194 Papyrusrulle — Parlamentsbiblioteker rullen i det 4. Aarhundrede e. Kr. af den saakaldte → Codex, men det kan dog nævnes, at Pavestolen helt op til o. Aar 1000 anvendte Papyrusruller ved Udfærdigelse af Buller etc. W. Schubart: Einführung in die Papyruskunde, 1918; K. Preisendanz: Papyrusfunde und Papyrusforschung, 1933; Samme: Papyruskunde (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, 2. Aufl., I, 1952). E.R. Paragon. 1) Skriftstørrelse på 18 Punkt. Sjælden forekommende i Danmark. 2) System for Kassekontrolbøger baseret paa nummererede Multiplikater. H. T. Parlamentsbiblioteker. Til næsten alle Rigsdage, Parlamenter o.l. Verden over er der knyttet større eller mindre Biblioteker. I mange Tilfælde drejer det sig kun om et Haandbibliotek for Parlamentets Medlemmer og dets Embedsmænd, men ofte har Parlamentsbibliotekerne en videregaaende Funktion enten som centrale, offentlige Forvaltningsbiblioteker eller som Specialbiblioteker for Politik, Statsforfatning m.v., ligesom Parlamentsbiblioteket i enkelte Lande har udviklet sig til at blive Nationalbiblioteket, saaledes som Tilfældet er med → Library of Congress i Amerikas forenede Stater. P. B. Danmark. Oprindelsen til det danske Parlamentsbibliotek, Rigsdagsbiblioteket, eller som dets Navn ved Grundlovsændringen i 1953 blev, Folketingets Bibliotek, maa søges i de smaa Haandbogsamlinger, som tilvejebragtes i Roskilde, Viborg og Slesvig, hvor de saakaldte raadgivende Stænderforsamlinger samledes i Aarene 1835—48. Allerede før den grundlovgivende Rigsforsamling samledes i 1848, var man i Gang med at etablere et Bibliotek for dette Organ, og i November var Bogsamlingerne fra Roskilde og Viborg blevet overflyttet til Rigsforsamlingens Sæde, Christiansborg, og suppleret med en lang Række nyanskaffede Værker, indkøbt bl. a. i Paris og London. I 1849 udkom den første trykte Katalog over Bogsamlingen, som da talte ca. 1800 Bd., et Tal som i 1855 var vokset til ca. 4500. Rigsdagens Bogsamling blev ledet af en særlig Komité og som Bibliotekar antoges en forhenværende Boghandler, H. Berggren, som med stor Dygtighed styrede Biblioteket indtil 1857, da han afløstes af A. B. Thorsen, som virkede til 1872, da Bibliotekarposten blev ophævet og Biblioteket henlagt under Rigsdagens Bureau, 1880 oprettedes Posten dog igen og besattes med Emil Elberling, under hvis Ledelse Biblioteket i 1884 flyttedes til Rigsdagens midlertidige Lokaler i Fredericiagade, efter at omtrent en Trediedel af det var blevet ødelagt ved Christiansborgs Brand. Elberling fik hurtigt Biblioteket bragt paa Fode igen, og 1889 talte det ca. 16,000 Bd. I 1918, da Victor Elberling var Bibliotekar, flyttede Biblioteket tilbage til Christiansborg og fik til Huse i Slottets 2. Etage, hvor der er indrettet en smuk Læsesal og et stort Bogmagasin, Victor Elberling blev i 1950 afløst af Magnus Sørensen, og ved Biblioteket er nu ialt ansat 4 Bibliotekarer. Bogbestanden er paa ca. 55,000 Bd. med særlig Vægt lagt paa Politik, Retsvidenskab, Historie og Samfundsvidenskab; trykt Hovedkatalog udkom 1905 og Supplementer hertil i 1918 og 1939. Selv om Biblioteket stadigvæk har Karakter af at være et Institutionsbibliotek, der kun er beregnet til Brug for Folketingets Medlemmer →g dets Tjenestemænd, saa rummer det dog saa mange specielle Samlinger bl. a. af udenlandske Parlamentsforhandlinger o.1., Betænkninger m.v., at det paa mange Maader supplerer de store offentlige Bibliotekers Bogbestand, ligesom det udmærkede Dokumentationsarbejde, der udføres i Biblioteket, gør dette til et bl. a. af Sagførere og Embedsmænd meget benyttet Specialbibliotek. V.Elberling: Rigsdagens Bogsamling 1848— 1918, 1918; S a mm e: Rigsdagens Bibliotek og dets Benyttelse (Bogens Verden XXIV, 1942). P. B. Finland. Riksdagsbibliotekets grundande stod i samband med en bokgåva som Sveriges riksdag 1872 skänkte till ridderskapet och adeln vid lantdagen. I gåvan, som omfattade sammanlagt 227 band, ingick bl.a. den svenska riksdagens handlingar ända från 1800-talets början och Svensk författningssamling från 1825. I anledning av denna gåva föreslog ridderskapet och adeln att ett särskilt lantdagsbibliotek skulle inrättas, och den 3 juni 1872 grundades också Finlands ständers bibliotek. Till en början omfattade biblioteket så gott som enbart lantdagshandlingar och annat officiellt tryck, som erhölls antingen genom byte eller gåva. Något inköpsanslag hade biblioteket ej och dess samlingar ökades för den skull mycket långsamt. Biblioteket var icke offentligt, och dess huvudsakliga uppgift var att betjäna lantdagen med litteratur som där behövdes. I början av 1890-talet räknade biblioteket ung. 3000 volymer och 15 år senare, då enkammarriksdagen ersatte ståndsrepresentationen, hade volymantalet stigit till ca. 8000. Under enkammarriksdagens tid har riksdagsbiblioteket, som dess namn varit sedan 1922, utvecklats till ett stort juridiskt och samhällsvetenskapligt bibliotek, som är öp-