Ny kongelig Samling — Nyrop 157 dominerende Indhold af litterære Efterladenskaber fra betydende danske Personligheder indenfor dansk Aands- og Kulturliv en udpræget national Samling. Ældst i saa Henseende er → Angers-Fragmentet af Saxo, der erhvervedes 1878; af Holberg haves et Manuskriptbrudstykke,og fra Slutningen af 18.A arhundrede kan bl. a. nævnes Johannes Ewalds efterladte Papirer. Guldaldertiden er repræsenteret ved Breve, Manuskripter o.l. fra Oehlenschläger, Staffeldt, Chr. Molbech, Werlauff, Chr. Winther, Aarestrup, Henrik Hertz, J.P. Mynster, P.O. Brøndsted, Rasmus Rask o.m.a. Fra den efterfølgende Periode findes Papirer stammende fra Chr.Richardt, Egede Schack, Mads Hansen, Carl Ploug, C. Paludan-Miüller, K. J. Lyngbye, Jap. Steenstrup, H. L. Martensen, Otto Moøller, P.C. Kierkegaard, de sønderjydske Førere og mange andre af Tidens Personligheder. Ogsaa den nyere og nyeste Tids Forfattere, Kunstnere, Videnskabsmænd, Skolefolk o.a. er rigt repræsenteret, men en Del af dette Materiale er endnu utilgængeligt. »Ny kgl. Samling« udgør nu ialt ca. 10,000 Numre og er Bibliotekets største Haandskriftafdeling. C.S.Petersen: Det kongelige Biblioteks Haandskriftsamling, 1943, S. 19—28. P. B. Nykvarn, svenskt pappersbruk. Grundlagt 1847 vid Nykvarn i Södermanland. N. är det första svenska pappersbruket, som redan från grundläggningen inriktade sig på maskindrift. Några få år efter starten var brukets produktionskapacitet och åârstillverkningens värde större än vid något annat pappersbruk i Sverige. Är 1897 såldes bruket till ägaren av Stockholms-Tidningen, Anders Jeurling, som ombildade företaget till aktiebolag. Företaget har sedan flera gånger bytt ägare. Ärstillverkningen uppgår 1951 till ca. 17,000 ton tryck-, post-, skriv- och annat papper. Turingeboken. En sockenbeskrivning, II, 1940. A. L.-A. Nyman, T h u r e (född 1899), svensk författare, fil. lic. N. var initiativtagare till → Sällskapet Bokvännerna och är redaktör för dess tidskrift »Bokvännen« från dess start 1946. Förutom ett betydande konstskriftställarskap (»Goya«, 1945, »Gavarni«, 1947, »Delacroix«, 1949 m. fl.) har N. i Sällskapet Bokvännernas småskriftserie utgivit en handbok »Att samla exlibris« (1950, under pseud. Teo Enman) och publicerat ett stort antal artiklar i »Bokvännen«, speciellt rörande böckers konstnärliga utstyrsel. B. A. Nynorsk boklista. Etter et par tidligere forsøk av andre utga Anton → Aure 1916 etter mange års flittig samlerarbeid sin »Nynorsk boklista. Skrifter i bokform paa norsk — bygdemaal og landsmaal — 1646—1915«, som omfattet ca. 3000 titler. Alt 1921 kunne han gi ut bind 2 som foruten perioden 1916—20 inneholdt store tillegg til 1. bind og en kronologisk liste over nynorske periodica. Etter Aures død ble arbeidet med Nynorsk boklista overtatt av Olav Dalgard, som 1926 utga bind 3 (1921—25), hvor også nynorske tidsskriftbidrag ble tatt opp. Bind 4 (1926—35) utkom først 1942, redigert av Arne Gallis. Her mangler tidsskriftbidragene, men til gjengjeld gir Gallis i likhet med → Norsk bokfortegnelse data for forfatterne, og bindet er bibliografisk sett det beste av de utkomne. C. U.N. Nyrop, Camillus (1843—1918), dansk Erhvervshistoriker. Tog i 1867 juridisk Embedseksamen og blev 1869 indvalgt i »Industriforeningen«s Styre. Fra 1876 var han i 18 Aar Foreningens Sekretær og fra 1880 tillige Sekretær i »Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk«. Gennem sit Arbejde fattede han Interesse for Erhvervenes Historie og blev efterhaanden Forfatter til en lang Række erhvervshistoriske Værker. En af hans første Afhandlinger var en Artikel i »Industriforeningens Maanedsskrift« om Sættemaskinens Opfinder, Danskeren Chr. Sørensen. Det første større Arbejde var »Bidrag til den danske Boghandels Historie«, I—II, som Gyldendal udsendte i 1870 i Anledning af Forlagets 100 Aars Jubilæum. Han var selv utilfreds med, at han paa Grund af Værkets Begrænsning ikke havde faaet alle Enkeltheder med, men for Eftertiden er hans Værk et værdifuldt Kildeskrift. Hans velskrevne Fremstilling var ikke analyserende men dybtgaaende i Detailler og personalhistoriske Enkeltheder. Dets Grundstof, som han med Flid har samlet, er af stor Værdi for senere Studier og Fremstillinger af Boghandelens Historie i Danmark. Af andre større historiske Værker fra N.s Haand skal nævnes »Bidrag til den danske Industris Historie« (1873), »Haandværksskik i Danmark« (1903—04), »Den danske Enevælde og Lavene« (1909) og »Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen« (I—II, 1895—1904). N., der tillige skrev en Række store Monografier, var en af de flittigste Medarbejdere ved Brickas biografiske Leksikon. E. Nystrøm: Industrihistorikeren Camillus Nyrop, 1922. O.A.