134 Net—Neu-Ruppinere kum. Det vandt efterhaanden Tilslutning fra flere Forlag og kom ved den 1899 af Forlæggere og Sortimentere vedtagne og i 1901 i Kraft traadte »Net Book Agreement« i Brug hos samtlige Forlag. F. Macmillan: The Net Book Agreement 1899 and the Book War 1906—08, 1924. A. F. Nettelbla (t.o.m. 1746 Nettelbladt), C h ristian von (1696—1775), svensk-tysk boksamlare. Student i Uppsala 1714; studerade vid tyska högskolor till 1720. Juris professor i Greifswald 1724, assessor i Rikskammarrätten i Wetzlar 1743. Adlad 1746, romersk riksfriherre 1762. Avsatt från sin tjänst 1774, enligt uppgift för besticklighet. — N. var en flitig historisk samlare och utgav bl.a. översättningar till tyska av en del äldre och nyare svenska historiska handlingar, som trycktes i det av honom redigerade »Schwedische Bibliothec« (I—V, 1728—36). Då N. år 1743 lämnade sin befattning som professor vid Greifswalds universitet sålde han sin samling av juridiska och historiska skrifter till universitetsbiblioteket, tillsammans ca. 3,400 band. Om det stora bibliotek, som han därefter samlade, är föga känt. En katalog i två delar (342 + 184 sidor) finnes tryckt, men av andra delen är endast ett ex. bevarat, som nu finnes i Rostocks universitetsbibliotek. En annonserad tredje del av katalogen blev förmodligen aldrig tryckt. Auktionen på hans böcker försiggick i Frankfurt a.M. 1773. Hans samling av disputationer på mellan 200 och 300 band finnes i Rostocks universitetsbibliotek. C. M. Carlander: Svenska bibliotek och exlibris, 2. uppl., I, 1904, s. 303—306. B. À. Netætsning. Se Autotypi. Neudörffer, Johann (1497—1563), tysk Skrifttegner, Skrivemester, virksom i Nürnberg. N., der øvede en mærkbar Indflydelse paa Udviklingen af den tyske → Frakturskrift, havde et nært Samarbejde med Nürnberg-Bogtrykkeren Hieronymus Andreae (kaldet Formschneider), der ogsaa var Stempelskærer, og som efter N.s Forlæg skar Frakturskrifter til flere af de Pragtværker, Kejser → Maximilian I lod udgive. Nogle af Albrecht Dürers Bøger er ligeledes trykt med den saakaldte Nürnberg-Fraktur, som forannævnte Hieronymus Andreae havde skaaret, og som menes at være tegnet af N. N. er Forfatter til en Kunstnerbiografi »Nachrichten von Künstlern und Werkleuten« (1547). E. D. Neumann, Jacob (1772—1848), norsk geistlig og opplysningsvenn, biskop i Bergens stift fra 1822. Som utpreget rasjonalist arbeidet han utrettelig for skolevesen, landbruk og folkeopplysning og gjorde meget for å hjelpe begavet ungdom frem på studieveien; bl. a. tok han seg av den unge Ivar Aasen. Fra 1823 begynte han å anlegge »sognebibliotheker«, og det lyktes ham å få opprettet et betydelig antall i sitt stift. I 1826 laget han en »Veiledning« til opprettelsen av boksamlinger, og et av grunntrekkene i denne er at alle innbyggere skulle få låne bøker uten betaling. Det ble på hans tid stor fremgang for saken i Bergens stift, og N. regnes gjerne som en av pionerene for folkebibliotekbevegelsen i Norge. Sammen med W.F.K. Christie grunnla han Bergens Museum (1825). A.K. Neu-Ruppinere, Fællesbetegnelse for de folkelige Billedtryk med religiøse, satiriske, allegoriske, aktuelle eller andre Fremstillinger, som fra Slutningen af det 18. og langt ind i det 19. Aarhundrede udgik fra en Række tyske Firmaer i Nürnberg, Berlin og ikke mindst fra den nordtyske By Neu-Ruppin. Lignende Billedtryk kendes fra andre europæiske Lande og har sin Rod i de ældre Tiders → Etbladstryk og Arbejder af de saakaldte Brevmalere, men de tyske Billeder var dominerende i de nordiske Lande og udsendtes ofte med Underskrift og Forklaring i disse Landes Sprog. Oversættelsen af Teksten, der ikke sjældent var paa Vers, lod dog ofte meget tilbage at ønske, saa de mange daarlige Rim blev et Særkende for Neu-Ruppinerne og blev efterlignet i de satiriske Neu-Ruppiner-Vers, der senere fremkom i »Blæksprutten« og andre lignende Publikationer. De tyske Billedtryk blev i Begyndelsen udført i Kobberstik eller Træsnit, men efter Litografiens Fremkomst var Mulighederne for Massefremstilling af kolorerede Billedark til Stede, og de bedste opnaaede en kolossal Udbredelse. Det mest kendte Neu-Ruppiner Firma blev grundlagt af Johann Kühn, der i 1770erne startede et Læseselskab, som senere udvides med Boglade og Trykkeri. Under Sønnen Gustav Kühns Ledelse blev Fremstilling af Billedark Forretningens Hovedinteresse og eksempelvis kan nævnes, at Firmaet i 1832 producerede over 1 Million Billeder, der spredtes over store Dele af Nordeuropa. Af kendte Nürnberger Værksteder for Fremstilling af Billedark kan nævnes Friedr. Campe, G.N. Renner, J.G. Thurner o.a. Ogsaa nordiske Trykkerier trykte forskellige Billedark, bl. a. — ligesom de tyske Firmaer — → Kistebreve og → Himmelbreve. Neu-Ruppinerne er