204 Pestbøger — Petersen Portugisisk og Engelsk (et Londontryk fra o. 1485 er udgivet i Facsimile af G. Vine, 1910). Til Dansk er Skriftet oversat 1919 af Fr. Hallager. Af andre meget udbredte Pestbøger kan nævnes Petrus de Tussignanos, hvis ældste Udgave er fra o. 1475, Valescus de Tarenta: »Tractatus de epidemia et peste«, der kendes i 11 forskellige Udgaver fra 1473—1500, ligesom der er bevaret en nedertysk Oversættelse trykt af Barth. Ghotan i Lübeck o. 1484. Sammesteds trykte Matthäus Brandis o.1488 »Van der Pestilencien«. Af den ovennævnte Johannes Jacobis Skrifter kan nævnes det versificerede »Le regime de l’epidimie et remedde contre icelle«, trykt i Lyon før 1476 og udgivet i Facsimile af A.C. Klebs 1925. Den ældste Pestbog, der med Sikkerhed kan tilskrives en dansk Forfatter, er Chr. Torckelsen Morsings »En liden Bog Om Pestelentzis Aarsage, Foruaring oc Lægedom der emod«, af hvis Førsteudgave fra 1546 intet Eksemplar er bevaret. Hans Vingaard trykte 1552 og 1553 nye Udgaver, og 1619 kom Bogen paany, forsynet med Fortale af H. P. Resen. (1552-Udgaven er udgivet i Facsimile af Axel Hansen og Knud Jensenius 1937). Af andre danske Pestbøger kan nævnes Skrifter af Henrik Smith, 1557, Joh. Warwich, 1577, Peder Olsen, 1594, Hans Christensen Bartskær, 1596, Joachim Schelius, 1636, samt de af det medicinske Fakultet i 1619 og 1709 udgivne Pjecer. Af ældre svenske Pestbøger kan nævnes det første i Sverige trykte medicinske Skrift, W. Lemnius’ »Emoot pestilenzie«, 1572, Laurentius Erici »Een nyttigh Vnderwijsning«, 1602, Strängnäsbiskoppen Laurentius Paulinus Gothus’ »Loimoscopia«, trykt paa Forfatterens eget Trykkeri 1623, Georg Magirus ab Hattinga »Kort Vnderrättelse om Pestilentien«, 1654 m. fl. Pestblätter des XV. Jahrhunderts. Herausgegeben v. P. Heitz u. W. L. Schreiber, 1901; K. Sudhoff: Deutsche medizinische Inkunabeln, 1908; F. Hallager: Biskop Knuds Bog om Pesten, 1919; A. C. Klebs & E. D r oz: Remèdes contre la peste. Facsimilés, notes et liste bibliographique des incunables sur la peste, 1925; A.C. Klebs & K. Sudhoff: Die ersten gedruckten Pestschriften, 1926. P.B. Peters, C.F., tysk Musikforlag, grundlagt Aar 1800 i Leipzig, overtaget 1814 af Carl Friedrich P. (1772—1827). Forlaget blev kendt for sine samlede Udgaver af betydelige Komponister og verdensberømt gennem den af den daværende Ejer Max Abraham 1867 paabegyndte »Edition Peters«, som før anden Ver- denskrig naaede over 4000 Numre. Fra 1901 var Henri Hinrichsen Eneejer. Han og Sønnen Hans H. døde i Koncentrationslejr, efter at Nazisterne havde røvet Firmaet. En anden Søn, Max H., lykkedes det at flygte til England, hvor han grundlagde Hinrichsen Edition Ltd., der fortsætter »Edition Peters«. Et af Max Abraham 1894 oprettet offentligt musikvidenskabeligt Bibliotek overgik 1901 i Byen Leipzigs Eje. A. F. Peters, W ilh elm (1851—1935), norsk maler og illustratør. Elev av den norske maler J. Fr. Eckersberg og av den svenske J. A. Malmström. Studerte deretter i Roma, München og Paris. Foruten en rekke forholdsvis ubetydelige boktegninger av illustrativ art har han illustrert og dekorert Henrik Wergelands »Den engelske Lods« (1894), Oscar Fredrik (9: Kong Oscar II): »Vers og Prosa. 1872—97« (1897) og Ludvig Holberg: »Comedier« (1898). Alle disse arbeider virker temmelig uensartet ved sin tidstypiske blanding av ornamental dekorasjon, realisme og romantisk symbolisme, men mange av de realistiske pennetegninger har en ganske frisk og frodig karakter og er preget av solid dyktighet. R. R. Petersen, Carl S. (født 1873), dansk Biblioteksmand og Litteraturhistoriker. Blev 1901, et Par Aar efter sin Embedseksamen, knyttet til Det kongelige Bibliotek, hvor han 1907 udnævntes til Underbibliotekar og 1915 til Bibliotekar. I Aarene 1921—23 blev det ham overdraget i Samarbejde med bl.a. Jakob → Petersen at organisere et dansk Biblioteksvæsen i det genvundne Sønderjylland, en Opgave han løste med stor Dygtighed. Kort Tid efter sin Tilbagevenden til Det kongelige Bibliotek udnævntes han til Bibliotekets Chef, en Post han bestred indtil 1943. Umiddelbart efter sin Udnævnelse blev han Medlem af den »store« Bibliotekskommission, og her sluttede han sig til dem, der ønskede en Fagdeling mellem de københavnske Biblioteker og en Indskrænkning i Reglerne om Pligtaflevering af Tryksager; da disse Synspunkter sejrede, blev det P.s Opgave at gennemføre Fagdelingen og gøre Det kongelige Bibliotek til et humanistisk Bibliotek, forsaavidt den udenlandske Litteratur angaar, og gennemføre de Ændringer som den nye Pligtafleveringslov af 1927 medførte. Senere fulgte Overførelsen af Universitetsbibliotekets Haandskriftsamlinger til Det kongelige Bibliotek, der derved blev Landets cen-