Nodetryk — Nodier 141 bruges baade xylografiske Noder, f.Eks. i Pontoppidans Salmebog fra 1740, og Systemsats £f. Eks. i Guldbergs Salmebog, 1778. Omkring 1750 begynder kobberstukne Noder dog at vise sig, bl.a. i de Samlinger som C. A. Thielo udgav 1751 ff. indeholdende den nye Skueplads’ Repertoire og i S.S. Weise: »Det Danske Syngende Nymphe-Chor«, 1753, men Stikkernes Navne kendes ikke. Ukendt er ogsaa Navnet paa den Bogtrykker, der 1764 har trykt F.C. Breitendichs Koralbog, der synes at være det ældste danske Eksempel paa typografisk Nodesats sat Linie for Linie, en Teknik som endnu i vore Dage bruges lejlighedsvis. Anselige Arbejder udført paa denne Maade er N.Schiørrings forskellige Samlinger (Salmemelodier, Selskabssange og Arier af Syngestykker) 1781 ff., trykt hos M. Hallager, A. Stein og Nic. Møller 8. Søn. 1787 blev det første privilegerede Nodetrykkeri anlagt af Søren Sønnichsen, men som den, der særlig bragte Nodetrykningen frem herhjemme maa nævnes J.D. Quist, der 1830 havde faaet Bevilling som Bog- og Nodetrykker. I Mellemtiden var man ogsaa begyndt at anvende Litografi i Nodetrykket, idet Musikhandleren C. C. → Lose med Nodetrykning for Øje oprettede det første litografiske Trykkeri i Danmark, og nogen Tid efter indkaldte en professionel Nodestikker fra Tyskland. Allerede 1820 afstod Lose imidlertid Trykkeriet, der videreførtes som Det kongelige Stentrykkeri. 1857 oprettede Musikhandler Wilhelm → Hansen, der oprindelig var Gravør, et Trykkeri, der Aaret efter fik eget Nodestikkeri. Ved Overtagelsen af flere andre Forretninger, bl. a. C. C. Lose d. Y s fik Firmaet en dominerende Stilling, og det har ikke blot trykt en væsentlig Del af den danske Nodeproduktion, men tillige trykt for sine Datterselskaber i Oslo (Norsk Musikforlag, oprettet 1908) og Stockholm (Nordiska Musikförlaget, oprettet 1915). Wilhelm Hansen har dog desuden ogsaa faaet trykt Forlagsartikler i Tyskland, hvor han 1887 oprettede en Filial. Betydningsfuldt blev et Nodestikkeri, grundlagt 1895 af Valdemar Jensen, fra 1901 Det nordiske Nodestikkeri, fra 1908 Nordisk Nodestik- og Trykkeri. Dette Firma overtog 1922 Nodetrykkeriet Presto (grundlagt 1916) og videreførtes 1933 med Firmabetegnelsen Nornotryk. Lyskopierede og fotozinktrykte Musikalier er i de seneste Aar væsentlig blevet fremstillet bl.a. af Atelier Elektra (grundlagt 1900). C. Nyrop: Om Nodetrykning i Danmark (Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, II, 1870); Samm e: Indførsel af Nodetyper i forrige Hundredaar (Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, IV, 1873). Erling Winkel. Norge. Norske notetrykk kjennes ikke før 1800-tallet. L. N. Berg: »Den første Prøve for Begyndere udi Instrumental-Kunsten«, 1782, har trykte notelinjer, men selve notene er håndskrevet. De første nodetrykk skriver seg fra Lars Roverud, Lars Møller Ibsen, som trykte egne verker, H. T. og Chr. Winther, G.L. Fehr, Hermann Neupert. På 1900-tallet får vi større notetrykkerier, Norsk Notestik, Emil Moestue, Harald Lyche. En god del noter sendes fremdeles til utlandet til trykning. [2] Sverige. Den första svenska nottryckaren var Andreas Gutterwitz, som med lösa typer tryckte noterna i bl.a. psalmböckerna 1586, 1594 och 1610. Samma teknik använde under 1600-talet Christoffer Reussner, Ignatius Meurer, Henrik Keyser och J. G. Eberdt, samtliga i Stockholm, samt Eskil Mattsson i Uppsala, som utom en rad bröllops- och begravningsverser med musik utgav »Liber cantus« (1620 för Uppsala och 1623 för Växjö stift). År 1764 erhöll Henrik Fougt privilegium att anlägga ett musik- och boktryckeri i Stockholm men detta kom av olika orsaker aldrig till stånd. Däremot kunde han efter sin överflyttning till England 1767 få patent på en uppfinning och publicera prisbillig musik i detta land. Under årtiondena kring 1800 hade Olof Ahlström privilegium på att trycka musik och utgav bl. a. »Musikaliskt tidsfördrif« och »Skaldestycken satta i musik«. Han använde uteslutande metoden med graverade plåtar. Noter i litografi trycktes av bl. a. C. Müller och i Uppsala utfördes typtryck av Akademiska boktryckeriet. Under det senaste århundradet ha dock de svenska förlagen ända till våra dagar huvudsakligen låtit framställa sina förlagsartiklar på danska och tyska nottryckerier. À. D. Nodier, Charles (1780—1844), fransk Bibliofil og Forfatter; Bibliotekar ved forskellige Biblioteker, fra 1824 Overbibliotekar ved Bibliothèque d’'Arsenal i Paris. Medlem af Akademiet 1833. Har skrevet et stort Antal Romaner og var en af Lederne indenfor den romantiske Skole. N., der var en overordentlig kundskabsrig Bogelsker, blev ogsaa en førende Skikkelse indenfor sin Tids franske Bibliofili, for hvilken han anviste nye Veje, og som han øvede en overordentlig Indflydelse paa. N. dyrkede med Lidenskab Studiet af Originaleksemplaret og de gamle Mestres Bog-