advarsler mod Moøntforfalskninger o.1. Ofte var de forsynet med træskaarne Afbildninger af en eller flere Mønter, og saadanne Flyveblade kendes langt op i Tiden; ikke mindst under Trediveaarskrigen, da Moøntforholdene kom i en syndig Uorden, var de meget almindelige. Fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede kan nævnes flere større Møntbøger, saaledes f. Eks. G. Budés »De asse et partibus eius« (1514 og mange Gange senere), A. Fulvius’ »lIllustrium imagines« (1517), hvis mange Træsnit blev kopieret til Brug i andre Værker af bl.a. J. Huttichius (ogsaa kaldet Cuspinianus). Fra Aarhundredets sidste Halvdel er G.Rouilles »Promptuaire des médalles« (1553), W. Lazius’ berømte »Commentariorum vetustorum numismatum« (1568) med Tegninger af Corneille de la Haye, Værker af Fulvio Ursinus o.a., samt de to meget udbredte tyske Bøger R. Budelius’ »De monetis et re numaria« (1591) og en numismatisk Haandbog »Müntz-Spiegel« af Telemann Friese (1592). I 1548 udkom i Italien den ældste kendte numismatiske Bog illustreret med Kobbere, og Møntbøgerne er i det hele taget bemærkelsesværdige, fordi man her tidligt træffer den kobberstukne Illustration almindeligt anvendt. Fra Nederlandene kendes saaledes en Række numismatiske Værker med Kobbere, udgivet bl.a. af Hubert Goltzius, hvis numismatiske Arbejder iøvrigt omtrent et Aarhundrede senere (1644—45) udkom i en samlet Udgave i fem Foliobind med Titelkobbere tegnet af Rubens. I det 17. Aarhundrede bliver det almindeligt at udgive store illustrerede Pragtværker omhandlende offentlige og private Møntkabinetter, nævnes kan saaledes L. Begers »Thesaurus ex thesauro Palatino selectus« (1685) og andre af samme Forfatter, samt F. Camelis’ »Nummi antiqui in thesauro Christinae Reginae« (1690); af lignende Værker fra de følgende Aarhundreder er de to om Moøntarkivet i Wien, som Maria Theresia lod trykke i kun 200 Eksemplarer under Titlen »Monnoies en or« (1759 —69) og »Monnoies en argent« (1769—70), særlig bemærkelsesværdige, og endvidere er der Grund til at nævne »Thesaurus Morellianus« (1734) samt to af særlig Interesse for Norden nemlig Syvert Haverkamps »Nummophylacium Reginae Christinae«, der udkom i Haag 1742, og Danskeren G. Zoëgas i Rom udgivne »Numi ÆAÆgyptii imperatorii prostantes in Museo Borgiano Velitris« (1787). Af betydeligere numismatiske Bøger fra det 17. og 18. Aarhundrede kan iøvrigt fremhæves Fr. Leblancs »Traité historique de monnoyes de France« (1690), af hvilken en Amsterdam-Udgave udkom 1692, A. Banduris »Numismata imperatorum Romanorum« (1718), R. Venutis »Antiqua numismata maximi moduli« (1739—44) med Kobbere af G. Piccini, T. Herberts »Numismata antiqua« (1746), J. C. Hirschs nibinds Værk »Des Teutschen Reichs Münzarchiv« (1756—68), J. Eckhels »Doctrina numorum veterum« (1792—1839), der endnu den Dag i Dag anvendes som videnskabelig Haandbog, J. D. Köhlers »Historischer Münz-Belustigungen« i 22 Dele (1729 —64) og J.F. Joachims »Neueröfneten Groschen-Cabinets« (1739—69), hvilke to sidstnævnte nævnes som Repræsentanter for de mange populære Møntbøger, der saa Lyset i det 18. Aarhundrede. Et overordentligt smukt Bogværk er G. R. Fleurimonts »Medailles du Regne de Louis XV« fra o. 1750; det bestaar af 78 Blade hver forsynet med en dekorativ