Neu-Ruppinere — New York Public Library 135 en Form for folkelig og billig Massekunst; de tilfredsstiller med deres letfattelige og iøjnefaldende Fremstillinger den jævne Mands Billedtrang, men i Slutningen af det 19. Aarhundrede, da Olietrykket blev almindeligt, og de illustrerede Underholdningsblade vandt mere og mere Udbredelse, mistede Neu-Ruppinerne deres Tiltrækning. W. Fraenger: Materialien zur Frühgeschichte des Neuruppiner Bilderbogens (Jahrbuch für historische Volkskunde, I, 1925). P. B. Neuvonen, E e r o (född 1904), finsk biblioteksman. Fil. lic. 1941. Amanuens vid Helsingfors universitetsbibliotek 1931, nordisk bibliotekarie vid Bibliothèque Sainte Geneviève i Paris 1931—34, bibliotekarie vid Helsingfors universitets studentkårs bibliotek 1935—41. Överbibliotekarie vid Turun Yliopisto (Abo finska universitet) sedan 1941. Docent i spansk filologi vid samma universitet 1943. M. $. Newark-Systemet er et Noteringssystem, der benyttes af Folkebiblioteker ved Udlaan af Bøger. Efter dette System, der er opkaldt efter den By i Amerika, der først anvendte det, forsynes hver Laaner med et Laanerkort mærket med et Løbenummer, og hver Bog med et Bogkort, der viser Bogens Signatur og Accessionsnummer. I hver Bog indklæbes desuden et Blad, en saakaldt Datotavle. Saavel paa Laanerkort som paa Bogkort og Datotavle stemples Bogens Udlaansdato eller Afleveringsdato. Bogkortene, hvorpaa Laanernes Numre noteres, ordnes efter Signatur eller Accessionsnummer og anbringes i et Kartotek bag et Fanekort med Dagens Dato, hvorfra de nemt kan findes frem igen ved Hjælp af Datotavlen i Bogen. Der findes flere forenklede Former for Newark-Systemet, f. Eks. det saakaldte Detroitsystem, efter hvilket der'ikke stemples paa Laanerkortet, der kun benyttes som Legitimationskort. Laaneren skriver selv Nummeret paa Bogkortet, der heller ikke stemples. Dette System kan dog kun benyttes i Biblioteker uden reglementsmæssig Begrænsning af Udlaanet, idet Antallet af hjemlaante Bøger ikke kan kontrolleres. Newark-Systemet, hvis Fordele ligger i en hurtig og sikker Ekspedition, benyttes i forskellige Former næsten overalt i U.S.A., hvor Haandstemplingen dog mange Steder er erstattet af Maskinstempling. Det anvendes desuden almindeligt i England og Skandi- navien. L. Harrod: Lending Library Methods, 1933; S. Thomsen: Udlånsarbejde (Lærebog i biblioteksteknik, 2. udg., hft. 4, 1951). G. K.-J. Newton, A 1fredE dw ard (1863—1940), amerikansk Bogsamler og bibliofil Forfatter. N. var en fremstaaende Industridrivende, bosat i Daylesford, Pennsylvania, hvor han i sit Hjem, Oak Knoll, skabte en af vort Aarhundredes mest fremragende Samlinger af Manuskripter og sjældne Bøger. Saaledes ejede han de fire første Folio-Udgaver af Shakespeare (»The four folios«, 1623, 1632, 1664 og 1685) og samtlige Udgaver fra det 17. Aarhundrede af Waltons »The compleat Angler«. Hovedparten af hans Bøger var »presentation copies« eller havde anden interessant Proveniens. Blandt Bøger af særlig nordisk Interesse kan nævnes et komplet Eksemplar af Gustav Vasa-Biblen i samtidigt Bind. Hans Bibliotek, »Oak Knoll Library« solgtes ved Auktion i New York 1941. N. har gennem sit Forfatterskab øvet stor Indflydelse paa den nuværende Generation af amerikanske Bogsamlere, og de Anvisninger, han gav i sine spirituelle Bogcauserier, fulgtes med Entusiasme af den anglo-amerikanske Verdens Bibliofiler. Blandt hans mest kendte Arbejder kan nævnes »The Amenities of Book-Collecting« (1918) og »This Book-Collecting Game« (1930). The A. Edward Newton Collection of Books and Manuscripts, 3 vol., 1941. B. Å New York Public Library. Etableret i sin nuværende Skikkelse i 1895, da der foretoges en Sammensmeltning af det i 1848 oprettede offentlige Bibliotek, som J.J. → Astor havde skænket Byen New York, af det ca. 90,000 Bind store Privatbibliotek, der i 1870 var skænket af James → Lenox samt af Sam. J. + Tildens Bogsamling, overdraget til det offentlige i 1886 I de følgende Aar inkorporeredes en Række mindre lokale Folkebiblioteker, og efter Aarhundredskiftet kunde man, takket være en storstilet Gave fra Mangemillionæren Carnegie, gaa i Gang med at bygge 35 Filialbiblioteker, ligesom man i Byens Hjerte lagde Grunden til en pompøs Hovedbygning, der blev indviet i 1911. New York Public Library, der paa een Gang er et Folkebibliotek og et videnskabeligt Universalbibliotek, er nu et af Verdens største Biblioteker og en Kulturinstitution af allerstørste Omfang. I Hovedbygningen, der har en Snes Læsesale, hvoraf den største har ca. 800 Pladser, rummes ialt ca. 3,5 Mill. Bind, bl.a. et kæmpemæssigt Haandbibliotek, og desuden en lang Række Specialsamlinger af Haandskrifter, grafisk Kunst m.v., Børne-