162 Oelreich — Officielle Tryksager dida snålhet« bidrog ytterligare till hans liberala medgivande av tryckningstillstånd, enär endast av censorn godkända manuskript voro belagda med censuravgift. — O. var redaktör och till stor del författare av vår första politiska veckotidskrift »En ärlig svensk«, som utgavs av hattpartiet 1755—56. O. Sylwan: Nils von Oelreich såsom censor librorum (Historisk tidskrift, 1893). B. A. Offentlige Biblioteker. Denne Betegnelse bruges dels om Bibliotekers Ejerforhold, dels og især om deres Tilgængelighed. Offentlige Biblioteker kendes helt tilbage i Oldtiden, og i Begyndelsen af det 4. Aarhundrede havde Rom saaledes 28 offentlige Bogsamlinger. Senere gik Traditionen tabt, men Renaissancebevægelsen og Reformationen satte igen Kravet om offentlige Biblioteker paa Dagsordenen, og siden er Tendensen gaaet i Retning af en stigende Offentlighed. Ethvert Bibliotek, der ejes af Stat, Kommune eller anden offentlig Myndighed, eller som er Led af en offentlig Institution, kan betegnes som et offentligt Bibliotek (bibliotheca publica), men i Reglen bruges Udtrykket dog kun om de Biblioteker, som er offentligt tilgængelige, d.v.s. at de mod Overholdelse af et bestemt → Reglement giver Adgang til Benyttelse for alle Landets Borgere eller for en større Kreds af dem, i Modsætning til → private Biblioteker og → Foreningsbiblioteker, hvis Tilgængelighed er begrænset enten til Ejeren og hans Venner eller til Medlemmer af den paagældende Forening; dog har en Del oprindelige Privat- og Foreningsbiblioteker i Tidens Løb udviklet sig til i Praksis at være offentlig tilgængelige. Til de egentlige offentlige Biblioteker hører → Folkebibliotekerne (det er især dem, der i de angelsaksiske Lande betegnes som → Public Libraries), + Nationalbibliotekerne, og de fleste → Universitetsbiblioteker og mange → Specialbiblioteker; mange til Institutioner knyttede Biblioteker, f.Eks. → Laborateriebiblioteker, fungerer dog ogsaa som oOffentlige eller rettere halv-offentlige Biblioteker, idet de er tilgængelige for særligt interesserede, ofte dog kun med meget begrænsede Aabningstider og kun til Benyttelse paa Stedet eller med Hjemlaan gennem et hel-offentligt Bibliotek. s. D. Officielle Tryksager, en sammenfattende Betegnelse for Bøger, Periodica, Pjecer, Dokumenter og andre trykte Publikationer udgivet af internationale Organer, Kongresser o.l., af en enkelt Stat eller dennes forskellige Forvaltningsorganer, Institutioner o.l., af Domstole, lovgivende Forsamlinger, Kommuner eller kommunale Organer, og ogsaa → Akademiskrifter samt Publikationer fra større halvprivate videnskabelige Institutter, Stiftelser m.v. og Publikationer udgivet med offentlig Støtte kan henregnes til officielle Tryksager; i det hele taget er dette Begreb ikke entydigt bestemt og vanskeligt at definere. Officielle Tryksager kendtes allerede i Inkunabeltiden; de udføres mange Steder paa særlige Statstrykkerier og udgør et meget værdifuldt, førstehaands Materiale til Forsknings- og anden Brug, og der lægges stor Vægt paa, at Biblioteker erhverver saa meget som muligt, ikke alene af det paagældende Lands egne officielle Tryksager, men ogsaa af andre Landes. Den bibliografiske Kontrol over Materialet indebærer en Række Problemer af særlig Karakter, bl.a. fordi mange officielle Tryksager ikke kommer i Boghandelen og ikke optages i kommercielt betonede Bogfortegnelser, medens der i andre Typer af Bogfortegnelser kun optages et Udvalg, ligesom mange af dem udgives som hemmelige eller fortrolige. Af disse og af andre Grunde er der da ogsaa i vidt Omfang blevet truffet Aftaler om Udveksling af officielle Tryksager mellem Landene, og i 1886 sluttedes i Bruxelles en international Konvention vedrørende Udveksling af Statstryksager m.v. Konventionen blev dog kun tiltraadt af et Faatal Stater, saaledes ikke af England, Frankrig, Tyskland, Rusland og de nordiske Lande, og den fik i det hele taget ikke den Betydning, som var tilsigtet. I vore Dage foretrækker man Indgaaelsen af bilaterale Aftaler om Udveksling, og denne kan foregaa mellem de paagældende Landes Nationalbiblioteker, Parlamentsbiblioteker eller gennem særlige → Udvekslingscentraler. Den biblioteksmæssige Behandling af officielle Tryksager frembyder en Række særlige Problemer, bl. a. af katalogiseringsmæssig Art, idet en overvejende Del af Materialet er »upersonligt«, og i de fleste større Katalogiseringskoder gives der specielle Regler for den katalogmæssige Behandling af de officielle Publikationer. Mange Biblioteker kommer til en vis Grad udover disse og andre Vanskeligheder ved at oprette særlige Afdelinger for officielle Tryksager, og underkaste disse en mere summarisk Behandling end den, der bliver den almindelige Bogmasse til Del.