140 Nobelinstituttets bibliotek — Nodetryk hus, som i 1903 ble innkjøpt og innredet til bruk for Nobelinstituttet, og i 1905 flyttet biblioteket inn i sine nye lokaler. Magasinene, som hovedsakelig er innredet i kjelleretasjen, er på det nærmeste sprengt, og det arbeides for tiden med planer for å skaffe mere magasinplass. Elisabeth Melbye. Nodetryk. Da man i Middelalderen forsøgte at indføre Noder i de trykte Bøger, løste man til en Begyndelse Problemet paa den Maade, at man først trykte Nodelinierne og derefter indskrev Nodetegnene med Haanden. Dette er saaledes Tilfældet i Mainz-Psalteriet fra 1457. Et Eksempel paa den modsatte Fremgangsmaade — med trykte Noder og indtegnede Linier — findes i Gersons »Collectorium super Magnificat« (1473), som er det første Forsøg med trykte Noder. Der kendes ogsaa xylografiske Tryk — musikteoretiske Arbejder med Nodeeksempler — hvor saavel Linierne som Nodetegnene er skaaret i en Træblok; undertiden blev denne Teknik dog ogsaa brugt ved Trykning i to Tempi. Især til liturgiske Bøger anvendtes Dobbelttrykket med Linierne i rød Farve og Nodetegnene i sort. Den italienske Bogtrykker Ottaviano Petrucci, som 1498 i Venedig fik Privilegium paa at trykke Noder, var den første, som udførte Nodetryk med løse Metaltyper, og det tidligste Resultat af hans Opfindelse foreligger i »Harmonice musices odhecaton« (1501). Medens Petrucci stadig maatte udføre sine Tryk i to Tempi, lykkedes det i 1525 Pariser-Trykkeren Pierre Haultin at finde frem til en anden Fremgangsmaade, idet han forbandt hvert Nodetegn med et Stykke Nodelinie, saaledes at disse Typer kunde sammenstilles til et Nodesystem. Denne Metode forbedredes i 1540'rne af Pierre Attaignant, men derefter varede det mere end 200 Aar, før Tyskeren J.G. I. Breitkopf og Franskmanden P. S. Fournier uafhængige af hinanden udarbejdede et System, som ved Hjælp af løse Typer gav større Muligheder for Nodetrykket. Breitkopf var færdig med sin Opfindelse i 1754 og to Aar senere udkom som hans første Arbejde Operaen »lIl trionfo della fedeltà« af Maria Antonia Walpurgis. Indtil det 19. Aarhundredes Begyndelse var denne Metode den almindeligste, især i Tyskland og Nederlandene. I Frankrig derimod hindredes Fournier, som i lang Tid havde Forbindelse med Breitkopf, af Nodetrykkerfamilien Ballards Monopol; i dette Land og i England udførtes Nodetrykket i Kobberstik-Teknik. I vort Aarhundrede er gjort flere Forsøg paa at forbedre Nodetrykket; i 1913 offentliggjordes saaledes en Metode, hvorefter Nodeskriften kunde fremstilles paa Sættemaskine. Nodetryk i Kobberstik blev tidligst udført af Simone Verovio i Rom; hans første Tryk i denne Teknik var »Diletto spirituale« (1586). Graverede Kobberplader var imidlertid et dyrt Materiale til dette Formaal, og omkring 1720 indførte Englænderne J.Cluer, R. Mearer og J. Walsh Plader af det saakaldte »pewter« (en Legering af Tin og Bly), hvorved Pladefremstillingen blev gjort enklere og billigere. I 1730 tog Walsh desuden Staalstempler (Punsler) i Brug, med hvilke Noderne blev slaaet ind i Pladen. De øvrige Tegn og Linierne haandgraveredes. I det 19. Aarhundredes første Halvdel var den af Alois- Senefelder opfundne litografiske Reproduktionsmetode den almindeligst anvendte. Hans første Musiktryk i denne Teknik var »Feldmarsch der Churpfalz-bayer’- schen Truppen« (1796). Senefelder havde dog Vanskeligheder med at blive akcepteret af Musikverdenen, saaledes modsatte f. Eks. Joseph Haydn sig i 1805, at Senefelder publicerede hans Værker. Derimod spillede Forlæggeren J. A. André i Offenbach en betydelig Rolle for Udbredelsen af det litografiske Nodetryk. I vor Tid anvendes hovedsagelig tre Metoder til Trykning af Musikalier. Noderne kan enten sættes med særligt Typemateriale og trykkes i Bogtryk, eller de kan tegnes paa Papir og derpaa reproduceres; endelig kan Nodeskriften stikkes paa Plader, hvorefter selve Trykningen sædvanligvis udføres i litografisk Teknik. Paa Grund af Manglen paa dygtige Nodestikkere anvendes nu overvejende fotolitografiske Reproduktionsmetoder. Ä. Davidsson: Litteraturen om nottryckets historia. (Svensk tidskrift för musikforskning, XXIX—XXX, 1947—48). À. D. Danmark. Det ældste Eksempel paa dansk Nodetryk findes i Missale Nidrosiense, som blev trykt af Poul Ræff i 1519, men kun Nodelinierne er trykte, medens selve Noderne indføjedes med Pen. I den af Oluf Ulricksen trykte »Haandbog i den evangeliske Messe«, Malmø 1539, findes Noder i Træsnit, og jævnsides med de xylografiske Noder optræder Noder skaaret i Skriftmetal, saaledes f. Eks. i Hans Tausens Salmebog, trykt 1553 af Hans Vingaard. Det ældste sikre Eksempel paa typografisk Nodesats med Udsnit af Systemet for hver Node findes i Hans Thomissøns Salmebog, trykt 1569 af Lorentz Benedicht. Endnu langt ned i det 18. Aarhundrede